En dejlig ovnret med flæsk og ris er denne ovnstegt paprikaflæsk af stegt stribet flæsk, grønne peberfrugter, løg, kartofler, tomater og ris.
Flæsket købes færdigskåret i skiver. I 60erne måtte husmødrene selv klare det eller formentlig få slagteren til at skive kødet.
Retten serveres direkte af det ildfaste fad med en grøn salat til.
Opskrift : Else Algreen 1964
OVNSTEGT PAPRIKAFLÆSK
500-600 g stribet flæsk
2-3 grønne peberfrugter
1-2 løg
2-3 kartofler
salt
hvid peber
paprika
hakket persille
4-5 tomater
1 - 1½ dl ris
1-2 dl vand eller suppe
Skrab flæsket og skær det i skiver (eller køb stribet flæsk, skåret i skiver). Skær det ud til grove strimler.
Rens peberfrugterne for kerner og mellemvægge og snit den i strimler. Pil løgene og skær dem i skiver. Brun flæsk og løg og tilsæt lidt ekstra fedtstof, hvis kødet er magert.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver, løg dem i gryden sammen med peberstrimlerne og lad det hele svitse igennem ved ikke for stærk varme. Smag til med salt, peber og paprika og drys med persillen.
Dæk bunden af et velsmurt fad medtomaterne, der er skåret i snitter. Strø halvdelen af risene over og læg flæsk og grønsager ovenpå. Drys resten af risen over og dæk med tomatnitterne. Tilsæt vand eller suppe, mængden beror dels på fadets størrelse, dels på hvor fedt flæsket er, og hvor saftige tomaterne er. Dæk med et låg eller aluminiumsfolie og stil fadet i ovnen ved ca. 200 grader ca. 1 time.
Servér ovnstegt paprikaflæsk direkte fra fadet og byd grøn salat til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
onsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.