Ekspres-skinkebøffer

Ekspres-skinkebøffer og vindampede æbler til dessert, er Kirsten Hüttemeiers bud på en nem middag for den selverhvervende husmoder sidst i 50erne.

To gode tidstypiske, nemme retter og så er der oven i købet skinkebøffer til dagen efter.

Kvinderne var godt i gang med at dele hverdagen mellem hjem og arbejdsplads. Noget, der virkelig tog fart i 60erne. Det var derfor en kærkommen hjælp, at kunne komme lidt hurtigt og nemt til familiens middagsbord, som trods alt skulle stå klar hver eneste dag - og så var det en tid, hvor man spiste 2 retter mad hver dag. Enten i form af en for- og hovedret eller en hovedret efterfulgt af dessert.

Opskriften er til 2 personer

EKSPRES-SKINKEBØFFER

225 g kogt, røget skinke
1 stort løg
3-4 kogte kartofler
salt
peber
1 æg
mel til panering
fedtstof til stegning

Skinken hakkes på bræt, løget snittes eller hakkes i små stykker, der brunes let i fedtstof. Blandes med skinken og over i de kogte, mosede kartofler. Salt, peber og ægget tilsættes og farsen røres sammen. Formes til runde bøffer, der dyppes i mel og steger brune i fedtstof på en pande.

Tag halvdelen fra til dagen efter.

Servér ekspres-skinkebøffer med stuvet spinat.

VINDAMPEDE ÆBLER

Opskriften er til 4 personer

4 mellemstore æbler
2 glas hvidvin eller vermouth
sukker efter smag
revet skal af 1/2 appelsin

Æblerne skrælles, halveres og kernehuset fjernes. Æblerne lægges med den runde side opad i et ildfast fad, overhældes med sukker, appelsinskal og vin.
Sættes i en varm ovn og dampes møre i 10-12 minutter.

Vindampede æbler serveres med sukker eller evt. lidt flødeskum.

Noget om Mad

Flæske-Ragout

Flæske-ragout, serveret med hjemmelavet kartoffelmos i rand. Nem og velsmagende hverdagsret fra sidst i 50erne, lanceret af Slagteriernes Forskningsinstitut.

Ingredienserne var de velkendte, men måden at anvende dem på sammen var der arbejdet med. Tegningen til 60ernes mange sammenkogte retter kunne anes ved at de syltede agurker kom i retten. Syltede agurker var indtil nu tilbehør, ligesom rødbeder og andre eddike- og sukkersyltede sager.

Opskriften er til 4 personer

FLÆSKE-RAGOUT

1/2 kg stribet flæsk
3 løg
8-9 syltede agurker
1 tsk. peber
1 tsk. salt
meljævning
kulør
persille
kartoffelmos i randform

Flæsket skæres i skiver, bankes og brunes. De hakkede, svitsede løg og agurker, der er skåret i skiver, tilsættes sammen med lidt vand. Salt og peber drysses ved. Retten småsnurrer under låg ca. 3/4 time. Evt. tilsættes lidt jævning og kulør.

Lav en god kartoffelmos og kom den i en skyllet randform. Sæt formen i ovnen et øjeblik, vend randen ud på et fad og kom ragouten i midten.

Servér flæske-ragout i en rand af hjemmelavet kartoffelmos, der er pyntet med fint hakket persille.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Koteletter fra luksuskroen

Koteletter fra luksuskroen, tilberedt på bordgrill, var en fremsynet måde at tilberede en middag på dengang sidst i 50erne. Det var kun de færreste, der havde adgang til grill, selvom det, at stege på grill i virkeligheden går helt tilbage til vikingerne.

Sidst i 50erne var en lille bordgrill enhver husmoders, ja såmænd også husfaders drøm. Ingen mados i stuerne eller for den sags skyld i køkkenet. Grillen kunne placeres hvor som helst i rummene og gerne på spisebordet, hvor der var dækket op. Her var virkelig en nyskabelse for den danske husmoder af de helt store.

Bordgrillen opererede med infrarøde stråler, som fik porrerne i kødet til at lukke sig straks. Det bevirker at kød eller fisk bliver saftigt, velsmagende og sprødt. Grillen måtte naturligvis sluttes til EL.

Det var helt sikkert endnu kun de ganske få, der havde anskaffet sig én og resten kunne så drømme om én.

KOTELETTER FRA LUKSUSKROEN

4 svinekoteletter
salt
peber
paprika
knust hvidløg eller hakket skalotteløg
olie eller smeltet smør

fransk grillsauce
1/2 kop salatolie
1 hakket løg
2 spsk. eddike
3 spsk. citronsaft
1 kop tomatpuré
1 kop vand
salt
sellerisalt
sennep
2 spsk. puddersukker
2 tsk. angosturabitter

Olien varmes og heri koger det hakkede løg uden dog at brune og 3 minutter efter tilsættes det øvrige. Kog saucen over sagte varme til den er tyk, 10-12 minutter.

Koteletterne bankes og skubbes lidt sammen igen. Anbringes på risten på en af stegepladerne, som sættes på anden eller tredje rille. Koteletterne pensles med olie, smeltet smør eller mgr., drysses med krydderierne og helst også med røget grillsalt.
Grillen tændes og i løbet af få minutter er koteletterne brune. De steger ialt 5 minutter på den ene side og 1 minut på den anden. Serveres lige fra grillen, saftige og velsmagende med ananasringe, røde eller grønne cocktailkirsebær, frosne grønne ærter, franske kartofler og grillsauce.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ærter med flæsk og løg

Ærter med flæsk og løg er endnu et eksempel på dagligdags opskrifter fra sidst i 50erne, lanceret af Slagteriernes Forskningsinstitut. Nemme og rigelig hurtige retter, der kunne aflaste husmoderen lidt. Endelig var det da også en nyskabende måde, at bruge de forskellige råvarer på.

Opskriften er til 4 personer

ÆRTER MED FLÆSK OG LØG

250 g røget flæsk
1 kg ærter
125 g små løg
1 spsk. mel
3 dl vand
salt
peber

Flæsket skæres i strimler, ristes og de små løg brunes let. Flæsk og løg blandes sammen, melet drysses over og vand kommes ved. Det hele koges sammen. Når løgene er møre, tilsættes ærterne. Retten smages til med salt og peber.

Servér ærter med flæsk og løg med en god hjemmelavet kartoffelmos.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Skaldyr á la Grethe

Skaldyr á la Grethe var en anvendelig lille anretning, tilberedt af muslinger og rejer fra dåse. Der blev budt rundstykker eller flute til sammen med smør og en skål grøn salat.

En fin lille anretning, som hurtigt kan laves og sættes på køl nogle timer før gæsterne kommer. Endelig kan man da også anvende frosne- eller rejer fra plastikbæger, hvis ikke dåserejer falder i god jord.

En tidstypisk opskrift, idet man i 50erne brugte masser af konserves i husholdningerne i form af rejer, muslinger, makrel og andet fra havet samt kødprodukter og grøntsager på dåse. Ofte i form af ærter, gulerødder og asparges. Fra udlandet fik vi noget så eksotisk som ferskner, ananas og abrikoser, men det var ikke til hverdagsbrug. Eksotiske frugter på dåse, var noget, der blev serveret med flødeskum eller råcreme til i form af dessert efter søndagsmiddagen.

SKALDYR Á LA GRETHE

1 dåse muslinger
1 dåse rejer
1/4 liter muslingesuppe
1/4 liter tomatjuice
paprika
salt
citronsaft
8 blade husblas
1 kvist dild eller persille

karrymayonnaise
250 g mayonnaise rørt op med karry
sennep
eddike
revet løg
lidt fløde evt. som flødeskum

Muslingerne renses for strengen, der sidder uden om dyret og for maven, hvorefter muslingerne blandes med rejerne.
Små runde skåle, kopper eller tilsvarende forme skylles med vand og heri fordeles rejer og muslinger. Muslingesuppen blandes med tomatjuice, smages til og lunes. Heri opløses den udblødte husblas. Suppen hældes over skalddyrene og formene stilles nu på et koldt sted. Når de er stivnet, vendes de små skalddyrskopper ud og arrangeres på et fad eller på en tallerken, pyntes med en kvist dild eller persille.

Servér skaldyr á la Grethe med karrymayonnaise, lune flutes, smør og en skål grøn salat.

Noget om Mad

Flæsk i spaghettistuvning

Flæsk i spaghettistuvning er en af flere middagsretter fra sidst i 50erne, gennemprøvet af daværende Slagteriernes Forskningsinstitut. Opskrifterne var ment som en hjælp til den danske husmoder og hver enkel opskrift kunne ses som en del af en kogebog, man selv kunne samle.

Spaghetti var nyt for husmødrene. Hidtil havde de kun kendt til den noget tykkere makaroni, der blev solgt i en let genkendelig mørkeblå pakke.

Fælles for opskrifterne var, at de var rimelig enkle og nemme at lave.

Opskriften er beregnet til 4 personer

FLÆSK I SPAGHETTISTUVNING

250 g flæsk
1 pk. spaghetti
5-6 dl mælk
40 g smør
40 g mel
salt
peber
paprika
revet løg
tomatketchup
reven ost

Flæsket skæres i skiver og steges gyldent. En sauce laves af smør, mel og mælk. Den færdigkogte spaghetti blandes i, smages til med salt, paprika,revet løg, tomatketchup og peber.

Den afdryppede spaghetti arrangeres med flæskeskiverne over. Serveres med tomatketchup og reven ost til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Påskens kaffeborde

Påskens kaffeborde kan hurtig få betydning, såfremt der ventes gæster i påsken og der er ganske mange helligdage at tage af. Familie og venner og hvem der ellers kan finde på at kigge ind, det gælder om at være velpolstret til besøgene.

Dejen her er anvendelig til to forskellige kagetyper i opskrift fra sidst i 50erne. Dels en æblestang og dels en frugttærte. Af dejen kan også bages kageskaller til at fylde.
Det er en ganske nem dej, som kan laves op til 3 uger, før den skal bruges. Kirsten Hüttemeier har bagt godt gammeldags bagværk.

dej
300 g mel
100 g florsukker
275 g mgr. (kold)
2 spsk. koldt vand

Alt hakkes sammen, dejen æltes og kan opbevares i op til 3 uger på et koldt sted.

ÆBLESTANG

1/3 af dejen rulles ud, halvdelen heraf oversmøres med æblemos eller med rå, tyndtskrællede æbler, drysset med sukker og kanel. Den anden halvdel knækkes over. Kanterne trykkes sammen. Dejen flyttes på en smurt plade, pensles med fløde og drysses med snittede mandler og sukker.
Bager ved rask varme 250 grader i 20 minutter.

FRUGTTÆRTE

Dejen rulles ud. så den passer til et ildfast fad. Dette smøres, dejen lægges heri og trykkes godt fast. Resterne af dejen trilles til to pølser, der flettes sammen og lægges som en kantfletning rundt om fadet.
Bager ved rask varme 250 grader i 12-14 minutter.

Tærtebunden er nu klar til den skal fyldes med et lag vaniliecreme eller flødeskum i bunden. Heri lægges forskellige frugter i striber, ananas, nøddekerner, cocktailbær eller æblesnitter, afdryppede kirsebær, syltede bær m.m.

Noget om Mad

50ernes Påskebord 2

I går fik vi overstået påskefrokostbordets lune ret og iler nu med endnu flere forslag til bordet, lanceret af Kirsten Hüttemeier i 1958 under påskudet "Kom til påskefrokost på landet".
Det med at tage på landet eller ligge på landet, er et gammelt københavnerfænomen blandt byens bourgeoisie . Her betragtede man tidligere det, at tage i sommerhus eller på badehotel nord for København, som at tage på landet. I dag er der ikke mange, som bruger det ordvalg mere.


Ifald sommerhuset er genstand for påskefrokosten er en rejetærte, der skal fyldes, nem at bage og tage med hjemmefra. Dejen er nærmest en almindelig franskbrødsdej, bagt i en lagkage- eller springform.

REJETÆRTE

Bund
200 g mel
1/2 tsk. salt
1 spsk. mgr.
20 g gær
1 tsk. sukker
ca. 1 1/4 dl mælk

Mælken lunes med fedtstoffet, salt, sukker og gær opløses heri. Melet kommes i og dejen æltes godt sammen.
Hæver på et lunt sted i 20 minutter, æltes om, rulles eller bankes ud med hånden til en pandekage, der lægges i en smurt form. Prikkes med en gaffel, efterhæver på et lunt sted i 20 minutter. Bages ved 225 grader i 20-25 minutter.

Kort før den festlige påsketærte skal på bordet, oversmøres bunden med blødgjort smør, der er smagt til med sennep. Rejerne lægges på og i midten kan evt. anbringes klippet salat eller bladsellerigrønt, hvad man nu har. Selve kanten på bunden oversmøres med smør og herpå klappes meget hakket persille. Kom eventuelt et lag mayonnaise over smørret.

Sild må der også til på et påskebord, gerne gode dåsesild sammen med tomatskiver, rå løgringe og klippet persille.

Dansk kaviar, gerne et par glas, serveret kold på ristet rugbrød.

Eventuel laves en rede af jomfruhummerhaler, der anbringes i tomatketchup, udenom en masse blade af julesalat, mayonnaise omkring hummerhalerne, så reden bliver dybere.

Endelig kan påskefrokostbordet udvides med en hamburgerryg, kogt hjemmefra.

Noget om Mad

50ernes påskebord 1

Vi er gået ind i påskeugen og hvis ikke vi har planlagt, hvad der skal ske, hvem der skal komme og hvor vi skal hen, er det hele ved at være lige op over.

Måske skal vi prøve at rekonstruere påskeforberedelserne, som de kunne se ud sidst i 50erne, godt hjulpet på vej af Kirsten Hüttemeier og hendes mange gode forslag dengang.

Kom til påskefrokost på landet, lød invitationen. Her var taget hensyn til, at det spiselige både var nemt og rart.

Æg - æg - æg - æg

Masser af forskellige æggeretter. Æggekager med champignoner eller grøntsager på, omeletter med brisler, stuvede med champignoner, til grønærter eller spinat og skinke.

Halvbløde æg er altid godt til frokostbordet, rå æggeblommer slået ud over en sildemad, et stykke rugbrød med camenbertost og derover en rå æggeblomme. Det er virkelig kræs.

Start med en skål med halvbløde æg, evt. kan vi tegne på dem eller farve dem. Lad gæsterne selv pille æggene, som kommer på bordet i en lille kurv.

Den varme ret er f.eks. små fiskepostejer på spinatbund. Opskriften er til 6 personer.

SMÅ FISKEPOSTEJER PÅ SPINATBUND

700 g fiskefars (hk. torsk eller anden hk. fisk)
1 æg
1 dl piskefløde, pisket til skum
2 pk. frossen spinat
3-4 dl mælk
salt
lidt sukker
50 g smør eller mgr.
meljævning

pynt
lidt dild eller persille
en snoet lakseskive eller jomfruhummmer

Den hakkede fisk røres med æg og fløden, der er pisket til skum. Derefter fordeles farsen 3/4 op i velsmurte, små postejforme, små runde skåle eller store linseforme. Formene koger i vandbad, men læg et låg eller et stykke aluminiumsfolie over hver form og prik et par huller heri.
Efter 15 minutter er farsen tilpas fast og vendes nemt ud på spinaten der er stuvet og hældt op i et fad. De små postejer pyntes med lidt grønt og en skive laks eller rejer.

I morgen tager vi opskriften på rejetærte og æblestang for at afrunde  med 50ernes påskebord 2

Noget om Mad

Kvik op på restefarsen

Restefars, - kogt eller stegt er ikke det nemmeste at anvende dagen efter i ny festdragt, men med lidt hjælp, i det her tilfælde af Kirsten Hüttemeier, får vi sat lidt kulør på.

Der er god økonomi i at få noget ud af sine rester, både økonomisk, men sandelig også miljømæssig. Vi skal ikke være så raske til at smide maden ud. Istedet skal vi sætte en ære i, at få noget ud af det, vi har. Det giver stor tilfredsstillelse.

I min barndom i 50erne fandt husmødrene altid ud af at få resterne spist op. Dengang kasserede man ikke mad, som det så ofte sker i dag.
Forslaget her er fra sidst i 50erne og det skulle bestemt være muligt, at servere for familien uden muggeri.
Det meste er gjort af rester, restefars, daggammelt brød, en rest kogte kartofler . . . ., men spar på fedtstoffet og brug gerne rapsolie i stedet for som oprindelig, margarine.

RESTEFARS MED TILBEHØR

1 rest fars, stegt eller kogt
fedtstof til stegning
skiver af daggammelt franskbrød (eller andet lyst brød)
tomatskiver, vendt i lidt smør på panden
brunede løg
stegt persille

tilbehør
stegte kartoffelskiver
tomatketchup
grøn salat

En rest stegt eller kogt fars skæres i skiver, steges i lidt fedtstof på panden og lægges på skiver af franskbrød (eller andet hvidt brød) for at drøje på retten. Læg brødskiverne i et smurt, ildfast fad og dæk det hele med de smørvendte tomater. Tilsidst kommes brunede løg og stegt persille over.
Fadet sættes i ovnen 5 minutter før der skal spises. Hertil serveres stegte kartofler på panden, tomatketchup og en skål grøn salat efter årstiden.

VELBEKOMME

Noget om Mad