torsdag

SYLTEDE MORBÆR

Lige nu nyder vi den danske sommer i fulde drag, og med sommeren alle de dejlige bær og frugter, der hører årstiden til.

Imidlertid, skulle man være så heldig, at bo på Bornholm eller have forbindelse hertil, kan man begynde at glæde sig til morbærrene, der vokser så mange af på klippeøen. De modner fint i eftersommeren og er aldeles dejlige, at sylte og fylde på glas.

Opskrift : Bornholmernes mad / Frøken Jensens Kogebog


SYLTEDE MORBÆR

bornholmeropskrift

1/2 kg morbær
350 g sukker

Morbærrene nedstrøes lagvis med sukkeret og står til næste dag.
Sættes på ilden og koger 5 minutter.
Hældes på et dørslag så saften kan løbe af. Saften koges op igen, skummes og koger ca. 10 minutter. Hældes derefter over bærrene.

Frøken Jensens version af syltede morbær

1 kg morbær
750 g sukker

De modne morbær drysses med sukkeret og hensættes til næste dag. Det hele hældes i gryden og koges ca. 5 minutter.
Bærrene tages op med en hulske og lægges i skoldede glas. Saften koges igennem i mindst 10 minutter og  skummes. Saften hældes kogende over bærrene og glassene bindes straks til.

Efter nogle dage må syltetøjet tilses. Er saften for tynd, hældes den fra, gives et opkog og hældes straks over bærrene igen.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.