Gode gammeldags middagsretter kan vi overhovedet ikke få nok af , når vi varierer familiens daglige middagsmåltid. Forudsat vi altså ønsker, at spise som på mormors tid.
Det er faktisk ingen sag at ændre lidt på fedtindholdet, der dengang ikke var så meget i fokus som i vore dage. Grønt til måltidet pynter også på kalorieregnskabet.
- Eller som i denne indianerragout fra først i 60erne, hvor det grønne er tilsat retten på en både smagfuld og fin måde at strække kødet på og samtidig sikre familien nogle gode grønsager. Grønsagerne kan i øvrigt varieres efter smag.
Spar tid og køb færdighakket kød. Der er nok andet at gå i gang med efter en travl arbejdsdag.
Opskrift : Ellen Holme 1962
INDIANERRAGOUT
400 g oksesmåkød
50 g margarine
2 gulerødder
4 porrer
1 dl mælk
2 dl vand
1 dl tomatpuré
2 tsk. salt
1 kvivspids paprika
1 knivspids peber
Kødet hakkes en gang gennem maskinen. Margarinen brunes gylden. Kødet kommes i og skilles ad med to gafler. Det brunes, til det ikke længere er rødt.
Gulerødderne skrælles og rives groft. Porrerne renses omhyggeligt og skæres i tynde skiver. Urterne kommes i kødet. Der næst tilsættes vand, mælk, tomatpuré og krydderier. Retten snurrer under låg 15-20 minutter og smages til.
Servér den herlige indianerragout, anrettet med helkogt, persilledrysset spaghetti samt en flaske tomatketchup på bordet.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.