Friturestegt søtunge, serveret med kogte kartofler, friturestegt persille og citronbåde. - En lækker ret på en fiskedag. Gæster holder den bestemt til.
Fisken er dyppet i en dej, før den kommes i frituren og det gør den meget lækker.
Søtunge er ikke helt billig, men så må vi spise lidt mindre af den og lidt mere af tilbehøret.
Opskrift : Fritze Juel 1968
FRITURESTEGT SØTUNGE
ca. 800 g søtungefileter
100 g mel
3 dl mælk
1 dl olie
1 æg
olie eller palmin til friturestegning
salt
Skyl og aftør søtungefileterne meget omhyggeligt.
Rør melet op med mælk og olie og tilsæt det let sammenpiskede æg. Rør dejen glat, men rør ikke mere end nødvendigt i den. Vend fileterne heri og lad dem dryppe af et øjeblik.
Steg fisken gyldenbrun og sprød i rigeligt varm friture (ca. 180 grader). Steg kun 1-2 fileter ad gangen og beregn 4 minutters stegetid.
Læg de færdigdtegte fileter et øjeblik på fedtsugende papir og drys med lidt salt.
Servér den skønne, friturestegte søtunge meget varm og byd kogte kartofler, friturestegt persille og citronbåde til.
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.