Vi må erkende, at påske og lammekød traditionelt klær hinanden så nydeligt, når vi sætter os til et veldækket påskebord med familie og venner.
- Og gammeldags lammeretter er der et væld af, hvis det ikke lige skal være traditionel lammesteg, som danskerne i generationer har forbundet med påsken.
Det er faktisk morsomt at overraske med anderledes, spændende retter med lam, som nu denne lammebryst med dild, hvor mørt kød serveres med en dejlig dildsauce over.
Der er brugt lammebryst i tilberedningen.
Opskrift : Henriette Schønberg Erken 1946
LAMMEBRYST MED DILD
1 1/2 kg lammebryst
1 liter vand
salt
dild
50 g smør
40 g hvedemel
1 æggeblomme
citronsaft
Kødet knækkes, vaskes og sætter over i det kogende, saltede vand og en lille dusk dild. Koger til det er mørt.
Kødet skæres ud, lægges på et varmt fad og anrettes med små dild buketter.
Til saucen bages smør og mel sammen og spædes med kraften til en jævn sauce. Tag gryden af ilden, tilsæt citronsaft efter smag samt æggeblommen og ganske lidt finthakket dild. Endelig kun lidt.
Server lammebryst med dild sammen med kogte kartofler.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
torsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.