Fynsk kærnemælksost med kommen, kan vi godt kalde en gammel dansk egnsret. Den er til snart alle tider serveret på Fyn på et stykke brød, - ofte i selskab med ristede, røgede flæsketerninger.
Det er egentlig ganske nemt at lave sin egen ost og ingredienserne er få.
Køb den "gode" kærnemælk, den økologiske. Det er restproduktet fra smør fremstillingen. Billig kærnemælk er ikke rigtig gammeldags kærnemælk.
Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1952
FYNSK KÆRNEMÆLKSOST MED KOMMEN
1 liter kærnemælk
kommen
salt
1-2 spsk. piskefløde
Mælken kommes i en emaljeret gryde og varmes forsigtigt. Der må ikke røres i den, mælken vil da skille ad. Hæld den over i en sigte, hvori er lagt en skoldet serviet. Nu løber vallen fra, denne kasseres, men ostestoffet, der bliver tilbage i sigten, røres op med salt, kommen og lidt piskefløde.
Servér osten på et stykke brød, gerne ledsaget af sprødstegte flæsketerninger.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
lørdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.