onsdag

KVÆDER MED COGNAC

Kvæden, en forsømt frugt i det moderne køkken. Ser vi langt tilbage, fik man tidligere i højere grad brugt alt, hvad der var på træer og buske. Det hele indgik simpelthen i madlavningen.

Det er faktisk synd, at kvæden er så overset, som den er. For at råde bod på det, er her en meget gammel og spændende opskrift på kvæder med cognac. De møre kvædestykker belægges med fintskåret skal af citron og et lille stykke kanel. Lægges i skoldet krukke og overhældes med kogelage og cognac.

Et æble dufter dejligt, men en kvæde har en endnu dejligere duft . . . . . prøv selv.

Der er brugt pærekvæder i opskriften.

Opskrift : Frøken Jensen 1936


KVÆDER MED COGNAC

1 kg skrællede kvæder
750 g melis
1/2 liter vand
citronskal
kanel cognac

Pærekvæder skrælles ( det er hårdt arbejde - pas på fingrene og kniven ) og kernehuset skæres bort. Frugten deles i 8 dele, som straks lægges i koldt vand. Kvæderne koges til dels møre i så meget kogende vand, at det lige dækker dem. De tages op på en sigte og når vandet er løbet godt af, gennemstikkes hvert stykke med en finskåret strimmelcitronskal og et lille stykke kanel.

Frugten vejes og sukkeret koges til en jævn sirup med det ovenfor angivne mål af det vand, hvoi kvæderne er kogt. Siruppen skummes og hældes kogende over frugten.

Efter et par dages forløb hældes saften, som da er blevet betydelig tyndere, fra og koges til den igen er meget jævn. Den hældes over kvæderne i krukken. Til sidst påhældes så meget  cognac, at frugten er dækket hermed.
Krukken bindes straks til.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.