Karryrøræg på et stykke smørristet brød er ualmindelig dejlig som en nem frokostret. Rørægget tilberedes umiddelbart før, det serveres.
Mange andre ting i kombination med røræg er gode.
Midt på et varmt fad dynges røræg op i en top. Udenom i små dynger anbringes f.eks. ristede champignons, stegte tomatskiver, brunede løg, ristet bacon, ruller af røget skinke eller små karbonadepølser. Evt. smørdampede grønsager og stegte kartofler. Der er så mange muligheder.
Opskrift : Gunna Agersted 1953
KARRYRØRÆG
1 løg
4 spsk. vand
1/4 - 1/2 tsk. karry
4 æg
4 spsk. mælk
1/4 tsk. salt
Det grofthakkede løg dampes under låg i 4-5 minutter i vandet, hvori karryen er blandet.
Æg, mælk og salt piskes let sammen og hældes ned til det dampede løg.
Hældes i en pande eller tykbundet gryde og sættes over svag varme.
Efterhånden som æggemassen stivner, skrabes det fra bunden. Det må ikke blive brunt.
Inden røræggene stivner, kan de tilsættes en eller anden slags fyldt som foreslået.
Når æggene er knapt stivnede, tages de i store flager op på et varmt fad.
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
torsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.