tirsdag

KROFARS SENNEPSSILD

Sild forbinder vi mest med frokostbord og forskellige slags sild med løg til vores smørrebrød eller også steger vi silden på panden og serverer den traditionelt med sovs og kartofler. Og det er alt sammen bare så dejligt og så er det mad, som i mormors tid.

Krofars sennepssild, herlig fiskemiddag fra sidst i 60erne, tilberedt i ovnen, fyldt med dild, overhældt med flødeskum, smagt til med sennep og karry og sluttelig for at give en lækker brun overflade, drysset med rasp og yderligere velsignet med et par smørklatter.

Retten gør sig færdig i ovnen i løbet af ca. 1/2 time.

Opskrift : Birgitta Frantzen 1968



KROFARS SENNEPSSILD

ca. 3/4 kg små ferske sild
2 1/2 dl piskefløde
2 - 3 spsk. sennep
1/2 tsk. karry
1 - 2 dl fintklippet dild

Rens sildene omhyggeligt og udben dem. Skyl dem og tør dem, inden de fyldes med dild. Krydder dem med salt og peber.

Smør et ovnfast fad og drys dild i bunden af det. Læg sildene tæt sammen.
Pisk fløden halvstiv og smag den til med sennep og karry. Hæld sovsen over sildene. Strø fintsigtet rasp på og læg et par smørklatter hist og her.

Steg fisken i ovnen ved 200 grader i 25 - 30 minutter.

Krofars sennepssild serveres med små hvide kartofler til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.