fredag

KALV I KARTOFFELRAND ANNO 1930ERNE

En morsom gammel ret med kartoffelmos, bagt som rand i ovnen. Fyldt med hvid sovs og hakket kalvekød og til sidst omkranset af gulerødder, vendt i smør.

En spændende måde at anvende hakket kalvekød på og så er det en velsmagende hverdagsret.

Lækker bagt kartoffelmos i ovnen kender de fleste fra plankebøf eller fra supermarkedernes slagterafdelinger, hvor bagekartofler gør sig til, fyldt med kartoffelmos eller bøffer belagt med kartoffelmos og en sovs, lige til at sætte i ovnen.
Denne her knap 75 år gamle ret, adskiller sig såmænd ikke i det væsentlige fra vor tiders retter med bagt kartoffelmos.

Husk, ingen salt ved kartoflerne under kogning !

Den færdige, meget smagfulde ret, serveres overdrysses med paprika.

Opskrift : Ida Spies / ugebladet Hjemmet 1931



KALV I KARTOFFELRAND ANNO 1930ERNE

7 mellemstor kartofler
1 tsk. salt
1 pisket æg
1 spsk. margarine
1 dl mælk
1/2 liter hakket kalvekød
2 dl tyk, jævnet hvid sovs
kogte gulerødder

Kartoflerne koges og moses. Mælk, salt og margarine tilsættes. Massen piskes til den er blød og luftig.
Gennem en tylle udsprøjtes en tyk kartoffelrand på den smurte bageplade.

Den bages ved stærk varme til den er brun og flyttes med forsigtighed over på serveringsfadet. Midten fyldes med den hede blanding af kød og sovs, der først er tilsmagt med salt og peber.

Serveres med udskårne, kogte gulerødder, der er vendt i smørblanding, lægges udenom. Lidt paprika drysses på.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.