lørdag

SOMMERFRIKASSÉ UDEN KØD

Denne dejlige sommerfrikassé uden kød er fra det herrens år 1943, lige midt i krigens tid. Der er noget praktisk og sparsomt over retten, da kød og i øvrigt mange andre råvarer var rationeret dengang.

For øvrigt kan frikasséen sagtens spises uden kød og så skal den serveres i en dyb tallerken. Lige til en varm sommerdag, hvor appetitten ikke er på sit højeste.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1943


SOMMERFRIKASSÉ UDEN KØD

nye kartofler
nye gulerødder
1 blomkålshoved
nye ærter
evt. nye bønner
vand til kogning

1 spsk. smør
1 spsk. mel
ca. 1/2 liter urtesuppe

Skrab grønsagerne rene og skær dem i ikke for små stykker. Er kartoflerne ikke usædvanlig store, forbliver de hele.
Sæt alle gemyserne over at koge, kun dækket af vand. Lad dem koge møre, det tager ca. 20 minutter.

Bag en ikke for tynd sovs op af smør, mel og urtesuppe. Når den er gennemkogt, kom da rigeligt med friskhakket persille i sammen med de kogte urter.

Servér retten, drysset med persille i dybe kartofler.

VELBEKOMME

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.