tirsdag

OSTESKORPER

Som snacks, til ostebordet, til et glas vin eller en aften hyggen virkelig er i højsædet. Disse vanvittig lækre franskbrødsstave, smurt med ostemasse og vendt i hakkede saltmandler og sluttelig bagt i ovnen, vil blive revet væk, så lav endelig rigeligt.

Til franskbrødsstavene anvendes daggammelt brød, da friskbagt brød er umulig at arbejde med.

Ostemassen er fremstillet af smør, reven parmesanost, persille og creme fraiche eller flødeskum. Krydringen udgøres af paprika.

Der bliver 18-24 stk. af portionen.

Opskrift : Fritze Juel 1969


OSTESKORPER

6 meget tykke skiver daggammelt franskbrød
2 spsk. smør
4 spsk. reven parmesan
1 1/2 spsk. finklippet persille
1 spsk. creme fraiche eller stivpisket fløde
salt
peber
paprika
2-3 spsk. hakkede saltmandler

Afskorp franskbrødsskiverne og skær dem i hver 3-4 strimler. Rør smørret blødt og tilsæt ost og persille. Rør massen lind med creme fraiche eller flødeskum og smag til med lidt salt, peber og paprika.

Breddenne masse på alle sider af franskbrødsstavene og vend dem i hakkede saltmandler.
Læg dem på smurt plade og bag dem 8-9 minutter i ovnen ved 275 grader umiddelbart før serveringen.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.