fredag

KIRSEBÆRSUPPE

Suppe er måske ikke det første man tænker på i sommervarmen, men prøv alligevel at lave denne gammeldags kirsebærsuppe og gerne som man gjorde for generationer siden, - serveret med knuste tvebakker på.

Der anvendes friske syltekirsebær eller tørrede, udblødte kirsebær. Ved tørret frugt anvendes udblødningsvandet til suppen.

Opskrift : Exam. husholdningslærerinde Ebba Eich


KIRSEBÆRSUPPE

1 1/2 liter vand
750 g syltekirsebær eller 175 g tørrede, udblødte kirsebær
melis efter smag
kartoffelmelsjævning

De skyllede kirsebær udstenes og koges nogle minutter i vandet, der er tilsat sukker. Suppen jævnes med kartoffelmelsjævning efter smag og der smages til.

Server kirsebærsuppen med knuste tvebakker på.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.