lørdag

FANDENS RØRÆG

Fandens røræg, en noget anderledes morgenmad, med baked Beans fra dåse som den bærende ingrediens.

Overrask familien i weekenden, hvor den samles til et fælles morgenbord, evt. slået sammen med frokosten til brunch.

Mona Giersing lancerede fandens røræg først i 80'erne.

Rækker til 4-5 personer


FANDENS RØRÆG

1 dåse baked Beans, 450 g
20 g smør
1 lille løg
1 fed hvidløg
6 æg
3 spsk. mælk
1 spsk. tomatketchup
1/2 tsk. sennep
salt
peber
persille

Lad bønnerne snurre i en kasserolle over svag varme.
Pil løg og hvidløg og hak begge dele fint. Smelt smørret i en anden kasserolle og svits løgene til de er bløde uden at tage farve.

Pisk æggene med mælken, tilsæt ketchup, sennep, salt og peber. Hæld det ned til løgene og lad det stivne. Skrab ofte. Røræggene må ikke blive for tørre.

Hæld de varme bønner op i en stor skål medens røræggene lægges i midten.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.