Medens vi går og glæder os, til det bliver sommer, Kan vi jo lige finde sommerens opskrift på æggekage frem. Det var Kirsten Hüttemeier, der først i 50erne lancerede opskriften på den dejlige æggekage fra sommerhuset. - Og selvfølgelig kan den spises året rundt, når trangen melder sig. En rigtig klassiker.
Æggekagen er jo fra gammel tid elsket af mange. Gennem tiderne har den været at finde på menukortet på mange af de gamle kroer.
Særlig lækker er æggekage med flæsk nye kartofler og friske sommergrønsager. Hertil sennep og godt rugbrød.
Æggekagen fra sommerhuset kan varieres meget lige fra friske eller henkogte grønsager til stegte baconskiver, stegte løg og tomatskiver.
Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1952
ÆGGEKAGEN FRA SOMMERHUSET
dej
2 spsk. smør eller margarine
4-5 æg
8-10 spsk. mælk
1 tsk. hvedemel
salt
peber
fyld
stegte baconskiver eller grønsager som ærter, gulerødder og asparges. Evt. kogte blomkålsbuketter eller kogte kartoffelskiver, stegte løg.
Fedtstoffet smeltes på stegepanden, men det skal kun brunes ganske let. Derefter piskes æggemassen sammen. Med et ris eller hjulpiskeren piskes æggene, mælken og hvedemelet samt krydderierne sammen. Derefter hældes æggemassen ud på stegepanden i det brunede fedtstof. Så snart æggemassen begynder at stivne let, stikkes i den med en paletkniv.
Æggekagen skal ikke vendes, men straks, den er let stivnet over det hele, hældes fyldet på, der helst skal være varmt, men ikke nødvendigvis.
Det hele varmes igennem og hakket persille eller purløg drysses over.
Serveres direkte fra panden eller på et fad. Byd sennep og godt rugbrød til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
lørdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.