tirsdag

BLOMKÅL MED FLÆSKETERNINGER


Blomkålen, der er dansk og fantastisk i øjeblikket, er en perfekt ledsager til kødretter eller som en selvstændig ret.

Denne gamle blomkålsret, blomkål med flæsketerninger er netop så skøn som ledsager til anden mad. Består af blomkål, kogt i buketter, overhældt med smør, tilsat rasp og ristede flæsketern.
Er man til røget smag, bruges røget bacon.

Portionen rækker til 4 personer

Opskrift : Ellis Tardini 1975


BLOMKÅL MED FLÆSKETERNINGER

1 blomkålshoved
vand
salt
citronsaft
100 g stribet flæsk
40 g smør
2 spsk. rasp

Del blomkålen i buketter. Kog dem i saltet vand tilsat citronsaft i ca. 15 minutter. Lad blomkålen dryppe af i en sigte og hold den varm.

Skær flæsket i terninger og rist det på en tør pande. Tilsæt smør og rasp. Hæld det over blomkålen.

Servér blomkål med flæsketerninger til f.eks. frikadeller.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.