Bedstes Julefinker

Bedstes julefinker, en traditionel gammel juleret, som i julen vil stå på mange middagsborde rundt i landet. Retten består af indmad fra grisen i skøn samhørighed med æbler, løg og timian. Der er mange opskrifter på julefinker, denne er sammensat af mesterkokken Rich. Oest Larsen, midt i 50erne og var en del af en række opskrifter, humoristisk lanceret af Oma margarine.

Finkerne kan laves flere dage før og hældes i et fad. Når de skal bruges, varmes de på panden i lidt gyldent margarine.

Mesterkokken Rich. Oest Larsens juledrømme . . . . .  .

"Finker" sa' bedstemor

Jeg kiggede ud i sneen - men der var ingen. "Ikke bogfinker min dreng", sagde bedste . . . . "mine egne julefinker - kom skal du smage !"

BEDSTES JULEFINKER

250 g smalstribet flæsk
500 g svinelever
2 svinenyrer
2 svinehjerter
2 store æbler
2 store løg
vand
2 kviste timian
1 klump mgr.
lidt mel
kulør
salt
peber
1 spsk. eddike
1 tsk. sukker

Alle ingredienserne skæres itu, kommes i en gryde og dækkes med vand. Kom timian ved og lad det hele  småkoge  under låg i knap 2 timer. Suppen sies fra og alt det kogte køres gennem kødhakkeren.
Kom en klump mgr. og lidt mel i en gryde og bag op til en afbagning med suppen. Kom kulør, salt, peber, eddike og sukker i saucen og bland alt det malede i saucen.

Servér bedstes julefinker varme.

VELBEKOMME



Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Juleaftensdag kogte husmødrene hele Danmark over grød til julemåltidet (også husets gode værnende vætte, gårdboen eller nissen skulle have sin julegrød med et godt smørhul i. Efterretten var forskellig fra egn til egn. Ældst var den sønderjyske juleret kogt eller røget svinehoved, i det meste af Danmark erstattet med sylte til julefrokosten 1. juledag eller med ribbensteg. Gåsesteg som andenret kendes fra middelalderen.Fra først af er vel julens gåsesteg, som vi nu regner for den typisk danske julespise i hovedstads- og købstadshjem, overført fra Mortensaften. I middelalderen blev den ældgamle ret af julegrisen, enten det så var svinehoved eller ribbensteg, mange steder erstattet af den katolske højtidsspise, klipfisk, der dog aldrig slog igennem som festmad i  Danmark udenfor bøndernes kreds.

Noget om Mad

Ostebord i december

Midt i al det søde i december, trænger vi til at få lidt andet som f.eks. rugbrød, kiks og ost, medens vi samles til julegaveindpakning, hvor vi hygger om julegaveindpakningen og om hinanden.

Byd gerne på et festligt traktement i form af et ostebord og dæk op på skænken eller på spisebordet med en festlig juledug. Sæt tallerkener, knive, smør og mange forskellige oste, alle iklædt et lille flag, der symboliserer ostens hjemland.

Enhver kan selv forsyne sig med brød og smør og lægge netop den ost, man kunne tænke sig på brødet.
Lidt ud over et almindelig stykke med ost kan det også være camentbert med æggeblomme og hjemmebagte ostemedaljer.

Kirsten Hüttemeier bød til dette juleostebord i december 1956.

OSTEBORD I DECEMBER

CAMENBERT MED ÆGGEBLOMME

ristet rugbrød og kiks
smør
camenbertost
rå æggeblommer

Rist rugbrødet, smør smør på og læg et godt lag camenbert på. Øverst anbringes en rå æggeblomme.

OSTEMEDALJER

Der bliver ca. 40 stk. af portionen

200 g mel
200 g revet ost
200 g mgr.
lidt sød paprika

Margarinen hakkes ud i melet, osten og lidt paprika tilsættes. Dejen æltes sammen og sættes koldt. Senere rulles dejen ud, afstikkes til medaljer, der sættes på en smurt bradepande og bager ved svag varme. Husk, at alt med ost skal have svag varme. Der skal ikke meget til før bagværk med ost bliver brændt.

Sæt nu alt frem på en fin juledug og sig værs'go til juleostebord i december. Familien kan nu forsyne sig selv efter smag og behag, medens der pakkes julegaver ind.



Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Der var i ældre tiders bondehjem ikke tale om julegaver i moderne forstand. Der blev i regelen holdt husandagt efter det festlige julemåltid med julesalmer og oplæsning af juleevangeliet. Derefter legede man med nødder og spillede børnekortspil om pebernødder. Ud på aftenen fik man gerne julenadver af saltmadsfadet med sigte- og hvedebrød, smør og ost.

Noget med Mad

To slags julesmåkager

Den1. søndag i advent er det tradition i mange danske hjem at bage julesmåkager til kagedåserne, som det vil være klogt at sætte lidt af vejen, men hvad, der kan jo bages igen. December er jo en hyggemåned og det er dejligt, at smage på kagerne i løbet af måneden.

Tag børnene med i køkkenet og gør det til en dejlig og fast tradition, når der skal bages til jul.

Kirsten Hüttemeier lancerede disse to slags julesmåkager i 1956. En-to-tre-haps kager og Sambo's kokoskager.

EN-TO-TRE-HAPS KAGER

Der bliver ca. 100 kager af portionen.

300 g mel
200 g mgr.
100 g sukker
lidt hakkede nøddekerner

Mgr. hakkes ud i melet, sukkeret tilsættes sammen med de groftskårne nøddekerner og dejen æltes sammen, ved at den ligesom klemmes sammen. Derefter trilles dejen ud til tykke pølser, der lægges koldt.
Denne dej er så praktisk, at den kan lægges, når man har lyst og bage, når der er tid.
Dejen skæres ud i skiver og kagerne bager ved jævn varme (225 grader) til de er gyldne.

SAMBO'S KAGER

Der bliver 50-60 stk. af portionen.

250 g kokosmel
250 g mel
250 g sukker
250 g mgr.
1 æg
1 strøget tsk. bagepulver

Mel og kokosmel blandes sammen og heri hakkes mgr., blandes sukker, æg og bagepulver og dejen æltes sammen. Lægges koldt i nogle timer. Derefter rulles dejen ud og afskæres til små firkanter eller til medaljer. Kagerne bages ved svag varme (200 grader) i 7 minutter.
Når kagerne er bagt, pensles de over med en rosa eller hvid glasur og drysses med lidt kokosmel.



Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

Medens almindelig bagnig i gammel tid udgjorde grove, usigtede rugbrød og rugkager, blev der i juletiden bagt en eller flere ovnfulde sigtebrød. I juletiden måtte man kun spise sigtebrød, som ellers var sjældent på bøndernes daglige bord. Man bagte endda så mange, at man havde til fastelavn. Der blev også bagt flere brød, kaldt julekager. Sådan en julekage vejede ofte 12-14 pund stykket. Disse julekager forærede man til gårdens tyende og andre husmands- og håndværker folk som en slags julegave. I visse egne af landet var julekagerne pyntet ved hjælp af kagestempler. Småt bagværk som pebernødder, klejner, vafler og æbleskiver var særlig yndet af bønderne.

Noget om Mad

Brændte Mandler

Brændte mandler er et velkendt stykke slik for de fleste. Hvem kender ikke sceneriet fra gadebilledet og fra diverse markeder, hvor en kæmpe jerngryde står og lokker med en sød og dejlig duft fra de sukkerkogende mandler i gryden. Man behøver blot at gå efter duften og for gadesælgeren gælder det jo om, at få folk til at stoppe op.
Smagsprøver uddeles gerne og så er der ikke lang vej til et kræmmerhus brændte mandler finder vej til en lækkersulten kunde.

Barndommens brændte mandler i 50erne husker jeg fra julens konfektskåle, men erindrer også, at brændte mandler mest var slik for de voksne.

BRÆNDTE MANDLER

50 g mandler
75 g flormelis (1 1/2 dl)
1/2 dl vand

Mandler, flormelis og vand kommes i en gryde. Der varmes op til vandet er fordampet og flormelis har samlet sig om mandlerne og er helt tørt og gråt. Fortsæt med at varme op og røre til sukkeret er smeltet og blevet til karamel. der har lagt sig om mandlerne.
Massen hældes på en smurt bageplade og skilles ad med en gaffel. Køl de brændte mandler helt af, hæld dem på dåse og opbevar dem koldt.

Forsøm ikke de brændte mandler i julekonfekten. De smager jo pragtfuldt.

Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . . .

Juletraditionerne, som vi kender dem er faktisk ikke særligt gamle og så er det en kombination af vore nabolandes traditioner, vi danskere tror er vores.
Julefesten derimod har været holdt i Danmark siden oldtiden, først i form af midvinterfesten. Den blev senere slået sammen med den kristne fødselsfest under det fælles navn jul.

Noget om Mad

Letrøget Juleskinke

En letrøget juleskinke, kogt i rødvin, glaceret, pyntet med smørstegte ananasskiver og cocktailbær er en overdådig middag. - Og så skal letrøget juleskinke, for at blive rigtig saftig og god, helst svømme i rødvin under kogningen, men mindre kan også gøre det.
Tilsidst glaseres hele herligheden med et smukt gyldent lag af sukkerglace, hvori er udskåret ruderformede figurer, pyntet med hele nelliker.
De smørstegte ananasskiver smager fantastisk sammen med den røgede smag fra skinken og hertil en cumberlandssauce, der også smager helt forrygende med sit indhold af julens ingredienser.

Julen er traditionernes og overdådighedens tid. I år består julen af mange samlede dage og der vil være rig lejlighed til at invitere gæster til en dejlig julemiddag som denne.
Til sådan en overdådighed vælges et større stykke kød, der tilberedt, vil få gæsterne til sent at glemme måltidet.

Letrøget juleskinke må ikke forveksles med svensk juleskinke, som er en saltet skinke, men i tilberedning minder ikke så lidt om hinanden.

Opskriften præsenterede Kirsten Hüttemeier de danske husmødre for før jul i1956.

LETRØGET JULESKINKE

1 stor letrøget juleskinke med eller uden ben
vand til kogning
2 spsk. sukker pr. liter vand
1/2 glas rødvin pr. liter vand

til glasering

lys puddersukker eller stødt melis eller florsukker
smørklatter
hele nelliker

stegte ananasskiver

1 ds. ananasskiver
lysegult smeltet smør
røde eller grønne cocktailbær

cumberlandssauce til 6 personer

ca. 1/2 liter ribsgelé
fransk sennep
2 - 2 1/2 dl rødvin
revet appelsinskal
1 spsk. appelsinmarmelade

Bring vandet i kog og tilsæt 2 spsk. sukker og 1/2 glas rødvin pr. liter vand. Kom skinken i, når vandet koger, med fedtsiden nedad. Under låg og for svag varme småkoger skinken og er den stor med benet ved, skal den koge i mindst 3 timer, sandsynligvis længere. Undervejs vendes skinken. Lad den afkøle i suppen og så er den klar til at sukkerglasere.

Skinken lægges i bradepanden med fedtsiden opad og den brune svær skrælles forsigtigt af. I stedet klappes et godt sukkerlag på skinken. Anbring nogle smørklatter hist og her.
Sæt skinken i ovnen ved 250 grader og ved overvarme brunes sukkeret ganske let. Tag skinken ud af ovnen og med en indfedtet paletkniv, mærkes sukkeret af i ruder eller tern, som det ligner, anbringes en hel nellike i hver tern. Så sættes skinken atter i ovnen til efterbruning, indtil aukkeret er gyldenbrunt og sprødt.

Ananasskiverne hældes fra saften og dryppes godt af i en sigte. Skiverne vendes i smeltet gult smør. Smørret må absolut ikke være brunt. Ananas indeholder selv en del sukker og kan blive mere eller mindre gulbrunt.
Skiverne serveres hele eller halve og ser ekstra godt ud, pyntet med røde eller grønne cocktailbær.

Til saucen piskes ribsgeléen tynd, hvorefter sennep, appelsinskal og appelsinmarmelade røres i og medens der stadig piskes, tilsættes rødvinen.
Saucen er i konsistens som almindelig sauce.

Letrøget juleskinke, glaseret med nelliker og smørstegte ananasskiver, serveres med cumberlandssauce og kogte kartofler til. Hasselbalch kartofler ville være perfekt til.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Vaniliekranse fra Madam Mangor

Vaniliekranse fra Madam Mangor fra 1866 er store sprøde kranse med god vaniliesmag og hakkede mandler mandler i. Bageriet i Den Gamle By i Århus, sælger disse vaniliekranse fra Madam Mangors Kogebog.

På den tid i 1866 fik husmødrene støbejernskomfur med ovn og altså mulighed for at bage bl.a. småkager. Vaniliekransen og jødekagerne stammer fra denne tid, hvor udviklingen af småkagebagning tog fart.

Disse første vaniliekranse var store kranse, rullet i hånden, formet og fremstillet helt uden kødhakker. Den kom først til langt senere omkring år 1900.

Når flere af os barnlige og juleglade sjæle måske i år skal gense julekalenderen, Jul i Gammelby, som foregår midt i 1800 tallet, vil vi se, at Karolines vaniliekranse er af en anselig størrelse. Så store var altså de første vaniliekranse. Senere er kransene skrumpet til en mindre og mere mundret  småkage, der i gammel var at finde på damernes kaffeborde rundt omkring i byen og ikke kun i julen, men faktisk året rundt.

VANILIEKRANSE FRA MADAM MANGORS KOGEBOG

500 g mel
1 æg
350 g smør
250 g sukker
1/2 stang finthakket vanilie (både stang og korn)
250 g søde hakkede mandler
15 g hakkede bitre mandle (kan undlades og erstattes med søde mandler)

Mandlerne ristes iovnen, afkøles og hakkes. Mel, æg, smør, sukker, vanilie og mandler æltes godt sammen. Dejen skal kunne slippe hænder og bord.
Rul en tyk pølse og skær den i små stykker. Trilles og formes til kranse med et stort hul i, så dejen ikke løber sammen.
Det kan være en fordel, at komme lidt mel på hænderne under arbejdet.
Bages lysebrune i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter.

Vaniliekranse fra Madam Mangor fylder godt i julens kageskåle.

Kilde : Den Gamle By i Århus

Noget om Mad

Lillemors Galoptærte

Lillemors galoptærte med frugt, æbler, abrikoser eller svesker efter eget valg, er både lækker og rimelig hurtig at lave. Lillemors galoptærte er en rørekage eller det, som vi  kalder en skærekage. De var populære i 50erne og 60erne, men har ingen lighed med de tærter og tærtedej, vi kender nu om stunder.

Opskriften er fra midt i 50erne og en af mange bageopskrifter, der blev udgivet i forbindelse med kampagne for Rena bagepulver.
Da det er en bagepulverkage er holdbarheden begrænset. Bagepulver bagværk er absolut bedst samme dag, det er bagt.

LILLEMORS GALOPTÆRTE

125 g smør eller mgr.
125 g melis (sukker)
1-2 æg
250 g mel
4 tsk. bagepulver
2-4 tsk. vaniliesukker
2-3 tsk. kardemomme
1 dl mælk

fyld

snitter af 4 friske æbler eller ca. 200 g udblødte abrikoser eller svesker

groft sukker
hakkede mandler

Rør en dej af blødt smør eller mgr., sukker, æg, mel, bagepulver og krydderier. Tilsidst tilsættes mælken. Kom dejen i en smurt form og læg frugten henover kagen. Drys med groft sukker og hakkede mandler.
Bagen i ovnen ved  30-35 minutter.

Byd et stykke af lillemors galoptærte med eller uden flødeskum til et kop decemberkaffe.

Noget om Mad

Svinekam med appelsinglaur

Svinekam med appelsinglasur, en rigtig flot og lækker steg som en variation til almindelig stegt svinekam.

I julemåneden kan vi ellers nok få brug for vore kreative evner, selvom traditionerne ikke må svigtes. Sandsynligheden for at få serveret det samme gang på gang er stor og hvorfor så ikke engang imellem benytte sig af nogle spændende variationer over den traditionelle julemad, som her flæskesteg. Opskriften vil helt sikkert gøre lykke på ethvert julebord.

Svinekam med appelsinglasur er en rigtig lækker og kreativ ret i smukke farver fra midt i 50erne. Dengang var denne variant af svinekam tænkt som et spændende supplement til en almindelig søndagsflæskesteg og det må siges, at det er lykkes.

Selve formen på stegen er ændret. Kammen er flækket halvt ind som når der skæres til koteletter og tvunget i en krans eller krone. Det gør stegen særdeles dekorativ samtidig med, den smager blændende godt. I midten er fyldt æbler, svesker og et par små løg og kartoflerne er gjort møre i stegeskyen. Saucen er smagt til med appelsin og sennepspulver.

Stegen steges som en almindelig stegt svinekam lige undtaget, at der den sidste halve time jævnligt dryppes med appelsinglasur.

Mormormad, når det er rigtig godt og spændende.

SVINEKAM MED APPELSINGLASUR

1 stykke svinekam (skal være stort nok til at kunne danne ring)
et par æbler, skrællet og skåret i stykker
svesker
et par små løg, skåret i fire dele
salt
vand

skrællede, jævne kartofler

appelsinglasur af :

lidt appelsinmarmelade
lidt peber
lidt sennepspulver
lidt sky

Forestil dig, at der skal skæres koteletter af et stykke svinekam, men skær kun halvt ind og tving nu stykket i form af en krans eller en krone. Hold faconen under stegningen ved at binde bomuldssnor omkring, som først fjernes lige før servering. Gnid kødet med lidt salt. I midten fyldes æblestykker, svesker og løg.
Sæt stegen i ovnen ved 225 grader i 10 minitter. Skru ned for varmen til 200 grader og hæld vand ved. Det skal blot stå et par centimeter op. Steg til stegen er mør. Den sidste 1/2 - 3/4 time lægges de skrællede kartofler i skyen og  stegen dryppes jævnligt med appelsinglasuren, samtidig med, der vendes rundt i kartoflerne så de er godt dækket af stegeskyen.
Stegen lægges på et fad, skyen sies, jævnes og smages til.

Servér svinekam med appelsinglasur hel på et fad og skær for ved bordet sammen med de ovnstegte kartofler, sauce og rødkål. Det er et flot syn og så smager det fantastisk.

Mormors Juleopskrifter

Vestindisk Krydderkage

Vestindisk krydderkage skal nok få familien til at slikke sig om munden. Sådan en skøn vestindiske krydderkage, krydret med de dejligste julekrydderier som kanel, nellike og kardemomme, får simpelthen huset til at dufte brunt og brædt af jul og nu er tiden inde til at tage julen lidt på forskud.

Denne dejlige skærekage kan dateres tilbage til 50erne, hvor Rena bagepulver udkom med en række bagværker. Naturligvis er det ligegyldigt, hvilket mærke bagepulver, der er i kagen, som er ekstra lækker, pyntet med chokoladeglasur med romsmag og drysset med kokosmel.

VESTINDISK KRYDDERKAGE

125 g smør eller mgr.
150 g puddersukker
2 æg
250 g mel
4 tsk. bagepulver
3 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
3/4 tsk. nellike
50-75 g rosiner
1 1/4 dl mælk

smurt og raspet sandkageform

glasur

150 g flormelis
vand eller æggehvide
3 spsk. kakao
5-6 dråber romessens
kokosmel til drys

Rør fedtstof og puddersukker godt med æggene. Tilsæt mel, iblandet bagepulver, kanel, kardemomme og nellike. Rør tingene godt sammen, tilsæt rosiner og rør tilsidst mælken i.
Dejen hældes i en smurt og raspet sandkageform og bages i ovnen ca. 1 time ved 175 grader.
Når kagen er kold, pyntes den med chokoladeglasur og drysses med kokosmel.

Vestindisk krydderkage, en rigtig gammeldags og meget julet mormorkage til en glad kop decemberkaffe og fra en tid, hvor husmoderen fandt ægte glæde i at glæde familien og andre med hjemmebagt brød.

Noget om Mad

Hamburgerkoteletter i fad

Hamburgerkoteletter i fad er endnu et eksempel på en middagsret fra 50erne, tilberedt i ildfast fad. Ingredienserne til hamburgerkoteletter i fad, gøres klar og det hele arrangeres i et ildfast fad, som blot sættes i ovnen en halv times tid før maden skal på bordet.

I opskriften er brugt forholdsvis tynde skiver af rå hamburgerryg. Også skiver af rå hamburgerryg i almindelig  kotelettykkelse kan anvendes, lægges i et ildfast fad, drysses med puddersukker og rasp og belægges med nogle små smørklatter hist og pist.

HAMBURGERKOTELETTER I FAD

6-8 skiver hamburgerryg
æble
puddersukker
1 spsk. olie
1 appelsin
1 tsk. fin sennep
2 spsk. sherry
kulør
ribsgelé
knap 1 strøget spiseskefulde mel
salt

Hamburgerryg udskæres i koteletter, men kun halvt så tykke som normalt. De lægges side om side i ildfast fad. En skive af et fint æble lægges over hver kotelet og lidt puddersukker drysses over.
Olie, appelsinsaft og revet skal, sennep og gelé kommes i en gryde og jævnes. Sherry og kulør tilsættes og det hele smages til. Denne tykke masse fordeles over koteletterne, der stilles i ovnen ved ca. 200 grader i 20-30 minutter.

Servér hamburgerkoteletter i fad med kartofler og kogte grøntsager til.

VELBEKOMME

Noget om Mad