fredag

2 SLAGS GAMMELDAGS LØGSAUCE

Gammeldags løgsauce, serveret til stegt flæsk, skinke eller spegesild er rigtig mormormad fra en svunden tid.

Opskriften på løgsauce fra sidst i 70erne af Else Algreen, adskiller sig lidt fra den løgsauce jeg erindrer fra barndommen i 50erne. Den blev altid serveret til stegt flæsk, hvorfor lidt af fedtet fra flæsket indgik i saucen.

Begge saucer fremstillet med mælk. - Og så findes der faktisk en tredje slags løgsauce, - nemlig brun løgsauce. Herom senere.

LØGSAUCE (Else Algreen)

2-3 løg
20 g smør eller margarine
3 spsk. mel
4-5 dl mælk
salt

Løgene pilles og skæres i skiver.
Fedtstoffet smeltes i en tykbundet gryde og løgene dampes heri, til de er klare. Melet røres i under stadig omrøring. Tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig omrøring.

Kog saucen godt igennem, ca. 10 minutter og smag den til.
 



LØGSAUCE (barndommens)

Løgene pilles, skæres i skiver og brunes på panden i lidt af det fedt, der er tilovers efter flæsket er stegt. Når løgene er brune, røres mel i under omrøring. Bag saucen op med mælk, til den er tilpas. Smag til med salt, men pas på, hvis flæsket har været meget salt.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.