Bønnegryde er en sjov, gammel og billig ret, der egner sig godt til at blive serveret i en lille portionsgryde til hver kuvert. Bønnegryde er udpræget hverdagsmad, men kan selvfølgelig komme på bordet når som helst, - ja, selv som gæstemad, evt. med en lille forret først og dessert bagefter . Der er beregnet mørbrad i retten, som dog også kan laves med små, koteletter.
I vore dage, hvor alverdens fødevarer kommer ind til os udefra, er det nemt at få fat på hvide bønner på dåse og så kan afsnittet om kogning af bønner udelades og retten tager ikke spor skade af den disposition.
BØNNEGRYDE
1 stor mørbrad
fedtstof
salt
peber
paprika
1 hakket løg
1 fed hvidløg
tomatketchup
fløde
lidt meljævning
250 g hvide bønner
vand
salt
tomatketchup
smør
sprødstegt bacon
persillekviste
Mørbraden renses og skæres ud til 8 ret tynde skiver, der brunes i mgr. og steger sammen med løg og hvidløg, hvorefter tomatketchup, fløde og lidt jævning tilsættes. Heri blandes bønnerne, der er behandlet således : Bønnerne sættes i blød i koldt vand i et døgn, hvorefter vandet hældes fra og nu koger man bønnerne i et nyt hold vand. De skal koge 1 1/2-2 timer og skal være meget møre. Bønner, mørbradskiver og sauce blandes. Det hele smages til med paprika, varmes op og fordeles i små portionsgrydr eller skåle. Pynt med et par skiver sprødstegt bacon og en kvist persille over.
Bønnegryde serveres med en grøn salat til
VELBEKOMME
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.