Som man siger, - intet bord uden rødbeder.
Mange unge mennesker af i dag, har den opfattelse, at syltede rødbeder er noget, man køber på glas i supermarkedet og det er da heller ikke forkert.
De, der levede for 50 år eller mere siden, ved godt, at dengang var det såre almindeligt, at husmødrene syltede selv. Da de imidlertid efterhånden kom ud på arbejdsmarkedet, var det at sylte tidskrævende, og hvorfor ikke forfalde til den nemme metode, at lade konservesfabrikkerne om syltningen.
Men, men, men, sammenligner man rødbeder fra industriende med de hjemmesyltede, for der er altså de, der sylter selv, er der en verden til forskel.
Tidskrævende eller ej, jeg sylter selv og har altid gjort. Her i huset har industrirødbeder ingen gang på jord.
Her en rigtig gammel bornholmsk opskrift på hjemmesyltede rødbeder med kommen i eddike, sødet med farin.
Kan man absolut ikke lide kommen, så udelad det.
Opskrift : Bornholmernes Mad
RØDBEDER MED KOMMEN
2 kg rødbeder
vand + salt
6 dl eddike
2 dl vand
400 g farin
2-3 spsk. kommen
evt. peberrod
Rødbederne koges i 45 minutter i vand der dækker. Vandet hældes af, rødbederne flås og skæres i ikke for tynde skiver.
Lægges i en krukke sammen med kommen og evt. skiver af peberrod, som er med til at konservere rødbederne. Overhældes med den sammenkogte sukker/eddike blanding og tilbindes.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
onsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.