Mormors oksefilet, i det her tilfælde fra først i fyrrene, byder på gammeldags festmad af den ikke helt billige slags.
Det er Mesterkokken Richardt Oest-Larsen, der har tryllet med en kviefilet, noget kokken ligger vægt på, det skal være og så skal fileen være overhængt.
Oksefileten er lavet i høkasse. Den kan erstattes med en varm seng.
Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1943 - gengivet ordret
MORMORS OKSEFILET I HØKASSE
1 kg udskåret kviefilet, overhængt
eddike
salt
peber lidt stødt ingefær
en klump smør
2 løg
2 laurbærblade
til saucen
sky eller fløde
evt. 1 glas madeira
lidt jævning
1 lille glas ribsgelé
3 tsk.engelsk sennep
Fjern senerne fra kødet og læg fileten i eddike i 3 dage. Tag den op, skyl den af og tør den helt tør i et klæde. Gnid med salt, peber og lidt stødt ingefær, kom en klump smør i en jerngryde, og når det er rigtig hedt, vend og drej da oksefileten, til den er godt brun. Se på klokken, Når De begynder, skru lidt ned for blusset og giv kødet 10 minutter på hver side, fra De begynder. Kom derefter 2 løg og 2 laurbærblade ved, men løget må kun brune, ikke branke. Læg så låget på og hurtigt i høkassen. Pak til med papir, og 1 time efter er fileten stegt og meget mør.
Tag den op, kog gryden af med lidt sky eller fløde, kan De lide det, jævn da saucen ganske lidt. 1 glas madeira smager også herligt i saucen.
Rør et lille glas ribsgelé med 3 tsk. engelsk sennep og servér dette til stegen.
Ved anretningen skæres det halve af stegen i tykke skiver. Resten af fileten og skiverne anrettes på fadet med en rand af kartoffelmos udenom. Saucen serveres i kande.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.