Det at tilberede et helt æg med tilbehør direkte i en kop eller lillebitte skål, kokotte, er der ikke noget nyt i. Metoden har været kendt længe, som her i denne ældre opskrift fra 1964, på kokotteæg med blandet fyld. Forskellen er blot, at det her er i ovnen, ægget tilberedes, frem for mikroovnen.
Mikroovnen blev først rigtig udbredt i Danmark i 60erne. En opfindelse gjort af amerikaneren Percy Spencer i 1945. Den første mikrobølgeovn i USA stod klar i 1947 og kostede 5000 dollars.
Opskrift : Else Algreen 1964
Første mikroovn 1947
Opskrift til én.
KOKOTTEÆG MED BLANDET FYLD
1 æg
fyld
1 spsk. fløde
1 spsk. hakkede skinkestrimler
nogle fine tomatsnitter
1 spsk. strimlet peberfrugt eller 1-2 smørsvitsede champignonskiver
Kokotten pensles godt med smør og fyldet lægges i. Slå ægget ud til fyldet og sæt kokotten i vandbad i ovnen. Ægget er færdigt, når æggehviden er stivnet og blommen er blød.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.