mandag

Vandspurve

Vandspurve minder en del om melboller, lavet af mel og vand, tilsat salt eller hellere mælk, hvilket smager nok så godt. Vandspurve kan spises i rasp, med æg eller som paprikaspurve med paprikasauce.
I øvrigt stammer vandspurve fra de katolske lande, hvor man faster i ugen før påske. Der nydes ofte meget enkle og meget billige retter. Disse er en slags folkefasteretter fra dengang i 50 erne.


VANDSPURVE

8 dl mel
4 dl varm vand, tilsat salt eller mælk
Tingene blandes og piskes meget godt med en træske. Af denne dej stikkes små boller, som lægges i saltet, stærkt kogende vand. Behandles ligesom melboller. Bollerne koger i 5 minutter og tages af, lægges på et dørslag (sigte) og overhældes et øjeblik med koldt vand.

vandspurve som spurve i rasp

På en pande ristes 2 dl rasp gyldent i rigeligt fedtstof. Spurvene tilsættes, vendes i raspen og ristes lidt.
Spurve i rasp kan spises til stuvet spinat, grønlangkål, hvidkål, surkål, dampet porre, alle slags marinerede salater, syltede asier, små agurker, tomat-, citron- eller brun sauce.

vandspurve som spurve med æg

3 æg sammenpiskes med lidt fløde eller mælk og salt. Spurvene ristes på en pande i rigeligt fedtstof, ovverhældes med blandingen, røres stadig til æggene er lidt stivnet og serveres straks med en eller nogle af ovennævnte tilsætninger.

vandspurve med paprikasauce

På en pande ristes rigelig snittet løg brune, paprika efter behag tilsættes og deri vendes spurvene og ristes lidt. Dertil spises tomatsauce, marinerede salater, asier, små agurker eller rødbeder.
Rigtig god fornøjelse med spurvene i den ene eller anden variation og . . . . .

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.