torsdag

BANANRULLER MED BACON

Bananruller med bacon, karrypudrede bananer, omviklet med bacon, stegt og gratineret i et fad i ovnen, kan ellers nok få ben at gå på. De smager fantastisk. Rullerne serveres med lidt brød til og gerne udenfor måltiderne, når lidt godt er på sin plads.

Har man nogle bananerne liggende, der trænger til at anvendes, er denne lette ret en rigtig god ide.

Opskrift : Svensk originalopskrift fra 1965, oversat af Rigmor Bagger

Apparater til bestemmelse af kalorier i fødevarer ca. 1920

BANANRULLER MED BACON

4 bananer
16 skiver bacon
20 g mel
1 spsk. karry
50 g margarine

De afskallede bananer skæres over på langs. Mel og karry blandes og heri vendes bananerne. Om hver halve banan rulles 2 skiver bacon, som holdes fast med cocktailpinde.

Margarinen smeltes i et gratinfad, heri placeres bananrullerne, som gratineres i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.