torsdag

Oldemors fastelavnsboller

Oldemors fastelavnsboller er virkelig fine, smurt med smør og til en glad kop kaffe.
Nok nærmer vi os fastelavn, men bollerne er dejlige og meget lækre året rundt.


Opskriften rækker til 10-12 stk.

OLDEMORS FASTELAVNSBOLLER

250 g mel
30 g gær
100 g mgr.
4 spsk. sukker
1 æggeblomme
2 tsk. kardemomme
revet skal af 1 citron
2 spsk. hakket sukat eller lidt pomeransskal
3-4 spsk. rosiner
ca. 1-1 1/2 dl lunken fløde

Gæren smuldres i melet eller opløses i lidt af den lunkne fløde. Mgr. hakkes i og alt det øvrige tilsættes. Den lunkne fløde tilsidst.
Dejen æltes, formes til boller, der sættes på en smurt plade og alle bollerne får et let tryk. Brug bagepapir i stedet for. Hæver et lunt sted i 20 minutter, pensles med æggehviden, der er tilovers og drysses med sukker. Bages ved 250 grader i 8-10 minutter.

Oldemors fastelavnsboller serveres med smør på til en god kop kaffe . . . . eller te.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.