torsdag

Svigermors scones

Svigermors scones kan laves lynhurtigt, når svigermor er på trappen. Svigermors scones er i katagorien brød, bagt med bagepulver og er derfor bedst samme dag, det er bagt. Scones er i sin tid kommet til os fra England og allerede midt i 50 erne så man altså muligheden i dette nemme bagværk.


Opskriften er til 12 scones.

SVIGERMORS SCONES

200 g mel
2 strøgne tsk. bagepulver
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
65 g margarine
1 æg
knap 1 dl kold mælk eller fløde

Mel, bagepulver, salt og sukker blandes og mgr. hakkes i. Dejen æltes sammen med ægget og den kolde mælk eller fløde. Ælt dejen blank og del den i 3 lige store dele, som hver især rulles ud til en lille ret tyk pandekage. Hver pandekage deles i 4 stykker. Læg alle 12 stykker på en smurt plade og prik stykkerne med en gaffel.
Bages ved 225 grader i 7-8 minutter.

Svigermors scones kan flækkes, smøres med smør og belægges med ost eller marmelade. De smager dejligt, lune og nybagte til en lille glad kop kaffe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.