mandag

Julesylte



Juletiden er over os og mange timer i køkkenet står for døren.
E'n af de ting, som går igen på julens frokostbord fra min barndom er sylte. Så langt tilbage jeg kan huske, har vi fået denne sylte. Men sylte er altså ikke bare sylte.

Fra gammel tid, når der blev slagtet på gårdene og jule/sulemaden var under forberedelse, var det skik, at lave sylte af grisehovedet. Alt skulle bruges og intet måtte gå til spilde.
Men, men, men........ i mit barndomshjem blev der altid købt et par kilo nakkekød til denne dejlige spise.

SYLTE

Ca. 2 kg nakkekød fra grisen
2 L vand
2 - 3 tsk. salt
7-8 hele peberkorn
5 laurbærblade

KRYDDERIBLANDING
3 tsk. salt
1 1/2 tsk. peber
1 1/2 tsk. allehånde
Blandes sammen

Sæt nakkekødet over i vand med salt og kog vandet op. Skum suppen og tilsæt de hele peberkorn og laurbærbladene. Koges i ca. 3-4 timer til kødet falder fra hinanden.
Når kødet er kølet af til håndvarmt, plukkes det sammen med fedt op i en form eller skål.
Drys krydderiblanding imellem lag på ca. 2 cm. Slut med et drys af blandingen øverst.
Den færdige sylte skal vel være 8 - 10 cm høj.
Stil koldt i køleskab til næste dag med et let pres over.

SERVER JULESYLTE MED RUGBRØD, SENNEP OG RØDBEDER

Sylten kan laves i god tid før jul og fryses i passende stykker.
Den tiloversblevne suppe kan bruges til aspargessuppe, hvidkålsuppe eller andet. Smid den ikke væk.

torsdag

Syltede Rødbeder


Tidligere, i min barndom, syltede husmødrene selv. Meget lidt kunne fåes på glas og dåse, så syltning var en helt naturlig del af det, at være husmor.

Det var naturligvis et stort arbejde, at hengemme sommerens høst af rødbeder, asier, græskar m.m., men resultatet og kvaliteten er uden sammenligning med nutidens industriprodukter på glas og hele arbejdet værd. Desuden tager det ikke lang tid, at sylte rødbeder.
Selvfølgelig er det et spørgsmål om tid, men når det gælder rødbeder, tager jeg mig tid til at sylte dem og især nu til jul.

- Små lækre, søde rødbeder. Det bliver man komplimenteret for.

Jeg bruger opskriften fra den grønne syltebog. Dog har jeg ændret kogetiden fra 35 min. til 1 1/2 time, idet jeg ikke syntes rødbeder ellers er kogt ordentligt.

Her er den :
SYLTEDE RØDBEDER
1 kg rødbeder ( små aflange )
3/4 L eddike
375-500 g sukker
1/2 tsk. flydende Atamon
Rødbederne koges i letsaltet vand 1 1/2 time. Hæld vandet fra og kom kold vand i gryden
Flå og skiv rødbederne, når de er næsten kolde.
Edikke og sukker koges sammen. Rødbedeskiverne gives et opkog.
Læg skiverne i en skål med låg eller et glas. Kog lagen op og kom Atamon i. Hældes over rødbederne. Låg på straks.
Det er vigtigt, at glasset eller skålen er pinlig rent.

Rødbederne skulle nu kunne holde sig i måneder.

onsdag

Fisk


Der er ikke mange ben i dagens fisk om jeg så må sige.

I fiskehandlerens vindue, fik jeg øje på lækre, gyldne, røgede makreller.
Her i huset får vi fisk een gang om ugen, - gerne lidt forskelligt.

Egentlig opfatter jeg røget makrel med persillesovs som en sommerspise, men det går nu også an på en vinterdag.

I barndommen gik turen jævnligt på havnen efter fisk sammen med min far. - Også efter de røgede makreller, men disse mest om sommeren.

En helt særlig fisk, - nemlig torsken til nytårsaften, henter vi hvert år hos fiskerne på havnen. Mere om det den 31. december.


RØGET MAKREL MED PERSILLESAUCE OG GULERODSALAT


En røget makrel befries for skind og ben. Deles i mindre stykker.
(Vær for guds skyld omhyggelig med at fjerne benene.)

3 dl mælk koges op i en kasserolle og jævnes med meljævning.
Smages til med salt og tilsættes hk. persille efter gryden er taget af komfuret.
Saucen kan også bages op af mgr., mel og mælk. Den er at foretrække, hvis det skal være helt rigtig, men tæller man kalorier, skal det være den jævnede sauce.

Gulerodsalat af revet gulerod tilsat saften af en citron, smagt til med sukker.

Servér røget makrel med kogte kartofler, persillesauce og gulerodsalar til.

VELBEKOMME

tirsdag

Forloren Hare


En forret og en hovedret eller en hovedret og dessert, var obligatorisk dengang i 50erne og 60erne.

Hverdagsmad og søndagsmad var der skam forskel på. Søndagsmiddag kunne typisk være oksesteg, flæskesteg og klar suppe med boller, efterfulgt af kødet i enten peberrodsovs eller sursød sovs.
Søndagsdesserten var ofte æblekage, budding, trifli eller måske frugtgrød med fløde.

Hverdagens forret var eksempelvis frugtsuppe, citronsuppe, grøntsagssuppe, mælkegrød eller måske sagovælling, altså noget med ske, - også kaldet skemad.


En rigtig hverdagsret indenfor farsmad kunne være forloren hare. Jeg husker den med røget spæk omkring og syltede hele jordbær på toppen. Hertil brun sovs, kartofler og ofte ribsgele, som naturligvis var hjemmelavet.

Forloren hare er imidlertid ikke glemt i vore dage. Vi ynder at spise den med waldorfsalat til.

FORLOREN HARE

1/2 kg hk. gris
1 tyk skive røget spæk i småbitte tern
røget spæk til at lægge på haren (bare tynde skiver røget bacon )
1 1/2 dl rasp
1 æg
vand
salt, peber
Rør det hele sammen. Brug så meget vand så farsen kan formes som et brød i en lille bradepande. Bacon lægges over haren. Hæld ca. 2-3 dl vand ved.
Sættes i ovn 200 grader i en time.
Hæld skyen fra til sovs, igennem en sigte. Jævn den med meljævning og smag til med salt og en smule sukker.Kulør i.

WALDORFSALAT
2 æbler i små tern
1-2 stang blegselleri i små stk.
Bland det i 1/2 l Creme Fraiche, smagt til med vanilie og sukker.
Server kogte kartofler og ribsgele til.
Tyttebærsyltetøj er også godt til.

VELBEKOMME

mandag

Tilbageblik















Da jeg var barn, for 50-60 år siden,var dagens måltider meget anderledes end nutidens moderne spisevaner med fastfood, pizza og spaghetti med kødsovs.

Ikke et ondt ord om disse fødevareemner, men der var nu noget trygt og godt over datidens måltider, som husmoderen eller køkkenhjælpen havde tilberedt helt fra bunden og som smagte pragtfuldt.

Om det var særlig sundt, - nej, det tror jeg ikke, men mange havde hårdt fysisk arbejde dengang og kroppen krævede derfor flere kalorier.

Det var dengang heller ikke så almindeligt, at blive kørt i bil lige til døren, hvor man end skulle hen. Man havde en cykel eller gik distancen.


I vor tid, er der da heldigvis stadig folk fra min tid og generation, som holder fast i gammeldags mormormad og laver gammeldags mad, som man altid har gjort. Hvis jeg må få lov til at indvie nutidens unge i mad, som vor mor lavede den, vil det være mig en stor glæde, da jeg egentlig ser en stor betydning i, at bevare vore gamle madtradioner, der er en del af vores kulturarv.

Der vil dagligt her på bloggen "Spise med Mormor" dukke opskrifter op på retter fra dengang, - retter som stadig holder og smager af mormor.
Jeg tillader mig indimellem, at reducere en smule i fedtindhold og sukker, uden at det derfor går ud over smagen og konsistensen.
Vi bliver nødt til at skele lidt til sundheden i en tid, hvor så mange er så overvægtige.

I dag laver vi æbleflæsk, præcis som dengang jeg var barn i 50erne.

ÆBLEFLÆSK

6-8 æbler
saltet eller røget spæk eller bacon, i skiver eller tern efter behag
1 stort løg
1-2 spsk. rapsolie eller anden olie uden smag
sukker, salt

Tørsteg flæsket på en meget varm pande og smid fedtet væk. Læg det sprødstegte flæsk på køkkenrulle.
Skyl og del æblerne i 4, halver stykkerne og fjern kernehuset. Hak eller skiv løget og lad det stege i olien til det er brunt. Tilsæt nu æblestykkerne, rør rundt og læg låg på. Hold øje med, når æblerne begynder at koge ud og rør så godt rundt. Det skal bestå af både æblemos og lidt større stykker. Tilsæt nu lidt salt og sukker efter smag. Farin er helt vidunderligt og giver en dyb og fantastisk smag til æblerne.

Server æblemassen med sprødstegt flæsk i skiver eller tern og groft, rugbrød til, gerne ristet.

VELBEKOMME !

Den opmærksomme vil se, at jeg har fjernet det usunde mættede fedt fra flæsket og erstattet det med den sundere flerumættede rapsolie, uden at det derfor går ud over smagen.