Stikkelsbærsuppe kan måske huskes, af de, der var børn i 50erne. Her med frugtkødet i.
Opskriften er fra først i 30erne af den navnkundige Fru Constantin, der i virkeligheden bar det borgerlige navn Mathilde Muus.
1/4 kg stikkelsbær
1 liter vand
3 spsk. strøsukker
1 spsk. kartoffelmel
1/2 tekop koldt vand
Skyl bærrene og pil stilk og blomst af. kom bær og vand i gryden og lad bærrene koge halvt itu sammen med 3 spsk. strøsukker. Tag dem op, rør en spsk. kartoffelmel ud i 1/2 tekop koldt vand til en vælling. Løft gryden af ilden, medens De på én gang med venstre hånd hælder melet i og med den højre rask rører rundt i frugtsuppen. Den stivner straks, men sæt den dog tilbage over ilden og lad den lige få et opkog.
Hæld den så op, den halve e en dyb tallerken, som er til i dag og spises varm, den anden halvdel gemmes i en lille skål til i morgen.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.