Talte med veninde fra skoletiden forleden. Vi stod foran supermarkedets jordbærbakker med jordbær, der ikke bare så godt ud. De smagte også dejligt sødt af jordbær, kunne veninden anbefale.
Jeg lod mig overtale og købte nogle bakker. Der er jo mange muligheder med jordbær, men her var sagen hurtig afgjort. Venindens mor havde i fordums tid haft for vane, om sommeren at råsylte jordbær, som så i løbet af vinteren, blev anvendt til desserter. Bl.a. sammen med flødeskum i kræmmerhuse.
Krukken skulle have været helligbrøde at forgribe sig på.
Så skulle vejen til råsyltede jordbær været banet. Der er lige en lille, meget interessant detalje. Veninden kunne oplyse at hun huskede, moderens råsyltede jordbær ikke bare var søde og dejlige, de skulle have været nærmest seje, med en himmelsk smag af jordbær.
Som sagt, så gjort . .
Har fundet en gammel opskrift på råsyltede jordbær af Mesterkokken Richardt Oest-Larsen.
RÅSYLTEDE JORDBÆR
Bærrene skylles og knuses let i en krukke, hvorpå de blandes med 250 g melis og 2 g opløst benzoesur natron pr. 1 kg bær.
Der røres i blandingen til sukkeret er smeltet, hvilket tager ca. 20 minutter.
Derpå bindes krukkerne til med pergament og opbevares på et køligt sted.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
lørdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.