mandag

FLÆSKERØRÆG

Æg og nemme retter med æg er altid og har altid været populære og så er ingredienserne ofte i huset, når det skal gå lidt hurtigt med at sætte mad på bordet.

Først i 50'erne udgav en række husholdninslærerinder en kogebog tilegnet de danske husmoderforeninger, der dengang arbejdede på at at gøre husholdning til en glæde og skabe forståelse for husholdningens betydning i samfundet.

Det ville nok ikke finde gehør i vore dage, men der lå faktisk en række spændende opskrifter efter disse, datidens husholdningslærerinder lige først i 50'erne.

Opskrift : Kirsten Bjørrild


FLÆSKERØRÆG

150 g røget spæk
4 æg
4 spsk. Fløde
salt
purløg

Flæsket skæres i terninger på ca. 1 cm, hvorefter disse lægges på en varm pande og brunes, medens man stadig hælder det afsmeltede fedt fra, indtil tegningerne er sprøde og lækre. Terningerne lægges op i en skål, medens panden gøres ren.

De 4 hele æg piskes sammen med 4 spsk. Fløde. Heri blandes flæsketerningerne, salt og en klat smør.

Det hele hældes ud på panden og behandles som røræg, idet der røres med lange tag for meget svag varme.
Panden tages af ilden, før æggemassen er helt stivnet.

Server flæskerøræg med brød og smør til.

VELBEKOMME




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.