Flæskeringe med fars er endnu en sjov gammel ret fra sidst i 50erne. Her anvendes både skiver af brystlæsk og kødfars til fyld. Flæskeringe med fars steges i ovnen. Sørg for, at flæsket bliver godt sprødstegt. Det forhøjer både smag og udseende.
Når vi nu sådan finder alle disse gamle opskrifter frem, kommer talen sjældent på næringsværdien og kalorieindholdet af disse. Vist er disse opskrifter fra dengang ikke det sundeste, dels på grund af et ofte højt fedtindhold og dels på grund af, at folk med fysisk arbejde, hvilke der var mange flere af dengang, havde brug for et noget højere kalorieindtag pr. dag, end de fleste af os har i dag.
Vi kan så søge, at spare lidt på fedt, sukker og kalorier i forhold til opskrifterne, uden derved at forringe smag og udseende. Det lader sig faktisk nemt gøre, men det er op til den enkelte. Så er det også en god ting, at servere godt med grøntsager til og for de, som ikke bryder sig om grøntsager, må vi trylle lidt og skjule disse i retterne så godt vi kan.
Opskriften her er til 4 personer
FLÆSKERINGE MED FARS
10 skiver brystflæsk (stribet flæsk)
1 god fars, rørt af hakket flæskekød som til middagskødboller
Flæsket klippes til små hak i kanten af spækket (ca. 1 cm ned) og med 1 cm mellemrum. Luk flæskeskiven sammen som en krans med hakkene opad. Brug tandstikkere til at holde kransen sammen. Anbring flæskeringene på et ildfast fad og fyld ringene op med farsen. Gerne med top på. Sæt fadet i ovnen og steg retten ved 225 grader i ca. 35 minutter indtil flæsket er sprødt og farsen gennemstegt.
Servér flæskeringe med fars fra fadet med kartofler og smørsauce eller med stuvede grøntsager til.
VELBEKOMME
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.