Tomatbøf, stegt lækre brune på panden, dækket af gyldne stegte løg og serveret med kartoffelmos eller kogte kartofler er endnu en ret fra krigens tid, hvor kødløse dage ikke var noget særsyn.
Kartoffelmosen er selvfølgelig bedst hjemmelavet, men skal maden på bordet i en fart, kan mos fra pose anvendes. Smag den eventuelt til med lidt ekstra smør og salt.
På en kødløs dag, kunne tomatbøf sagtens accepteres i min husholdning.
Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1943
TOMATBØF
ikke for modne tomater
salt
peber
mel
smør til stegning
rigeligt snittede løg
smør til stegning
Ikke for modne tomater skæres i tykke skiver, der drysses med salt og peber, vendes i mel og steges lysebrune i hedt smør på panden. Når de er godt brune, tages tomatskiverne op på et fad.
Rigeligt snittede løg steges på panden i lidt smør. Når de er møre og gyldne, kom da det smør, tomaterne er stegt i, ved og det hele hældes over tomaterne.
Servér tomatbøf med en god kartoffelmos eller kogte kartofler til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
søndag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.