Dejlige gammeldags ostekartofler med tomat, bagt i ovnen er dejlige til næsten hvad som helst.
Ideelt såfremt man har en god rest kogte kartofler fra dagen før.
Opskrift : Husholdning for Land og By 1961
OSTEKARTOFLER MED TOMATER
3/4 kg kogte, pillede kartofler
2 hårdkogte æg
4 tomater
2 spsk. hakket persille
2 små hakkede løg
70 g smør1/4 liter sur fløde
40 g reven ost
1 spsk. mel
salt
peber
paprika
rasp
Kartofler, æg og tomater skæres i skiver.
På en pande ristes tomaterne let i 2/3 af smørret. De tages op og løg og persille svitses i samme smør et øjeblik.
I et smurt gratinfad lægges først et lag kartoffelskiver, derefter æggeskiverne, løgene, persillen og tomaterne. Resten af kartoffelskiverne lægges øverst.
Melet røres op med fløden, heri blandes osten og krydderierne tilsættes efter smag. Sovsen hældes over ingredienserne i gratinfadet, rasp drysses over i et tyndt lag og den sidste trediedel af smørret fordeles i stykker ovenpå.
Bages i en godt varm ovn (200-225 grader) ca. 25 minutter.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.