Meget dejlig og meget morsom måde at friturekoge dej på. Dejen skal have form som en stor spiral, der serveres rygende varm, drysset med kanel og florsukker.
Dejen, der har smag af appelsin eller citron, alt efter hvad man vælger at rive, minder mest af alt om en slags æbleskive dej, der hældes på panden igennem en tragt for at opnå den rigtige spiralform.
Opskrift : Else Algreen 1964
STRIEBEL
250 g mel
1/2 tsk. salt
1 1/2 spsk. sukker
reven skal af 1/2 citron eller appelsin
3 1/2-4 dl mælk
2 æg
olie eller palmin til kogning
kanel
sukker
Bland de tørre dele sammen og tilsæt mælken lidt efter lidt under piskning. Så piskes æggene i, et ad gangen.
Kom olie eller palmin i en dyb pande eller lav stegegryde og varm det op , til det kan syde om en tændstik uden svovl. Hæld dejen gennem en tragt, der holdes over midten af gryden. Drej efterhånden tragten rundt i en spiral inde fra midten, til kanten er nået.
Så snart spiralen har taget form af en gulbrun streibel, som flyder op til overfladen af fedtet, fiskes den op med en hulske på gråt papir.
Servér den meget varme streibel straks, drysset med kanel og florsukker.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
lørdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.