tirsdag

SKALDYR I GRØNT SOM PÅ MORMORS TID

I 50'erne og 60'erne, hvor husmødrene søgte ud på arbejdsmarkedet, gjalt det om at lette den huslige arbejsbyrde. En af de ting, der for alvor gjorde det tidsbesparende i køkkenet, var brugen af konservesdåser.
De gjorde det muligt, - ja, at springe over, hvor gærdet var lavest så at sige.

Her en let og dejlig skaldyrsret, skaldyr i grønt. Retten serveres med lune kuvertbrød.

I vore dage er det da vist kun i de gammeldags forsamlingshuse, der endnu måtte bestå med en gammeldags kogekone, det vil være muligt at se kuvertbrød, hvis vi er heldige. - Og det er synd. De små lækre kuvertbrød fra mormors tid er dog så nemme at bage og dejlige at have i fryseren.
 

Opskrift på skaldyr i grønt : Ellen Holme 1962


SKALDYR I GRØNT

150 g mayonnaise
citronsaft
paprika
salt
peber
2 dåser rejer eller 1 dåse krabbe eller hummer
4 salathjerter
2 hårdkogte æg

Mayonnaisen smages til med skaldyrsaft og krydderier. Æggene skæres i skiver, der lægges sammen som fire sandwiches med mayonnaise imellem lagene.
Hver sandwich omringes af lysegrønne salatblade og pyntes med skaldyrkød.

Server salaten med lune kuvertbrød til.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.