Nye eller for den sags skyld gamle grønsager i ledtog med nogle skiver hamburgerryg, klæder da hinanden så rasende godt. Som nu i denne gamle ovnret fra først i 60'erne, "Hamburgerryg i fad med urter".
Når ingredienserne er bragt sammen i fadet, gør retten sig færdig på ca. 45 minutter.
Opskrift : Husholdning for Land og By 1961
HAMBURGERRYG I FAD MED URTER
1/2 kg hamburgerryg
2 1/2 tsk. mel
1 1/2 dl svampesuppe, henkogt fra dåse
2 dl mælk
10 kartofler
3 gulerødder
250 g ærter
1/2 tsk. tør sennep
1 tsk. farin
salt og peber efter smag
Urterne gøres i stand, kartofler og gulerødder snittes på agurkehøvl, ærterne er friske, frosne eller fra dåse.
Kødet skæres i passende skiver og lægges sammen med urterne, lagvist i et velsmurt, ovnfast fad.
Melet røres ud med suppe og mælk, koges igennem og krydres. Hældes i fadet, låg lægges på.
Sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.
Server retten direkte fra fadet.
VELBEKOMME
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.