Rutebiler

Rutebiler, altså småkager, kan jeg ikke tænke på uden at more mig.
Som barn besøgte jeg ofte sammen med mine forældre min fars fætter og hans yndige lille kone. Hun var virkelig både ualmindelig sød og så lignede hun en yndig lille alf.
Fætter og hans kone havde ingen børn selv, men når jeg kom, var de begge utrættelige i deres opfordringer til mig om at tage en rutebil mere. Fætters kone havde altid bagt rutebiler.
Senere har også min mand været med hos fætter og hans kone. Der var stadig rutebiler på kaffebordet.

RUTEBILER

2 æggehvider
ca. 400 g flormelis
2 spsk. cacao
1 knvsp. hjortetaksalt

Alt kommes i en skål og æltes sammen. Dejen skal være blød og hænge sammen. Mængden af flormelis kan variere lidt efter æggehvidernes størrelse. Kør gennem kødmaskinens bageplade til lange rillede stænger og skær dem i 4-5 cm lange stykker. Kagerne bages sprøde og tørre ved 175 grader i 8-10 min.

Værsgo' ta en rutebil.

Varm Kartoffelsalat

Varm kartoffelsalat med ristede pølser, husker jeg som noget, der blev serveret, når det skulle være lidt let.
Frikadeller kan såmænd også være en ledsager til varm kartoffelsalat og når det skal gå meget hurtigt, kan frikadellerne købes færdige.

Teenager af halvtredserne

VARM KARTOFFELSALAT
 

1 portion kogte, faste kartofler i skiver

1-2 løg i skiver

1 god skive smør

ca. 1 dl vand

ca. 1 dl eddike

salt, peber, sukker

sennep

Put løgringene i en gryde sammen med vandet og kog løgene klare. Tilsæt eddike og smørret og kom kartoflerne i. Kog godt igennem til kartoflerne er gennemvarme.

Smag til med salt, peber og sukker. Juster med lidt eddike, hvis konsistensen er for tyk.

Serveres med ristede pølser eller frikadeller og byd sennep til.

Varm kartoffelsalat til en dag, det skal gå stærkt.

VELBEKOMME

Pandekager

Pandekager er noget, jeg altid forbinder med en ganske særlig oplevelse, jeg havde i en alder af
7-8 år.

I mit hjem fik vi aldrig pandekager, men jeg kendte selvfølgelig godt disse gudedejlige sager andre steder fra.

Nede for enden af vores have, stødte min morfar og mormors have op til vor. Min morfar var en ældre, myndig og meget bestemt mand og han ville ikke have rend igennem hækken, så vi måtte hele vejen udenom på genvisitter.
Han havde arrangeret, at min moster Tove, som var alvorlig syg af cancer, blev installeret på førstesalen i sit hus med al nødvendig pleje omkring sig.
Moster Tove havde et ønske om at få pandekager serveret og i den forbindelse skulle jeg komme og smage pandekager med.
Det gjorde jeg, men kunne da ikke forstå hvorfor moster ønskede pandekager, når hun alligevel ikke ville spise dem. Hun døde forøvrigt kort efter.
- Ak ja, livets alvor går jo først op for een mange år efter, men pandekager fik jeg, - så mange jeg kunne spise.

Babybeklædning fra halvtredserne

Livet igennem har jeg kun få gange selv lavet pandekager. Jeg ved ikke om det skyldes erindringen om moster Tove, der lå der så syg og tynd, når jeg nu ellers holder så meget af disse.
Det er igen Frøken Jensens Kogebog opskriften er fra.


PANDEKAGER

4 dl. mel
1/2 tsk. salt
2 tsk. sukker
1 tsk. kardemomme
3 æg
4-5 dl. mælk
3 spsk. olie

Bland mel, salt, sukker og kardemomme. Pisk æg og mælk sammen og rør det i melet. Tilsæt olien. Hæld dejen i en kande og lad den hvile ca. 1/2 time. Rør i dejen inden bagningen.
Opvarm panden og hæld lidt olie på til den første pandekage. Det er ikke nødvendigt med olie til de øvrige pandekager, da dejen indeholder olie.
Hæld lidt af dejenpå den varme pande og drej hurtigt rundt til dejen er fordelt i et tyndt lag over hele panden. Vend pandekagen, når den er størknet.
Pandekagerne stables eller foldes sammen og holdes varme. De serveres med sukker og syltetøj.

VELBEKOMME

Prins Henriks Chokoladekage

Prins Henriks chokoladekage er mere dessert end kage og en sand himmerigsmundfuld. Jeg bruger den af og til som afslutning på en god middag, men om Prins Henriks Chokoladekage kan dateres tilbage til halvtredserne er jeg ikke klar over.
Tælles der kalorier, er Prins Henriks Chokoladekage ikke brugbar.

PRINS HENRIKS CHOKOLADEKAGE

280 g mørk chokolade

280 g smør

280 g sukker

1 stang vanilie

9 æggeblommer

9 æggehvider ( stiftpiskede )

Smelt chokolade og smør over svag varme. Pisk sukker, vanilie og æggeblommer godt og bland æggesnapsen i chokolademassen.

Tilsidst vendes de stiftpiskede æggehvider i dejen. Halvdelen af massen kommes i en flad, smurt form.

Bages ved 180 grader ca. 1 time.

Resten af massen bredes nu ud over.

Lad formen stå koldt i køleskab mindst et døgn.

Så er det bare at skænke en glad kop kaffe til Prins Henriks chokoladekage.

Gammeldags chokoladekage

Gammeldags chokoladekage. Når jeg hører ordet gammeldags chokoladekage, tænker jeg straks på en kage, bagt i bradepande. Også kaldet bradepandekage.
Den har da været lavet mange gange i årenes løb og altid gerne pyntet med glasur.

Her på dette festlige halvtredserbord er der klar til kaffe og gammeldags chokoladekage

Jeg har imidlertid valgt en opskrift fra Frøken Jensens Kogebog på gammeldags chokoladekage og den er god.
Kagen er bagt i sandkageform, hvilket giver nogle pæne skiver.

GAMMELDAGS CHOKOLADEKAGE

125 g smør / mgr. (blødgjort)
200 g sukker
2 tsk. vaniliesukker
reven skal af 1 citron
25 g mandler
3 æg
1 1/4 dl. stærk kaffe
2 tsk. bagepulver
3 spsk. kakao
200 g mel

Rør fedtstoffet godt med sukker, vaniliesukker, reven citronskal og hakkede mandler. Tilsæt æggeblommerne, een ad gangen og rør dejen let og luftig. Bland bagepulver, kakao og mel og tilsæt det sammen med kaffen. Pisk æggehviderne og rør først lidt af skummet i dejen, vend derefter resten forsigtigt i. Fyld dejen i en smurt form.
Bagetid ca. 1 1/4 time ved 170 grader.

Jeg syntes, at gammeldags chokoladekage smager bedst næste dag, når den har sat sig.

VELBEKOMME

Stegte Hjerter

Stegte hjerter er vist ikke så meget på mode i vore dage, som i halvtredserne, hvor stegte hjerner jævnligt indgik i hverdagsmenuen.
Det er en skam, for det er ellers en både velsmagende, nærende og billig middagsret. - Og så bliver der sådan en god sovs til.

Den eneste hindring i indtagelse af stegte hjerter skulle da være, hvis man lider af Podagra. Så må indmad frarådes.

I halvtredserne funderede man også over egnede nytårsfortsætter

STEGTE HJERTER

Svinehjerter fra slagteren
Stenfri svesker
2 1/2 dl vand + 2 dl fløde
Salt

Læg svinehjerterne i koldt vand og rens dem godt for blod. Det er nødvendigt, at skære dem op.
Gnid dem indvendig med en smule salt. Stop dem med svesker og luk med kødnåle.
Brun svinehjerterne på alle sider i en stegegryde og hæld tilsidst vandet og 1 tsk. salt. Lad dem småsimre under låg mindst 1 1/2 time. De skal være ordentlig møre.
Fisk hjerterne op af gryden, fjern nålene, halver dem og hold dem varme.
Skyen tilsættes nu fløden. Det hele koges op og jævnes. Tilsættes lidt kulør og smages til med salt.
Kom hjerterne op i sovsen.
De stegte hjerter serveres sammen med en god kartoffelmos og så pynter en god klat ribsgele' retten.

VELBEKOMME

Hønsefrikasse

Halvtredserhusmoder

Hønsefrikasse husker jeg fra min barndom og det var antagelig dengang en høne hønsefrikasse var lavet på, men hønsefrikasse kan også laves på en god kylling eller på en hane.Jeg har altid brugt en stor kylling.

Det er en dejlig ret, som samtidig gør, at man får spist en masse gulerødder.

Oprindelig bliver gulerødderne kogt sammen med kyllingen, men de søde gulerødder udvander smagen i suppen, så jeg koger gulerødderne særskilt og tilsætter dem til sidst.

HØNSEFRIKASSE

1 frisk eller frossen kylling
1 L vand
salt

500 g gulerødder (i skiver)
salt

mgr. + mel til afbagning

hakket persille

Hvis kyllingen er frossen, tøes den op og indmaden fjernes.
Kog kyllingen i 1 L letsaltet vand i ca 1 time.

Imedens renses gulerødderne, skives og koges i letsaltet vand 1/2 time.

Når kyllingen er kogt, fiskes den op.

Der laves en hvis afbagning af mgr., mel og suppe.

Skær nu kyllingens brystkød ud i pæne skiver og kom dem i sovsen sammen med gulerødderne.
Skær ligeledes kødet fra lårene i pæne stykker og kom dem i.

Varm frikasseen godt op. Tag gryden af ilden og tilsæt hønsefrikasseen rigelig hakket persille.

Serveres med kogte kartofler til.

VELBEKOMME

Kærnemælksuppe

Husmoderen for 50 år siden

Kærnemælksuppe, når det er koldt derude, - ja så må vi have noget at varme os på og hvad er bedre end en portion varm kærnemælksuppe med rosiner i.
Her i huset elsker vi denne suppe og kan spise den på alle tider af døgnet.

Der er flere måder, at lave kærnemælksuppe på, men vi foretrækker den opbagt, selvom det selvfølgelig forøger kalorieindholdet noget.

Jeg laver den altid på slump, hvilket vil sige :


KÆRNEMÆLKSUPPE
Lav en opbagning af mel og mgr. og bag op med 1 L kærnemælk.
Beregn mængde som til en stor gryde sovs.

2 Æg piskes hvidt med 125 g sukker og 1 spsk. vaniliesukker og kommes i den varme suppe.
Kærnemælksuppen koges op og tilsættes rosiner.

VELBEKOMME

Æblesuppe

Man drak jo også the i halvtredserne

Æblesuppe fra bogen Fynske Egnsretter, er en af de retter jeg vil prøve i den kommende tid.
Der er jo masser af æbler på markedet, - også de danske, som jeg foretrækker.

Jeg husker godt æblesuppe fra min barndom. Vi fik knuste tvebakker i.

ÆBLESUPPE

700 g æbler
2 L vand
kartoffelmel
4 æggeblommer
2 spsk. sukker

Æblerne koges i vandet med skrællen på og med kernehus. Er blot ituskårne. Sies gennem et dørslag. En lille smule kartoffelmel udrøres i vand og kommes i.
Æggeblommerne, der er rørt godt med sukkeret, øses op i tallerkenerne. Suppen hældes over.

{Som sukkeret bliver billigere, bliver det mere almindeligt at koge frugtsuppe.
Æblesuppe og hyldebærsuppe er de mest almindelige. Opskriften her er fra Vestfyn og er skrevet ned (eller brugt) 1.oktober 1906.}

Citat fra Fynske Egnsretter.

VELBEKOMME

Kartoffelgrød

Det store kaffebord a la halvtredserne

I dag skal I få opskriften på min livret.

Igennem hele livet, har kartoffelgrød været min absolutte yndlingsret, men den skal laves rigtig og den skal spises rigtig.
Nu tænker i nok, - jamen, det er jo brændende kærlighed, men nej, - kartoffelgrød er ikke brændende kærlighed og spises ej heller med løg og rødbeder.

Kartoffelgrød skal have iblandet flæsketern af saltet eller røget spæk, det er sådan set en smagssag og det skal være helt tørstegt til sprøde flæsketern.
Det rigtige er at blande noget af fedtet fra flæsket i mosen, men i mange år har jeg brugt mælk i stedet for og det fungerer også fint. Vi får jo fedt nok endda.

Inden vi sniger os igang med opskriften på kartoffelgrød husker jeg engang, at være ringet op af journalisten Amos Bendix, som ville have mig til at fortælle om denne specielle ret. Hun forstod godt mine argumenter og vigtigheden af, at skelne mellem kartoffelgrød og brændende kærlighed. To forskellige retter.

Og nu til opskriften...

KARTOFFELGRØD

Kartofler (mængde efter behag)
Mælk
Salt

Saltet spæk i tern(bedst uden svær) (mængde efter behag)
Røget spæk i tern (bedst uden svær) (mængde efter behag)

Begynd med at skrælle nogle store skrællekartofler. Del dem i 4 og kog godt møre uden salt.
Pisk mosen eller brug et jern til kartoffelmos. Pisk mælk eller noget af det tiloversblevne fedt i og smag grøden til med salt.
Den færdige kartoffelmos skal være lige til den stive side.

Skær sværen af spækket og skær i tern. Steg flæsketern fuldstændig tørstegte på en pande og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Bland nu flæsketern i kartoffelmosen og server den i dybe tallerkener.

- Det er skemad forstås -

I midten laves et hul til sirup og et glas iskoldt mælk serveres til.

Nogle vil nok tænke, - sirup !
Kombinationen af det sprøde salte eller måske røgede flæsk og den søde sirup er fantastisk.

Prøv selv og døm selv. . . .  KARTOFFELGRØD.

Igennem mine mange arbejdsår på kirurgisk afdeling, havde kollegerne og jeg hvert år på min fødselsdag en lang snak om kartoffelgrød, idet jeg altid på denne dag med stor fryd spiste kartoffelgrød, som jeg ønskede det hvert år. Det kom der megen morskab ud af. Navnlig kombinationen med sirup udløste udbrud, som jeg beholder for mig selv.

VELBEKOMME