lørdag

KIRSEBÆR PÅ 3 MÅDER ANNO 1896

Midt i en kirsebærtid er disse 3 spændende opskrifter fra Fru Nimbs Syltebog 1896 værd at prøve.
Først kirsebær på flasker, så tørrede kirsebær og til sidst en kirsebærlikør. Det hele til at gemme hen til vinteren.

- Og så har jeg slet ikke nævnt, hvor morsomt det er, at frembringe noget fra de rigtig gamle dage.

Opskrifter : Fru Nimbs Syltebog 1896


kirsebær på flasker

kirsebær
vand

Skyllede bær kommes i flasker med vid hals og overhældes med kildevand (vand fra hanen). Flaskerne tilproppes og overbindes med ståltråd.
Flaskerne stilles i varmtvandsbadet (stor kedel eller gryde) og koges indtil frugten er sunket 1/3 i hver flaske.

tørrede kirsebær

kirsebær

kirsebær pilles og stilles et par dage i luft og sol for at få den første tørring. Derefter lægges de på tørreplader (ovnplader med bagepapir kan anvendes). Pladerne sættes i ovnen og står i ca. 4 timer ved 40 grader. Opbevares som anden tørret frugt.



kirsebærlikør

kirsebær
16 % sprit
sukkersirup

Kirsebærrene udstenes som til marmelade. Stenene knuses og de hele kerner pilles fra og kommes i en krukke sammen med bærrene. Herover hældes så meget 16 % sprit, at den står over bærrene.
Krukken tilbindes og henstilles i 3 uger. Derpå filtreres det hele gennem et geléklæde eller en glastragt med steriliseret vat. Der tilsættes da efter behag  til saften en sukkersirup og likøren hældes på flasker som proppes og lakkes.

De tiloversblevne bær kunne lægges lagvis med sukker i en krukke. Denne tilbindes.
Disse bær er rigtig gode i søde supper.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.