Vi fortsætter med endnu et eksempel på spændende og brillant restemad fra 50erne og hvad rester i husholdningen som sådan kan anvendes til.
En rest kogte æg, der er lidt trætte, kan hakkes og drysses over fisk og fiskeretter eller anvendes til pålæg sammen med hakkede, røgede sild eller hakket spegepølse.
En tallerken tomatsuppe kan blive til en tomatsauce eller være grundstammen i en sauce.
Kogte kartofler kan brases, drysses med ost, pyntes med tomatketchup og dækkes med et spejlæg.
Det gælder blot om, at lægge hovedet i blød og få øje på de mange muligheder og kombinationer.
Her er nok en resteopskrifter fra 50erne, creeret af en fantasifuld husmoder og baseret på rester af kogt makaroni og hakkede kødrester. - Et rigtig spændende gammel opskrift til variation i pastakøkkenet.
MAKARONIBUDDING
MAKARONIBUDDING
250 g makaroni
250 g revet ost
1/4 liter piskefløde, pisket til skum
5 æg
rigeligt smeltet smør
Makaroni i stykker koges 20 minutter og skylles i koldt vand, lad dryppe af. Rør den revne ost og det smeltede smør i. Flødeskum og æggeblommer røres sammen, de stiftpiskede hvider blandes i og tilsidst vendes makaronistykkerne i. Kom hakket skinke, tunge, røget makrel eller andre kødrester i og smag til med tomatketchup. Fyld massen i en form og buddingen i ovnen i vandbad i en times tid ved 175 grader.
Serveret med en grøn salat af årstiden er makaronibudding en dejlig og afvekslende hverdagsret.
Spise og Rejse
torsdag
onsdag
Skinkesoufflé og skinkepie på rester
Her godt forbi jul og nytår, kan vi alle have glæde af behagelige hverdagsretter, der både er nemme at gå til, men også indeholder nogle af alle de rester, mange af os er så gode til at få hobet op i køleskabet. Nu må vi se at få lært, at bruge, hvad vi har og det behøver slet ikke at være kedeligt.
Tiden sætter focus på rester og madspild og går vi tilbage til sidst i 50erne, var tidens husmødre meget dygtige og meget bevidste om at få noget fornuftigt ud af deres madrester. Selv den mindste trætte og kedelige rest, forstod husmoderen at trylle om til en ny spændende ret. Det må vi også kunne lære, når vi laver mad og anvender rester.
Det er ofte en fordel at vide hvor mange, der spiser med og så kun lave til det antal portioner. Der er en tendens til at lave mad i den mængde man plejer og det kan resultere i for mange rester, der skal genbruges.
Her er et par resteretter med en rest skinke og lidt kogte grøntsager fra 1958
SKINKESOUFFLÉ PÅ RESTER
SKINKEPIE PÅ RESTER
SKINKESOUFFLÉ PÅ RESTER
250 g røget skinke
125 g kogt kalve- eller hønsekød
1 kop bouillon
6 blade husblas
1/2 liter piskefløde
Skinke og fersk kød males 4-5 gange gennem kødmaskinen. Husblassen udblødes i koldt vand, vrides hårdt op og smeltes over ilden i suppen. Det afkøles og blandes med kødmosen, der smages til med krydderier. Helt koldt blandes det med fløden, der er pisket, men ikke helt stiv. Massen fyldes i en skyllet form, stilles koldt og vendes ud på et fad.
Skinkesoufflé på rester spises med en salat i marinade, der klæder retten.
SKINKEPIE PÅ RESTER
100 g mel
75 g mgr.
4 dl suppe og mælk
1/2 kg kogte grøntsager
lidt hakket skinke
4 æg
salt
peber
rasp
mgr. eller smør
Opbag en dej som til grøntsagsbudding af smør og mel, der bages op med væske, tages af ilden, irøres salt og peber, røres godt med æggeblommer og tilsidst vendes den stiftpiskede æggehvide i.
Et lag dej lægges i et ildfast fad eller bageform, herover lægges et lag blandede kogte grøntsager og hakket skinke og således fortsættes lagvis. Der sluttes af med et lag dej. Rasp og smørklatter lægges over og pien bages i ovnen i vandbad i 1 time til 5 kvarter ved 170 grader.
Skinkepie på rester serveres med smeltet smør, eller en lys sauce af grøntsagsvand, karrysauce eller tomatsauce.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
Tiden sætter focus på rester og madspild og går vi tilbage til sidst i 50erne, var tidens husmødre meget dygtige og meget bevidste om at få noget fornuftigt ud af deres madrester. Selv den mindste trætte og kedelige rest, forstod husmoderen at trylle om til en ny spændende ret. Det må vi også kunne lære, når vi laver mad og anvender rester.
Det er ofte en fordel at vide hvor mange, der spiser med og så kun lave til det antal portioner. Der er en tendens til at lave mad i den mængde man plejer og det kan resultere i for mange rester, der skal genbruges.
Her er et par resteretter med en rest skinke og lidt kogte grøntsager fra 1958
SKINKESOUFFLÉ PÅ RESTER
SKINKEPIE PÅ RESTER
SKINKESOUFFLÉ PÅ RESTER
250 g røget skinke
125 g kogt kalve- eller hønsekød
1 kop bouillon
6 blade husblas
1/2 liter piskefløde
Skinke og fersk kød males 4-5 gange gennem kødmaskinen. Husblassen udblødes i koldt vand, vrides hårdt op og smeltes over ilden i suppen. Det afkøles og blandes med kødmosen, der smages til med krydderier. Helt koldt blandes det med fløden, der er pisket, men ikke helt stiv. Massen fyldes i en skyllet form, stilles koldt og vendes ud på et fad.
Skinkesoufflé på rester spises med en salat i marinade, der klæder retten.
SKINKEPIE PÅ RESTER
100 g mel
75 g mgr.
4 dl suppe og mælk
1/2 kg kogte grøntsager
lidt hakket skinke
4 æg
salt
peber
rasp
mgr. eller smør
Opbag en dej som til grøntsagsbudding af smør og mel, der bages op med væske, tages af ilden, irøres salt og peber, røres godt med æggeblommer og tilsidst vendes den stiftpiskede æggehvide i.
Et lag dej lægges i et ildfast fad eller bageform, herover lægges et lag blandede kogte grøntsager og hakket skinke og således fortsættes lagvis. Der sluttes af med et lag dej. Rasp og smørklatter lægges over og pien bages i ovnen i vandbad i 1 time til 5 kvarter ved 170 grader.
Skinkepie på rester serveres med smeltet smør, eller en lys sauce af grøntsagsvand, karrysauce eller tomatsauce.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
tirsdag
Toddy at vinterlune sig på
Her først på året truer forkølelse, influenza og andre sygdomme, der har det med at dukke ubelejliget op i den kolde vintertid, hvor vi går rundt og smitter hinanden.
Ingen af omtalte dårligdomme er der meget medicinsk at gøre ved, men i dag, som i 50erne, kan symptomerne dog lindres med en glohed drik som f.eks romtoddy eller i mangel af rom en hyldetoddy, varm porter med æggeblomme eller en kold æggesnaps med portvin.
Opskrifterne er fra midt i 50erne og såmænd stadig lindrende for ovennævnte dårligdomme den dag i dag.
HYLDETODDY
VARM PORTER MED ÆGGEBLOMME
ÆGGESNAPS MED PORTVIN
HYLDETODDY
Kog stærk hyldebærsaft og tilsæt sukker og sherry. Toddyen drikkes varm.
VARM PORTER MED ÆGGEBLOMME
Rør en æggeblomme med lidt sukker, varm en porter til kogepunktet og hæld porteren under omrøring i æggesnapsen. Toddyen drikkes varm.
ÆGGESNAPS MED PORTVIN
3 dl rødvin lunes med 4 spsk. sukker, hel kanel og 4 nelliker. Varm op til det damper kraftigt, kan yderligere tilsættes et glas cognac. Toddyen drikkes kold.
Spise og Rejse
Ingen af omtalte dårligdomme er der meget medicinsk at gøre ved, men i dag, som i 50erne, kan symptomerne dog lindres med en glohed drik som f.eks romtoddy eller i mangel af rom en hyldetoddy, varm porter med æggeblomme eller en kold æggesnaps med portvin.
Opskrifterne er fra midt i 50erne og såmænd stadig lindrende for ovennævnte dårligdomme den dag i dag.
HYLDETODDY
VARM PORTER MED ÆGGEBLOMME
ÆGGESNAPS MED PORTVIN
HYLDETODDY
Kog stærk hyldebærsaft og tilsæt sukker og sherry. Toddyen drikkes varm.
VARM PORTER MED ÆGGEBLOMME
Rør en æggeblomme med lidt sukker, varm en porter til kogepunktet og hæld porteren under omrøring i æggesnapsen. Toddyen drikkes varm.
ÆGGESNAPS MED PORTVIN
3 dl rødvin lunes med 4 spsk. sukker, hel kanel og 4 nelliker. Varm op til det damper kraftigt, kan yderligere tilsættes et glas cognac. Toddyen drikkes kold.
Spise og Rejse
mandag
Bodilles Fisk med Creme-champignoner
Bodilles fisk med creme-champignoner, serveret i rand er en ualmindelig dejlig fiskeret fra 50erne. En hverdagsret, som med få midler er gjort til festmad.
Der er anvendt færdig fiskefars, piftet op med smeltet smør og stiftpisket æggehvide.
Cremesaucen indeholder hele eller halverede champignons, krydderier og fløde.
Bodilles fisk med creme-champignoner serveres med små ærter eller stuvet spinat.
Opskriften er til 4 personer og lanceret af Kirsten Hüttemeier i 1957.
BODILLES FISK MED CREME-CHAMPIGNONER
500 g fiskefars
2 spsk. smeltet smør
1 stiftpisket æggehvide
creme-champignoner
250 g små faste chmpignons
saften af 1/2 citron
50 g smør
2 1/2 dl fløde
salt
lys peber
lidt sherry eller hvidvin
meljævning
1-2 æggeblommer til legering
Købe fiskefarsen føres op med smeltet smør og den stiftpiskede æggehvide. Fiskefarsen fyldes i en smurt randform, dækkes med alufolie eller pergamentpapir med huller prikket i.
Steger i ovnen ved 200-225 grader i 35 minutter til den er stivnet. Vendes ud på et fad og overhældes med creme-champignoner.
Til Bodilles creme-champignoner renses svampene fint og bevares hele eller de halveres. Dampes i smør, citronsaft og tilsættes lidt efter lidt krydderier, lidt hvidvin og fløden. Svampene damper under låg i 6 minutter, jævnes og smages til. Legeres med 1-2 æggeblommer.
Servér Bodilles fisk med creme-champignoner med ærter eller stuvet spinat.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
Der er anvendt færdig fiskefars, piftet op med smeltet smør og stiftpisket æggehvide.
Cremesaucen indeholder hele eller halverede champignons, krydderier og fløde.
Bodilles fisk med creme-champignoner serveres med små ærter eller stuvet spinat.
Opskriften er til 4 personer og lanceret af Kirsten Hüttemeier i 1957.
BODILLES FISK MED CREME-CHAMPIGNONER
500 g fiskefars
2 spsk. smeltet smør
1 stiftpisket æggehvide
creme-champignoner
250 g små faste chmpignons
saften af 1/2 citron
50 g smør
2 1/2 dl fløde
salt
lys peber
lidt sherry eller hvidvin
meljævning
1-2 æggeblommer til legering
Købe fiskefarsen føres op med smeltet smør og den stiftpiskede æggehvide. Fiskefarsen fyldes i en smurt randform, dækkes med alufolie eller pergamentpapir med huller prikket i.
Steger i ovnen ved 200-225 grader i 35 minutter til den er stivnet. Vendes ud på et fad og overhældes med creme-champignoner.
Til Bodilles creme-champignoner renses svampene fint og bevares hele eller de halveres. Dampes i smør, citronsaft og tilsættes lidt efter lidt krydderier, lidt hvidvin og fløden. Svampene damper under låg i 6 minutter, jævnes og smages til. Legeres med 1-2 æggeblommer.
Servér Bodilles fisk med creme-champignoner med ærter eller stuvet spinat.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
søndag
Risret fra Shanghai
Risret fra Shanghai består af kogte ris, gjort i en smuk gul farve med gurkemaje, rejer og halve kogte æg, serveret med varme flütes og smør til. Velegnet som frokostret eller som natmad efter en glad aften.
Opskriften er komponeret af Kirsten Hüttemeier i 1957 og er beregnet til 4 personer. Bemærk, opskriften foreskiver dåserejer i tidens "dåseånd". Friske eller frosne rejer vil også være velegnet.
RISRET FRA SHANGHAI
Løse ris
2 kopper ris
3 kopper vand
1 dåse rejer
50 g smør
lidt gurkemeje
halve, kogte æg
dild eller persille
Kog risene i 12 minutter under låg og lad dem yderligere trække 12 minutter under låg. Tilsæt smør og gurkemeje og evt. lidt paprika.
Risene fordeles på et fad, rejerne blandes i risen eller drysses blot over. De halve kogte æg arrangeres ligeledes på risene. Klip lidt grønt over.
Servér risret fra Shanghai med varme flütes og smør til.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
Opskriften er komponeret af Kirsten Hüttemeier i 1957 og er beregnet til 4 personer. Bemærk, opskriften foreskiver dåserejer i tidens "dåseånd". Friske eller frosne rejer vil også være velegnet.
RISRET FRA SHANGHAI
Løse ris
2 kopper ris
3 kopper vand
1 dåse rejer
50 g smør
lidt gurkemeje
halve, kogte æg
dild eller persille
Kog risene i 12 minutter under låg og lad dem yderligere trække 12 minutter under låg. Tilsæt smør og gurkemeje og evt. lidt paprika.
Risene fordeles på et fad, rejerne blandes i risen eller drysses blot over. De halve kogte æg arrangeres ligeledes på risene. Klip lidt grønt over.
Servér risret fra Shanghai med varme flütes og smør til.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
lørdag
En lille natmad fra 50erne
En lille natmad fra 50erne består i al sin rørende enkelthed af to slags sandwich, serveret på franskbrødssnitter med et glas vin eller en kold øl til. De to små arrangementer er også velegnet, når vi bare bliver lækkersultne og går på jagt i køleskabet. Så kan vi ligeså godt gøre det ordentligt.
Det er igen Kirsten Hüttemeier, der har været på spil i opskriften her fra 50erne.
FRANSKE MANDELSANDWICHES
SMØRGÅS FRA STALDMESTERGÅRDEN
Franske mandelsandwiches
små snitter franskbrød uden skorpe
smør
grofthakkede, smuttede mandler
sellerisalt
salatblade
Smør franskbrødssnitterne med smør og dyp brødet med smøresiden ned i de hakkede mandler. Drys med sellerisalt og anret på salatblade.
Server smørgås fra staldmestergården med et glas vin til.
Smørgås fra staldmestergården
skiver af franskbrød
smør
tomatskiver
tyk ostesauce
tynde, sprøde baconskiver
Smør franskbrødsskiverne med smør og læg tomatskiver på brødet. hæld en tyk ostesauce på og slut af med tynde baconskiver. Grilles i ovnen få minutter eller bages ved god varme (250 grader) i 4-5 minutter.
Servér smørgås fra staldmestergården varme, lige fra ovnen ledsaget af en kold øl.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
Det er igen Kirsten Hüttemeier, der har været på spil i opskriften her fra 50erne.
FRANSKE MANDELSANDWICHES
SMØRGÅS FRA STALDMESTERGÅRDEN
Franske mandelsandwiches
små snitter franskbrød uden skorpe
smør
grofthakkede, smuttede mandler
sellerisalt
salatblade
Smør franskbrødssnitterne med smør og dyp brødet med smøresiden ned i de hakkede mandler. Drys med sellerisalt og anret på salatblade.
Server smørgås fra staldmestergården med et glas vin til.
Smørgås fra staldmestergården
skiver af franskbrød
smør
tomatskiver
tyk ostesauce
tynde, sprøde baconskiver
Smør franskbrødsskiverne med smør og læg tomatskiver på brødet. hæld en tyk ostesauce på og slut af med tynde baconskiver. Grilles i ovnen få minutter eller bages ved god varme (250 grader) i 4-5 minutter.
Servér smørgås fra staldmestergården varme, lige fra ovnen ledsaget af en kold øl.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
fredag
Hjemmelavet is på 2 minutter
Hjemmelavet is på 2 minutter,lyder det ikke for godt til at være sandt, når fremstilling af is normalt kan tage timer ?
Karsten Olsen fra Fødevarekemisk Institut på LIFE, fortæller og viser her hvordan is, frosset med kuldeblanding af isterninger, vand og salt er klar lige i løbet af nogle få minutter.
Det er næsten ren magi. At tænke sig ,en plastikpose med selve iscremen i og så en lidt større plastikpose med isblandingen. - Og hokus pokus, isen er klar til at spise.
Opskriften er af ganske nyere dato og hører faktisk ikke hjemme på siden her, men fristelsen var for stor, - jeg måtte simpelthen indvie enhver i dette fænomen. Til gengæld fanldt jeg over en morsom gammel artikel fra 50erne om runde iskugler til vand, drinks, sodavand m.m.
IS FROSSET MED KULDEBLANDING
iscreme
2 æggeblommer
2,5 dl mælk
60 g sukker
1/2 vaniljestang
2.5 dl piskefløde
kuldeblanding
1 kg knuste isterninger
200 g salt
3 dl vand
Til iscremen varmes ingredienserne - på nær fløden - i et vandbad og opvarmes under omrøring til 80 grader celsius. Herefter afkøles den. Når den har nået stuetemperatur - eller gerne koldere - røres fløden i og det hele smides i en frysepose og lukkes stramt.
Til isblandingen blandes isen med vand og salt og hældes i en lidt større pose, så temperaturen herved sænkes. Kuldeblandingen er nu parat til at fryse iscremen til is ved at lægge posen med iscremen ned i den større pose og lukke den større pose til.
Begynd nu at massere posen med kuldeblandingen omkring iscremen i nogle minutter. Det bliver meget koldt for fingrene, så det er klogt at tage handsker på. Isen er klar, når den får fast konsistens.
Faldt over denne gamle artikel om runde iskugler til drinks m.m. fra 1957
Iskugler til drinks eller sodavand er ikke noget problem i vor tid. Patenterede poser, der blot skal fyldes med vand og lægges i fryseren, det er så selvfølgeligt for os, men i 1957, hvor man faktisk godt kunne lave isterninger i en bakke, var runde fikse kugler af is kun en realitet i Danmark, lavet i kugleæsker af plastik, som ikke var helt nemme at bruge.
I Sverige derimod, var man foran, thi her var lanceret et blødt, elastisk gummimateriale, som når man fyldte vand i hullerne, kunne sættes i fryseboksen. Selv saft, æblemost og tomatjuice kunne der laves kugler af og det var stort. Spændende og fikse frosne kugler af ikke bare vand, men også af andre safter.
Herhjemme havde man hørt om den svenske opfindelse og drømte om, at dette vidunderlige gummimateriale i form af en isbakke snarest kom til Danmark, så det blev muligt at servere drinks såvel som sodavand til børnene med runde og endog kulørte isterninger i.
Karsten Olsen fra Fødevarekemisk Institut på LIFE, fortæller og viser her hvordan is, frosset med kuldeblanding af isterninger, vand og salt er klar lige i løbet af nogle få minutter.
Det er næsten ren magi. At tænke sig ,en plastikpose med selve iscremen i og så en lidt større plastikpose med isblandingen. - Og hokus pokus, isen er klar til at spise.
Opskriften er af ganske nyere dato og hører faktisk ikke hjemme på siden her, men fristelsen var for stor, - jeg måtte simpelthen indvie enhver i dette fænomen. Til gengæld fanldt jeg over en morsom gammel artikel fra 50erne om runde iskugler til vand, drinks, sodavand m.m.
IS FROSSET MED KULDEBLANDING
iscreme
2 æggeblommer
2,5 dl mælk
60 g sukker
1/2 vaniljestang
2.5 dl piskefløde
kuldeblanding
1 kg knuste isterninger
200 g salt
3 dl vand
Til iscremen varmes ingredienserne - på nær fløden - i et vandbad og opvarmes under omrøring til 80 grader celsius. Herefter afkøles den. Når den har nået stuetemperatur - eller gerne koldere - røres fløden i og det hele smides i en frysepose og lukkes stramt.
Til isblandingen blandes isen med vand og salt og hældes i en lidt større pose, så temperaturen herved sænkes. Kuldeblandingen er nu parat til at fryse iscremen til is ved at lægge posen med iscremen ned i den større pose og lukke den større pose til.
Begynd nu at massere posen med kuldeblandingen omkring iscremen i nogle minutter. Det bliver meget koldt for fingrene, så det er klogt at tage handsker på. Isen er klar, når den får fast konsistens.
Faldt over denne gamle artikel om runde iskugler til drinks m.m. fra 1957
Iskugler til drinks eller sodavand er ikke noget problem i vor tid. Patenterede poser, der blot skal fyldes med vand og lægges i fryseren, det er så selvfølgeligt for os, men i 1957, hvor man faktisk godt kunne lave isterninger i en bakke, var runde fikse kugler af is kun en realitet i Danmark, lavet i kugleæsker af plastik, som ikke var helt nemme at bruge.
I Sverige derimod, var man foran, thi her var lanceret et blødt, elastisk gummimateriale, som når man fyldte vand i hullerne, kunne sættes i fryseboksen. Selv saft, æblemost og tomatjuice kunne der laves kugler af og det var stort. Spændende og fikse frosne kugler af ikke bare vand, men også af andre safter.
Herhjemme havde man hørt om den svenske opfindelse og drømte om, at dette vidunderlige gummimateriale i form af en isbakke snarest kom til Danmark, så det blev muligt at servere drinks såvel som sodavand til børnene med runde og endog kulørte isterninger i.
torsdag
HERTUGENS GYLDNE RIS
Hertugens gyldne ris er sådan en gammeldags hverdagsret, der kan tilberedes en dag, man står med en rest kogte ris tilovers og har man ingen rest, koges hurtigt en portion ris.
Opskriften lancerede Kirsten Hüttemeier i 1957 for travle danske husmødre, der på det tidspunkt allerede befandt sig på arbejdsmarkedet. Her gjalt det om at finde på noget både velsmagende og let at lave til manden og børnene, hvis der var børn i familien.
Opskriften er beregnet til 2 personer
HERTUGENS GYLDNE RIS
resteris, der er kogt af 2 dl ris, 3 dl vand
1 spsk. smør
paprika
1 hakket, brunet løg
tomatketchup
250 g hakket kalve- eller flæskekød
salt
evt. hvidløg
Hvis ikke der er resteris, koges vand og ris under tæt låg i 12 minutter, hvorefter låget løftes på klem og smørret røres i med en gaffel. Risene trækker i 10 minutter til. Imedens brunes på panden løget og det hakkede kød, der pilles fra hinanden med en gaffel. Så snart kødet er brunt, krydres det godt og hældes i risene sammen med gode stærke krydderier.
Det hele varmes, men rør ikke med en ske, men med en gaffel, for retten må ikke blive til en slags risvandgrød.
Servér hertugens gyldne ris med brød, smør og lidt klippet grønt, der drysses over.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Opskriften lancerede Kirsten Hüttemeier i 1957 for travle danske husmødre, der på det tidspunkt allerede befandt sig på arbejdsmarkedet. Her gjalt det om at finde på noget både velsmagende og let at lave til manden og børnene, hvis der var børn i familien.
Opskriften er beregnet til 2 personer
HERTUGENS GYLDNE RIS
resteris, der er kogt af 2 dl ris, 3 dl vand
1 spsk. smør
paprika
1 hakket, brunet løg
tomatketchup
250 g hakket kalve- eller flæskekød
salt
evt. hvidløg
Hvis ikke der er resteris, koges vand og ris under tæt låg i 12 minutter, hvorefter låget løftes på klem og smørret røres i med en gaffel. Risene trækker i 10 minutter til. Imedens brunes på panden løget og det hakkede kød, der pilles fra hinanden med en gaffel. Så snart kødet er brunt, krydres det godt og hældes i risene sammen med gode stærke krydderier.
Det hele varmes, men rør ikke med en ske, men med en gaffel, for retten må ikke blive til en slags risvandgrød.
Servér hertugens gyldne ris med brød, smør og lidt klippet grønt, der drysses over.
VELBEKOMME
Noget om Mad
onsdag
Gammeldags Krydderboller
Gammeldags krydderboller er i vore dage at finde i ethvert supermarked under mærker som Kohberg og Schulstad. Det kræver ingenting af os, blot at lange sådan en pose krydderboller ned i indkøbsvognen, når vi køber ind. - Men brød fra industrien og hjemmebagt brød er to ting, så prøv en dag, der er lidt tid tilovers, selv at bage en plade hjemmebagte krydderboller. Det er noget helt andet.
Førhen måtte husmødrene selv bage deres krydderboller eller i heldigste fald købe nogle hos bageren. De var gode, flækket og ristet, lagt sammen med forskellige ting til såvel morgenmad som til natmad.
Opskriften her er Kirsten Hüttemeiers og fra 1957.
GAMMELDAGS KRYDDERBOLLER
500 g mel
60 g mgr.
40 g gær
ca. 3 dl mælk
1 lille knsp. sukker
1 tsk. salt
1/4 strøget tsk. hjortetaksalt
æg eller fløde til pensling
Margarinen hakkes ud i melet, sukker, salt og hjortetaksalt blandes i. Gæren røres ud i lidt af den lunkne mælk, blandes i og dejen æltes sammen. Ælt til den er blank og smidig.
Form dejen til store boller, der hæver tildækket på et lunt sted i omkring 30 minutter. Bollerne pensles med æg eller fløde og bager i ovnen ved 225 grader i 15 minutter.
Gammeldags krydderboller nydes, flækket og belagt med smør, syltetøj, ost eller pålæg.
Noget om Mad
Førhen måtte husmødrene selv bage deres krydderboller eller i heldigste fald købe nogle hos bageren. De var gode, flækket og ristet, lagt sammen med forskellige ting til såvel morgenmad som til natmad.
Opskriften her er Kirsten Hüttemeiers og fra 1957.
GAMMELDAGS KRYDDERBOLLER
500 g mel
60 g mgr.
40 g gær
ca. 3 dl mælk
1 lille knsp. sukker
1 tsk. salt
1/4 strøget tsk. hjortetaksalt
æg eller fløde til pensling
Margarinen hakkes ud i melet, sukker, salt og hjortetaksalt blandes i. Gæren røres ud i lidt af den lunkne mælk, blandes i og dejen æltes sammen. Ælt til den er blank og smidig.
Form dejen til store boller, der hæver tildækket på et lunt sted i omkring 30 minutter. Bollerne pensles med æg eller fløde og bager i ovnen ved 225 grader i 15 minutter.
Gammeldags krydderboller nydes, flækket og belagt med smør, syltetøj, ost eller pålæg.
Noget om Mad
tirsdag
En lille middag fra 50erne
En lille middag fra 50erne, når man får lyst til at se et par gode venner, består i al sin enkelthed af en gammeldags rejecocktail til forret og som hovedret brisselkoteletter med stuvet spinat, ost og frugt til dessert.
Brissel er i de fleste husholdninger af en mere kuriøs karakter og må betragtes som en sjælden gæst på de danske middagsborde.
Skulle man nu have mod på, at prøve brisselkoteletter er her en gammel opskrift fra 1957.
Er der lidt ureelt tilovers fra brisselen, når der skæres ud til koteletter, gemmes disse småstykker og kan så glimrende anvendes i en stuvning, lavet af brisselsuppen og fløde. Bland champignoner, asparges eller fine ærter i stuvningen, som fyldes i tarteletter eller serveres på smørstegt brød.
Kirtlen kan erhverves fra en slagter og må rimeligvis bestilles i forvejen. Sådan var det også i 50erne, hvor mad, tilberedt af brissel var ukent i mange husholdninger.
Læg mærke til, at der er anvendt dåserejer og dåsespinat eller frossen spinat. Dåsemad var meget udbredt blandt tidens husmødre i 50erne og overordentlig bekvemt, når der skulle spares tid.
Alle opskrifter er til 4 personer
EN LILLE MIDDAG FRA 50ERNE
REJECOCKTAIL
BRISSELKOTELETTER MED STUVET SPINAT
OST OG FRUGT
REJECOCKTAIL
1 stor ds. rejer
tomatketchup
citronsaft
Rejerne drænes for væden og fordeles i cocktailglas. Suppen fra dåsen smages til med tomat og citron. Hæld det over rejerne og stil glassene koldt i et par timer. Lige før servering pyntes med citronskiver og persille.
Serveres med smurte rugbrødssnitter.
BRISSELKOTELETTER MED STUVET SPINAT
500 g lys, fin brissel
vand
salt
2 spsk. eddike
1 sammenpisket æg
rasp
smør eller mgr.
1 dåse spinat eller 1 pakke frossen spinat
mel
50 g smør eller mgr.
2 1/4 dl fløde
salt
sukker
Brisselen lægges i eddikevand i et par timer. Derefter blancheres brisselen og koger en lille times tid i vand, tilsat salt og eddike. Brisselen tages op og lægges varm imellem to spækkebrætter i let pres. Når den er kold, skæres den ud som koteletter . . . . ikke for store. Disse paneres i æg og rasp og brunes i fedtstof.
Lav en stuvning af mel, smør og fløde. Smag til med salt og sukker og kom den hakkede spinat i. Varm retten op.
Servér brisselkoteletter med stuvet spinat og gerne med en marineret julesalat, hvis der er tid.
Slut af med ost og mange forskellige slags brød, kiks og bladselleri samt frisk frugt eller frugt fra dåse.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Brissel er i de fleste husholdninger af en mere kuriøs karakter og må betragtes som en sjælden gæst på de danske middagsborde.
Skulle man nu have mod på, at prøve brisselkoteletter er her en gammel opskrift fra 1957.
Er der lidt ureelt tilovers fra brisselen, når der skæres ud til koteletter, gemmes disse småstykker og kan så glimrende anvendes i en stuvning, lavet af brisselsuppen og fløde. Bland champignoner, asparges eller fine ærter i stuvningen, som fyldes i tarteletter eller serveres på smørstegt brød.
Kirtlen kan erhverves fra en slagter og må rimeligvis bestilles i forvejen. Sådan var det også i 50erne, hvor mad, tilberedt af brissel var ukent i mange husholdninger.
Læg mærke til, at der er anvendt dåserejer og dåsespinat eller frossen spinat. Dåsemad var meget udbredt blandt tidens husmødre i 50erne og overordentlig bekvemt, når der skulle spares tid.
Alle opskrifter er til 4 personer
EN LILLE MIDDAG FRA 50ERNE
REJECOCKTAIL
BRISSELKOTELETTER MED STUVET SPINAT
OST OG FRUGT
REJECOCKTAIL
1 stor ds. rejer
tomatketchup
citronsaft
Rejerne drænes for væden og fordeles i cocktailglas. Suppen fra dåsen smages til med tomat og citron. Hæld det over rejerne og stil glassene koldt i et par timer. Lige før servering pyntes med citronskiver og persille.
Serveres med smurte rugbrødssnitter.
BRISSELKOTELETTER MED STUVET SPINAT
500 g lys, fin brissel
vand
salt
2 spsk. eddike
1 sammenpisket æg
rasp
smør eller mgr.
1 dåse spinat eller 1 pakke frossen spinat
mel
50 g smør eller mgr.
2 1/4 dl fløde
salt
sukker
Brisselen lægges i eddikevand i et par timer. Derefter blancheres brisselen og koger en lille times tid i vand, tilsat salt og eddike. Brisselen tages op og lægges varm imellem to spækkebrætter i let pres. Når den er kold, skæres den ud som koteletter . . . . ikke for store. Disse paneres i æg og rasp og brunes i fedtstof.
Lav en stuvning af mel, smør og fløde. Smag til med salt og sukker og kom den hakkede spinat i. Varm retten op.
Servér brisselkoteletter med stuvet spinat og gerne med en marineret julesalat, hvis der er tid.
Slut af med ost og mange forskellige slags brød, kiks og bladselleri samt frisk frugt eller frugt fra dåse.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Abonner på:
Opslag (Atom)