søndag

PÅSKEHARE

Påskehare er på trods af navnet en rigtig god hverdagsret, der består af oksefars, formet som forloren hare og fyldt med hårdkogte æg. Påskehare serveres med brunede kartofler, gelé og en råkostsalat.
Opskriften, der er lanceret af Ellen holme i 1962 med en fortid i det daværende Statens Husholdningsråd, er et godt alternativ til andre retter med fars, der som bekendt findes i et væld af udgaver.

Hvis man syntes brunede kartofler er lidt vel "julet", kan der så udmærket serveres hvide kartofler i stedet.

Færdighakket oksefars kan selvfølgelig også anvendes, hvis det er for tidskrævende at hakke kødet selv. Det bliver haren ikke ringere af. En meget velsmagende ret.
 

PÅSKEHARE

500 g oksesmåkød
1 dl rasp
1 æg
1 1/2 dl mælk
1/2 tsk. stødt ingefær
1 tsk. salt
1/4 tsk. allehånde
1 knsp. peber
2 skiver røget spæk (ca. 75 g)
3 hårdkogte æg

sovs

lidt spæk
2 spsk. mel
3 dl mælk
2 dl vand
kulør
1 oksekødterning
salt
peber
gelé

Kødet hakkes én gang, æltes med rasp, æg, mælk og krydderier og formes som en hareryg i et velsmurt, ovnfast fad. Læg de hårdkogte æg ind i haren. Evt. svær skæres af det røgede spæk, der skæres i tynde skiver og haren spækkes med det. Lidt af spækket tages fra til sovs.
Den spækkede hare sættes i en kold ovn, der indstilles til 170 grader.

Til sovsen afsmeltes såpækket i en lille gryde, melet gnides ud heri og mælk og vand piskes i. Kulør tilsættes. Sovsen piskes til den koger, tilsættes kødterning eller kødekstrakt og smages til med salt, peber og lidt gelé.

Når haren har været i ovnen en halv time, hældes sovsen ved og haren dryppes hermed 3-4 gange i den næste halve time.
Hæld sovsen fra, si den og smag den til.

Servér påskehare med brunede eller hvide kartofler, gelé og råkostsalat.

VELBEKOMME

Noget om Mad

lørdag

Gammeldags lagkage på 12 forskellige måder

Gammeldags lagkage på 12 forskellige måder, hvoraf alle er lagt sammen med samme bunde. Herimellem er der lagt forskelligt lækkert lagkagefyld og brugt forskelligt slags pynt. Til en enkelt af lagkagerne er anvendt chokoladebunde.

Det er værd at betænke, at en lagkage bliver bedst, når den får lov at trække et koldt sted nogle timer, efter den er lagt sammen.

Lagkage er ikke blot til fødselsdage og lignende mærkedage. En lækker lagkage gør sig ved enhver lejlighed på et kaffebord eller som dessert og er da også noget af det sjoveste og hurtigste at fremstille, - især, hvis der anvendes færdigkøbte bunde.

Det dejlige ved lagkage er, at man ikke nødvendigvis følger en given opskrift, men så nemt kan ændre det efter eget ønske og egen fantasi, når blot tingene står til hinanden i smag og udseende.

Opskrifterne er fra 1956.
 
 
 

12 LÆKRE OG FORSKELLIGE LAGKAGER

dej til bunde

3 æg
125 g melis
90 g mel, blandet med en knivspids bagepulver
60 g smeltet smør eller mgr.

(til chokoladebundene tages 2/3 mel og 1/3 kakao)

Æggene og sukkeret røres hvidt, hvorefter det sigtede mel, iblandet bagepulveret tilsættes. Tilsidst røres det smeltede smør eller mgr. i.

Dejen hældes i smurte lagkageforme og bages i en varm ovn, 225 grader i ca. 15 minutter.
 
 

1 HINDBÆRKAGE

Hindbærsyltetøj lægges mellem bundene og kagen overtrækkes med lyserød glasur af flomelis, varmt vand og rød frugtfarve. Når glasuren er stivnet, sprøjtes smeltet chokolade på i streiber og der pyntes med små gule fondantkugler eller hvad man nu har ved hånden.

2 MANDELKAGE

Hindbærsyltetøj lægges mellem lagene og pynten består af flødeskum, smuttede mandler og lidt revet kokosnød.

3 KAFFECREMEKAGE

Hindbærsyltetøj lægges mellem bundene, kagen overtrækkes med chokoladeglasur af flormelis, kakao og varmt vand. Pyntes med smørcreme, smagt til med kaffeekstrakt.

4 MARENGSLAGKAGE

Hindbærsyltetøj lægges mellem lagkagebundene og kagen dækkes med flødeskum. En række marengs presses langs med kanten og der pyntes med chokoladekiks og glasserede appelsinstykker.

5 CHOKOLADELAGKAGE

En smørcreme, rørt op med kakao lægges mellem chokoladebundene. Kagen overtrækkes med chokoladeglasur og pyntes med udsprøjtet smørcreme og kandiserede violer.

6 KOKOSKAGE

Hindbærsyltetøj lægges mellem bundene og kagen dækkes af flødeskum, overdrysset med ristet, reven kokosnød. En klat flædeskum og et glaseret kirsebær sætter prikken over i'et.

7 CHOKOLADEKIKSKAGE

Hindbærsyltetøj lægges mellem bundene og kagen dækkes af et tykt lag flødeskum, der pyntes med chokoladekiks, skåret ud i trekanter og med et stykke fondantkonfekt, dyppet i chokoladeglasur, på hvert stykke.

8 VALNØDDEKAGE

Abrikosmarmelade lægges iemmelm bundene og kagen overtrækkes med en abrikosmasse af 4 spsk. siet abrikosmarmelade, 2 spsk. vand og 1 tsk. maizena koges op og stilles til afkøling, inden det anvendes. Pyntes med flødeskum og valnøddekerner.

9 JORDBÆRKAGE

Flødeskum og lynfrosne jordbær lægges mellem bundene. Kagen overdrysses med sigtet flormelis og pyntes med flødeskum og jordbær.

10 CHOKOLADEKAGE II

Smørcreme, smagt til med kakao lægges mellem bundene og kagen overtrækkes med chokoladeglasur. Pyntes med udsprøjtet smørcreme, glaserede kirsebær og sølvkugler.

11 MOKKAKAGE

Smørcreme smages til med kaffeekstrakt og lægges mellem bundene. Kagen overtrækkes med kaffeglasur og pyntes med smørcreme og smeltet chokolade, sprøjtet ud i et fint mønster.

12 CHOKOLADEHORNSKAGE

Flødeskum og hindbærsyltetøj lægges mellem bundene. Kagen dækkes med flødeskum, revet chokolade drysses på siderne og på toppen lægges chokoladehorn, fyldt med svagt rosafarvet flødeskum og pyntet med glaserede kirsebær.

Så er der kun tilbage at skænke en god kop kaffe og nyde en himmerigsmundfuld til.

Noget om Mad

fredag

AURORA-SALAT

Aurora-salat er god til mange kødretter. Aurora-salat er publiseret i kogebog fra 1936 og er en nok så spændende salat, anvendelig hen over efteråret, hvor alle de nye hvidkål, rødbeder, peberrod og æbler er fremme. Salaten kan naturligvis laves på alle tider af året, når blot ingredienserne er til stede.

Hører man, som jeg, til dem, der godt kan lide en lidt fyldig dressing, frem for oliedressing alene, er denne meget gamle salat perfekt og så smager den forresten rigtig godt.
 

AURORA-SALAT

1/4 fintsnittet hvidkålshoved
2-3 fintsnittede æbler
2 rå, revne rødbeder
1 spsk. revet peberrod
1 1/2 dl piskefløde
1 spsk. citronsaft
1 tsk. honning

Fløden piskes til skum, tilsættes honning, citronsaft og peberrod. Heri vendes kål, æbler og rødbeder.

Aurora-salat, der får en smuk lyserød farve, pyntes med karse og serveres som ledsager til kødretter eller anvendes på frokostbordet som tilbehør.

VELBEKOMME

Noget om Mad

torsdag

KONG PEDERS TÆRTE

Desserter er noget af det dejligste, som vi må unde os selv engang imellem. Kong Peders tærte er en dessert af kagetypen, blot serveret med flødeskum til.

Dejen er hurtig rørt sammen og bagetiden i ovnen er kort.

Kong Peders tærte smøres over med en abrikosmos, som startes dagen forinden, idet abrikoserne skal stå i blød et døgn før de koges og puréres.
Noget nemmere er det at snyde lidt og bruge en færdigkøbt abrikosmos, eller hvis man falder over en rigtig god abrikosmarmelade, rør de godt sammen, så den kan stryges over kagen.

Opskriften er Kirsten Hüttemeiers fra 1952 og rækker til 5 - 6 personer
 

KONG PEDERS TÆRTE

dej

120 g smør eller mgr.
120 g sukker
2 æg
120 g mel
1/2 str. tsk. bagepulver

fyld

2 æbler, skåret i tynde snitter
100 g abrikoser
vand
sukker

pynt

75 g ristede mandler

Smør eller mgr. røres med sukkeret, æggene tilsættes og lidt egter sigtes mel og bagepulver i. Dejen røres sammen og hældes i en tærteform eller en springform. De rå æblesnitter trykkes ned i dejen og kagen bages í ovnen ved jævn varme (175 grader) i 30 minutter.
Når kagen er bagt, tages den lidt efter ud af formen og køles helt af. Den trækkes over med et lag abrikosmos, der er kogt således :
Abrikoserne sættes i blød et døgn i lunkent vand, koges og gnides derefter gennem en sigte. Mosen hældes tilbage i gryden og sødes. Den skal have konsistens som marmelade eller må den jævnes med 1 tsk. kartoffelmel, udrørt i lidt vand. Mosen må ikke koge med kartoffelmel.

Når mosen er fordelt over kagen, drysses de ristede mandler over. Det er mandler, der er snittet på langs til tynde strimler, som ristes et øjeblik på en varm, tør pande.

Servér Kong Peders tærte med flødeskum til eller pynt tærten med flødeskummet.

Noget om Mad

onsdag

KARRY-RØRÆG

Påske og æg hører sammen. Æg i alskens variationer, lige fra morgenæg i form af et gammeldags blødkogt æg med et drys salt og rugbrød, smurt med smør til påskens traditionelle skidne æg.

En ualmindelig velsmagende og dejlig æggeret i den lette genre, finder vi i gammeldags karry-røræg, der serveres på ristet brød.
Velegnet som frokostret, men også på andre tidspunkter, hvor lidt let er påkrævet.

Opskriften er fra 1956 og til 2 personer
 


KARRY-RØRÆG

4 store champignoner
4 æg
3 spsk. smør
1 tsk. sort peber
1 tsk. karry
1 tsk. salt
3 spsk. vand

Champignonerne skæres i skiver og ristes i smørret. Æggene slås ud i en skål og krydderierne plus tre spsk. vand tilsættes. Pisk det hele let sammen og hæld æggemassen ud over champignonerne. Rør i det med en gaffel og husk, at røræg skal passes som spædbørn og må ikke forlades et minut.

Servér den dejlige karry-røræg på ristet brød.

Noget om Mad

tirsdag

SNERIS MED PRALINE SOVS

Ris fra supper til desserter. - Velsmagende, nærende og billige, hurtige at tilberede og så skaber de afveksling på den daglige kostseddel. Sådan stod der ordret skrevet i 1956 og skulle vi så prøve et par af disse risopskrifter, - en risdessert med det velklingende navn, sneris med pralinesovs og lækre grønne ledsagerris ris til alverdens kødretter.

Til afveksling for de velkendte hvide ris, blev disse grønne ris for variations skyld i 1956 foreslået. De var gode som særskilt frokostret sammen med porcherede æg og som erstatning for kartoflerne til dagens kødret.
 

SNERIS MED PRALINE SOVS

opskrift til 6 personer

2 - 3 kop mælk
1 - 1 1/2 kop minutris
6 spsk. sukker

1/2 tsk. salt
1/2 tsk. vanilieessens
1 kop piskefløde

sovs

1 kop brunt puddersukker (presset tæt sammen)
1/2 kop lys sirup
1/4 kop smør eller mgr.
en anelse salt
1/2 kop valnøddekerner

Mælken varmes op til knap kogepunktet og kasserollen tages af ilden. Ris, sukker, salt og vanilieessens tilsættes. Bland det hele med en gaffel. Læg låg over og lad gryden stå en halv times tid. Mælken vil på det tidspunkt være næsten opsuget af risene, som hældes op i en skål og stilles til afkøling en time.
Piskefløden piskes stiv, hvorefter den blandes i rismassen lige inden serveringen.

Til sovsen varmes sukker, sirup, smør og salt op på en pande over svagt blus og under konstant omrøring til sukkeret er smeltet. Lad massen koge i 2 minutter, panden tages af ilden og de hakkede valnødder tilsættes.

Servér sneris med praline sovs til.


GRØNNE RIS

3 kopper kogte, løse ris
1/4 kop finthakket persille
smeltet smør eller mgr. efter temperament

1/2 kop smuttede, grofthakkede mandler eller valnøddekerner

Det hele blandes godt sammen.

Servér grønne ris som erstatning for kartofler til diverse kødretter.

VELBEKOMME

Noget om Mad

mandag

MUSEFÆLDEN

Musefælden er en nem og hyggelig gammel hverdagsret på en kødløs dag, når det skal gå stærkt. Retten er fra en tid, hvor der blev brugt godt med konserves i de danske husholdninger. - Dels fra danske konservesfabrikker og dels importeret fra udlandet.

Ingredienserne iøvrigt havde man jo i huset alligevel, så et hurtigt måltid kunne hurtigt sættes på bordet.

Opskriften er fra 1956 og til 4 personer
 


MUSEFÆLDEN

1 finthakket løg
1 lille dåse tomtsuppe
200 g revet ost
1/2 tsk. tør sennep
1 spsk. mgr.
1/4 tsk. tørret basilikum
1/2 kop mælk
3 æg
4 skiver ristet franskbrød
salt
peber
1/4 kop hakket persille

Løget koges i mgr. til det er gyldent, hvorefter tomatsuppe, sennep, basilikum og ost tilsættes under grundig omrøring til man er sikker på osten er smeltet.
Gryden tages af ilden og køles lidt af, medens mælk og æg piskes sammen og derefter hældes i.

Det ristede brød lægges i et smurt ovnfast fad og saucen hældes over. Fadet sættes i en middelvarm ovn, 200 grader, ca. 15 minutter.

Musefælden serveres, overdrysset med hakket persille.

VELBEKOMME

Se også Kirsten Hüttemeiers forslag til påskepynt og påskemad fra 1956 på

Dengang i 50erne

Noget om Mad

søndag

RISTEDE ØSTERS SOM I 50ERNE

Friske østers eller ristede østers

Friske østers som en festlig indledning til en middag blev, som her, lige først i 50erne, serveret på en fiskerist, sat på knust is. Hertil citronsnitter, ristet brød og smør.

Til en større middag beregnede man 4-6 stk. pro person.

Hvis fiskehandleren ikke åbnede dem, anvendtes en østerskniv til at skære lukkemusklen over. Bibeholdelse af østersvandet, som for mange var en ren delikatesse, i så fald serveret med den dybe skal nederst så.

Skulle man endelig gøre det let for sine gæster, kunne østers løsnes fra skallen og og befries for skægget, som mange imidlertid anså som en delikatesse.
 



RISTEDE ØSTERS

østers

1 sammenpisket æg
fint rasp
smør eller olie til stegning

Østers skæres fra skallen, befries for skægget, aftørres forsigtigt i en serviet, vendes i pisket helæg, derefter i fintstødt rasp og brunes i smør ellerolie over langsom ild til de er lysebrune.

Ristede østers serveres til forskellige fiske- og kombinerede grøntretter.

Noget om Mad

lørdag

HÜTTEMEIERS FORSLAG TIL PÅSKEMENUEN

Påsken står for døren og uanset, vi gør meget eller lidt ud af det og uanset tradition, skal vi have mad i påskedagene, - alene eller sammen med inviterede gæster.
 


Traditionelle påskeretter som skidne æg og grønlangkål med skinke, kunne vi måske få lyst til at kombinere med andre retter, - retter der  traditionelt ikke har noget med påsken at gøre, men som passer fint til påsketiden.

Kirsten Hüttemeier foreslog i 1957 følgende til påskedagene, alle retter velegnet som gæstemad eller  blot, når den nære familie er sammen. Det handler om fisk, rødspættefileter og laks med lækkert tilbehør, sammen med en god omelet, portionssalater med ægge-marinade, Peter Kanins salat og til sidst en rigtig Hüttemeier påskekage.
 


Mest praktisk gives hver gæst sin egen salatskål så det er unødvendigt at række rundt, hvilket mange herrer, iflg. Hüttemeier har svært ved. Desuden kan hver især spise sin salat, når det passer.

Man kan plukke i retterne, sætte dem sammen med nogle af de påskeretter, man nu har tradition for at sætte på bordet, hvis skidne æg, grønlanhkål med skinke eller andet ikke kan undværes i familien. Eller simpelthen vælge nogle stykker ud, sætte dem sammen og holde fast i dem. Muligheder er der nok af.
 


Alle opskrifter er fra 1957.

DET KAN VI SPISE TIL PÅSKE

HAVFRUENS SKJULTE FISK

STEGTE RØDSPÆTTEFILETER MED KOLD TOMATSAUCE

LAKSEN, DER SVØMMER I REJESAUCE

DEN LILLE KROS GODE OMELET

PORTIONSSALATER MED ÆGGE-MARINADE

PETER KANINS SALAT

PÅSKEKAGEN FRA SKOVHYTTEN

HAVFRUENS SKJULTE FISK

Opskriften er til 4 personer

10 - 12 rødspættefileter eller skrubbefileter
persille
salt paprika
3 spsk. sherry
nymalet peber
smørklatter
kartoffelmos, pisket med hele æg
mgr.
krydderier

Fileterne efterses, aftørres og rulles sammen. Stilles på højkant i et ildfast fad, i et stort eller i flere mindre. Persillekviste stikkes ned hist og her, krydderier drysses over, enkelte smørklatter lægges ved og vinen øses over.
Det hele dækkes med kartoffelmos, der sprøjtes ud. Mosen må ikke tilsættes mælk, da den så vil flyde ud, i stedet for at stivne.
Fadet sættes i ovnen ved 200 - 225 grader i 20 minutter.

Havfruens skjulte fisk serveres med en muslingesauce (brug muslinger fra dåse) eller en champignonsauce.


STEGTE RØDSPÆTTEFILETER MED KOLD TOMATSAUCE

Opskriften er til 4 personer

10 rødspættefileter
sammenpisket æg
rasp
fedtstof til stegning

kold tomatsauce

2 spsk. mgr.
3 spsk. mel
1 dl fløde
2 dl god tomatpuré
salt
paprika
sennep
peber
1 dl flødeskum, pisket til skum
citronsnitter til pynt

Rødspættefileterne dyppes først i sammenpisket æg, herefter i rasp. Rigeligt med fedtstof (smør eller mgr. efter eget valg) kommes på panden og bruser af. Læg fileterne på og vend dem. (Kun én gang, ellers falder paneringen af).

Til saucen smeltes mgr., melet tilsættes og der laves en opbagning med fløden. Tilsæt tomatpureen og lad saucen koge igennem. Afsval og smag til med salt, paprika og sennep. Flødeskummet vendes i og der smages til igen. Saucen skal være ret stærk af paprika og nymalet peber.

Servér stegte rødspættefileter med kold tomatsauce, pyntet med citronsnitter.


LAKSEN, DER SVØMMER I REJESAUCE

4 skiver laks
vand
salt
eddike
peberkorn
1/2 løg, hvori er stukket hele nelliker

rejesauce

5 dl fiskesuppe, siet
meljævning
75 g mgr.
3 æggeblommer
1 dåse rejer
salt
fransk sennep
citron

Laksen renses efter, kommes i kogende vand, der er tilsat krydderier, eddike og løget med nelliker. Fisken holdes omkring kogepunktet i 7 - 8 minutter, afhængig af fiskens tykkelse. Kødet skal begynde at løsne sig fra benet.

Til rejesaucen koges fiskesuppen op og jævnes. Tilsættes mgr.og legeres med æggeblommerne. Rejerne varmes med og saucen smages til med salt og citronsaft og lidt god fransk sennep.

Servér fisken med saucen hældt over.


DEN LILLE KROS GODE OMELET

Opskriften er til 4 personer

150 g kalve- eller flæskehakkekød
2 hakkede løg
salt
peber
lidt fedtstof
4 æg
5 spsk. fløde

Brund kød og løg i fedtstoffet, drys salt og peber over og tilsæt til sidst de sammenpiskede æg og fløden. Kom fedtstof på panden og hæld æggemassen op. Der skal stikkes i den af og til, medens den bager for svag varme. Når omeletten er næsten stivnet, skubbes den over på et fad.

Servér den lille kros gode omelet, drysset med klippet persille og lidt grøn salat.


PORTIONSSALATER MED ÆGGE-MARINADE

peter kanins salat

hvidkål, revet på den grove side af råkostjernet
små rosiner
revet æble
saften af 1 appelsin

Det hele blandes sammen og overhældes med appelsinsaft

ægge-marinade

2 hårdkogte æg
2 rå æggeblommer
6 - 8 spsk. olie
sennep
salt
eddike

Blommerne fra de hårdkogte æg moses ud med en gaffel, blandes med de rå æggeblommer og olien, der piskes i sammen med sennep, salt, eddike og evt. lidt engelsk sauce.
Denne dressing anbringes midt i salatskålen og hver gæst blander sit eget sammen.


PÅSKEKAGEN FRA SKOVHYTTEN

4 æg
175 g sukker
1 strøget tsk. bagepulver
50 g hvedemel
50 g kartoffelmel

glasur

smeltet chokolade eller
mørk florsukkerglasur af 2 store spsk. kakao, lidt kogende vand eller kaffe

pynt

små påskeæg

Pisk æg og sukker over en gryde med kogende vand. Når æggemassen er tyk, tages den fra varmen. Står et øjeblik og tilsættes så mel, blandet med bagepulver. Det hele røres forsigtigt sammen.
Fyld dejen i en smurt, raspstrøet randform og bag den i ovnen ved 200 - 225 grader i 25 - 30 minutter.
Kagen vendes og når den er kold, pensles glasuren på.

Den kan opbevares i en kagekasse til den skal bruges og så pyntes med små konfektæg, der lægges udenom og i midten.

Serveres, - gerne med kold flødeskum til.
 

GOD PÅSKE

Noget om Mad

fredag

ÆBLEPIE MED FRANSKBRØD

Såfremt der er flere "gemmeæbler" tilbage fra haven sidst år og de er ved at være noget runkne i kinderne, er æblepie med franskbrød en god anledning til at få brugt nogle på. En rest  franskbrød, revet og blandet med mælk, æg og sukker, udgør den anden del af æblepien, der sluttelig gøres færdig i ovnen.

Sådan en god, gammel skønhed, skal nok få de fleste til at overgive sig. Æblepien kan enten spises som en dessert eller den kan serveres sammen med en glad kop kaffe.

Opskriften er fra 1948, velegnet en dag, æblerne ser runkne og triste ud og franskbrødet er blevet for gammelt til at lokke i nogen.
 

ÆBLEPIE MED FRANSKBRØD

1/2 kg æbler
sukker efter smag
en smule vand, så æblerne ikke brænder på
250 g revet franskbrød
1/4 liter mælk + 1/4 liter mælk
lidt kanel
1 spsk. smeltet smør
rasp

1 æg
75 g sukker

Æblerne skrælles og befries for kernehuset. Skæres i stykker og bringes i kog med ganske lidt vand og tilsættes sukker efter smag.
Franskbrødet udgnides med 1/4 liter mælk og tilsættes en æggesnaps, rørt af ægget og sukker. Til sidst røres yderligere 1/4 liter mælk i massen.
Denne masse lægges lagvis med æblekompotten i et smurt, ildfast fad. Drys med kanel, dryp med det smeltede smør og strø rasp over pien.

Bag æblepien i ovnen ved ca. 225 grader  i 1/2 time og servér den lunt som dessert eller som ledsager til kaffen. Kold flødeskum til gør underværker.

Noget om Mad

torsdag

ÆGGESØBE MED BAGTE RUGBRØDSTERNINGER

Æggesøbe med bagte rugbrødsterninger, en dejlig gammeldags søberet, der spises med ske. En sådan herlig skemad er dejlig på en kødløs dag.
Æggesøbe har den uvane at skille, skal den stå for længe, derfor serveres den straks, den kommer af komfuret.

Bagte rugbrødsterninger, gerne af gammelt brød, kan steges på panden i olie eller mgr..Har man en rigtig sød tand, kan drysses lidt sukker på rugbrødet under stegningen.

Retten kan sagtens gå an, er der børn i familien, idet den er lavet på almindelig hvidtøl. Børnene vil elske den.

Opskriften er fra 1948 og til 4 peroner.
 


ÆGGESØBE MED BAGTE RUGBRØDSTERNINGER

1 1/2 liter hvidtøl
50 g hvedemel

4 æggeblommer
100 g sukker

bagte rugbrødsterninger

gammelt rugbrød, skåret i terninger
evt. et drys sukker
olie til stegning

Til bagte rugbrødsterninger hældes olien på panden og varmes op. Tilsæt rugbrødsterningerne og steg dem sprøde. Drys sukker over, om ønsket og vend dem undervejs.

Hvidtøllet bringes i kog i en gryde og tilsættes hvedemelet, udrørt i lidt af øllet. Der koges i 10 minutter.  I en stor skål røres æggeblommer og sukker hvidt og suppen hældes i. Det hele blandes og hældes tilbage i gryden og bringes under fortsat piskning omtrent til kogepunktet. Den skal ikke koge.

Servér suppen straks med de bagte rugbrødsterninger drysset over.

VELBEKOMME

Noget om Mad

onsdag

LABSCOVES BRUN

Brun labscoves, en éngangsgryde helt i tidens ånd sidst i fyrrene, sammensat, så den udgjorde dagens hovedmåltid og kogt i én gryde. En sådan éngangsgryde skulle gøre det ud for både for- og efterret og der må derfor være tilstrækkelig med kartofler og grøntsager i retten. - Og så måtte portionerne være af en vis størrelse. Dengang havde mange flere mennesker hårdt fysisk arbejde, de havde derfor brug for flere kalorier, end de fleste mennesker har i dag.

Datiden så også på det faktum, at den noget større brug af grøntsager og andre rodfrugter i en sådan éngangangsgryde var i stand til at strække retten, der nødvendigvis så også blev forholdsvis billig. Kødet ruttede man ikke med. Det var rimelig dyrt og  Danmark var endnu i efterkrigsårene, hvor alting var svært at skaffe, selv om landet var ved at komme på fode igen. Rationeringsmærker, udstedt af Handelsministeriet, eksisterede stadig på mange ting.

Kendte éngryderetter sidst i fyrrene var gule ærter, grønkåls- og hvidkålssuppe med flæsk, der måtte spises med ske af dybe tallerkener.

Opskriften er fra 1948
 

LABSCOVES  BRUN

2 hakkede løg (100 g)
75 g fedt
1/2 kg kogt, småtskåret okse- eller kalvekød
krydderier
1/2 liter vand eller sparesuppe
kulør
jævning
1 kg ituskårne kartofler

Løget og kødet brunes i det varme fedt, krydderier og vand eller sparesuppe tilsættes. Saucen farves med kulør, jævnes og tilsidst tilsættes kartoffelstykkerne. Lad det hele simre i gryden under låg til kartoflerne er møre.

Servér den brune labcoves evt. direkte fra gryden.

VELBEKOMME

Noget om Mad

tirsdag

Gratin som i gamle dage på 4 forskellige måder

Gratin, budding og pie, grænsen flyder lidt for, hvornår noget bliver kaldt det ene eller det andet. Fælles for dem alle er dog, at det er retter, ofte af levninger, der bages i ovnen i et gratin- eller ovnfast fad, ofte i vandbad. Timbale, postejer og buddinger er andre betegnelser for disse retter, hvis navne indimellem anvendes i flæng.

Ofte får gratiner navn efter indholdet.
 
 
 
 
 
Mange hjem havde gasapparater i 1948, færre havde gaskomfur og endnu kun et fåtal havde el-komfur. Derfor udtrykket, gryden løftes af ilden efter opbagning. Åbn ikke ovnlågen undervejs i bagningen.

Her 4 forskellige måder, at lave gratin på. Alle bagt i ovnen i gratinfad, nogle i vandbad, andre uden.

Opskrifterne på gratin er fra 1948 og er hvad fremgangsmåder angår, stadig benyttet i køkkener overalt, hvor der fremstilles nok en lækker og luftig gratin.

SAMVIRKES GRATINSKOLE

GRATIN I
Afbagning med småtskåret eller hakket kød. Grøntsager eller makaroni

GRATIN II
Afbagning, tilsat fisk eller grøntsager og evt. revet ost

GRATIN III
Brød/mælkemasse, tilsat kød, fisk eller grøntsager samt stiftpiskede æggehvider

GRATIN IV MAGER GRATIN UDEN FEDTSTOF
jævnet sauce, tilsat æg kogte grøntsager

GRATIN I

opskrift til 6 personer

opbagning

75 g smør
100 g hvedemel
5 dl mælk
salt
peber
5 - 6 æg (blommer + stiftpisket hvide)

fyld

en rest kød, stegt eller kogt, skåret i småstykker eller hakket
evt. en rest kogte grøntsager, makaroni eller skinke

Bag en opbagning af smør, mel og mælk. Smag til med salt og peber. Tag gryden af ilden og rør æggeblommerne i, et ad gangen. Køl opbagningen af og tilsæt de stiftpiskede æggehvider. Fordel kødet i dejen.
Meget anvendelig er en blanding af kød eller grøntsager eller makaroni eller skinke.
Hæld det hele i et fedtsmurt og raspstrøet gratinfad og bag gratinen i ovnen i ca. 1 time ved ca. 200 grader.

GRATIN II

fyld

fiskefileter eller grøntsager
asparges, blomkål, bønner, spinat, tomater efter eget valg

opbagning

50 g smør
70 g mel
ca. 5 dl mælk eller urtesuppe
salt
peber
evt. løgsaft
evt. æg

Lav en opbagning af smør, mel og mælk. Tilsæt salt og peber. Køl opbagningen af, hvis der skal æg i, men det er ikke nødvendigt. Hæld saucen over fyldet i et gratinfad og drys med rasp og reven ost.
Sæt fadet i ovnen på risten og bag gratinen 1/2 - 3/4 time ved ca. 200 grader.

En meget fin, hvis gratinsauce uden jævning fås af 150 g smør og 2 dl piskefløde, samt revet ost efter smag.

GRATIN III

brødmasse

150 g franskbrød
1/4 liter mælk
75 g smør
4 æg (blommer + stiftpiskede hvider)
salt
peber
evt. muskat

fyld

2 - 300 g kogt kød, skinke, fisk, jordskokker eller hvide bønner

Franskbrødet udblødes i mælken og smørret røres i. Herefter tilsættes æggeblommerne, et ad gangen, samt salt, peber og evt. muskat. Kom fyldet i og tilsæt til sidst de stiftpiskede æggehvider.
Hæld massen i et gratin- eller ildfast fad og bag gratinen i ovnen ca. 3/4 time i vandbad ved ca. 200 grader.

GRATIN IV MAGER GRATIN UDEN FEDTSTOF

jævning af :

150 g hvedemel
4 dl mælk eller tynd fløde
4 æg (blommer + stiftpisket æggehvide)
salt
muskat

fyld

blomkål, rosenkål eller andre kogte, afdryppede grøntsager

Udrør mel og mælk uden klumper i. Kog jævningen i 5 - 10 minutter under stadig omrøring. Når gryden er taget af ilden, tilsættes æggeblommerne, en ad gangen, samt salt og muskat. Dejen røres i 20 minutter, hvorefter de piskede hvider tilsættes. De kogte afdryppede grøntsager fordeles lagvis i jævningen, som hældes i et smurt, raspstrøet fad, Bages i ovnen i ca. 3/4 time ved ca. 200 grader og anrettes i fadet.


Noget om Mad

mandag

BONDEPIGE MED SLØR PÅ 3 GAMMELDAGS MÅDER

Bondepige med slør er en velkendt gammeldags brøddessert, der med fordel kan laves, når der er en del gammelt rugbrød tilovers. I stedet for at lave den sædvanlige øllebrød heraf, der skam er godt og næsten moderne igen, kan man jo glæde familien med en skøn bondepige med slør.

I min gamle kogebog fra 1948, er der ikke mindre end 3 forskellige, gammeldags måder, at lave bondepige med slør på. Alle med revet rugbrød som hovedingrediens og alle dækket med flødeskum.

Børnene vil elske denne gamle dessert, så den skal nok få ben at gå på.


BONDEPIGE MED SLØR I
Med puddersukker, syltede hindbær eller jordbær og flødeskum

BONDEPIGE MED SLØR II
Med flødeskum

BONDEPIGE MED SLØR III
med chokolade og flødeskum
 

BONDEPIGE MED SLØR I

1/2 kg tørt, revet rugbrød
75 g smør
75 g puddersukker
1/2 kg syltede hindbær eller jordbær
1/2 liter piskefløde

Brød og smør bages gyldent over sagte ild, vendes hele tiden. Sukkeret tilsættes og omrøres. Panden tages af ilden og brødet afkøles under omrøring.
Lægges lagvis med syltetøj og dækkes med flødeskum.

BONDEPIGE MED SLØR II

1/2 kg revet revet rugbrød
25 g smør
150 g melis
1/2 liter piskefløde

Smørret smeltes i stegegryde, brød og sukker tilsættes og massen bages over sagte ild under stadig venden med paletkniv til brødet er gyldent. Gryden tages af ilden og der røres i den til brødet er helt koldt, da det ellers vil klumpe. Det skal være let og sprødt.
Anrettes på fladt fad og dækkes med flødeskum.

BONDEPIGE MED CHOKOLADE III

1/2 kg revet rugbrød
125 g flormelis
1/2 kg chokolade
1/2 liter piskefløde

Brødet rives, men bages ikke. Blandes med sukker og den revne chokolade. Anrettes højt på fladt fad og dækkes med flødeskum.

Også god til en glad kop kaffe.

VELBEKOMME

Noget om Mad

søndag

BROWNIES KALVEKOTELETTER

Brownies kalvekoteletter, serveret med en råkostsalat og gerne kogte, grønne bønner, marinerede i fransk salatdressing tilsat meget hvidløg, er virkelig en fin søndagsmiddag eller nok så meget en fornem gæstemad, når det rigtig kommer over os, at vi skal yde noget særligt.
Denne gamle opskrift kunne godt se ud til i sin tid, at være kommet til udefra. - Lækker, det er den i hvert fald.

Retten gøres færdig i ovnen, ledsaget af løg, hvidløg, bladselleri, krydderier og rødvin. Forinden er koteletterne forstegt på en pande efter at være paneret i revet parmesanost.

Opskriften er fra 1956 og er beregnet til 4 personer.
 

BROWNIES KALVEKOTELETTER

4 kalvekoteletter eller tynde skiver filet
2 spsk. revet parmesanost
3-4 spsk. olivenolie
1 finthakket
1 kop finthakket bladselleri
1 finthakket fed hvidløg
3/4 - 1 kop rødvin
1 knsp. stødt muskat
1 knsp. tørret merian
salt
peber

Bed slagteren banke kalvekødet eller gør det selv mellem to stykker pergamentpapir, da kalvekødet bliver mest lækkert, når det er banket ud til tynde skiver. Gnid kødet med salt og peber og dyp det i den revne ost, så det er helt dækket af denne.
Koteletterne brunes i den varme olie, hvorefter løg, hvidløg og bladselleri tilsættes og snurrer med til de er klare og næsten gennemsigtige.
Det hele flyttes over i et ildfast fad, hvorefter krydderierne tilsættes sammen med vinen og 1/2 - 3/4 kopfuld varmt vand. Låget lægges på og fadet sættes i en ikke for varm ovn i ca. 1 time.

Servér brownies kalvekoteletter med en råkostsalat, kogte, grønne bønner, marinerede i fransk salatdressing tilsat meget hvidløg.

VELBEKOMME

Noget om Mad

lørdag

Fest Fisk

Fest fisk, tilberedt af laks eller torsk, overhældt med rejesauce og serveret med løse ris eller et godt stykke brød er en dejlig fiskeret, hvad enten man nu anvender den ene eller den anden slags fisk.

Et godt alternativ til en fiskedag, hvor man har lyst til at prøve noget andet end det sædvanlige.

Vinteren er lang i år. Det menes at blive den værste marts måned i 50 år. Vi har derfor ikke mulighed for at begynde at slikke forårdssol, der som bekendt giver os mange gode D-vitaminer. Sørg i stedet for at holde i hvert fald én ugentlig fiskedag, som gavmildt vil dele D-vitamin ud til os.

Fiskeretten er lanceret af Kirsten Hüttemeier sidst i 50erne


Bemærk, at skiverne skæres med rygbenet i midten og ikke i fileter.

Opskriften er beregnet til 3-4 personer.  

FEST FISK

3 skiver fersk laks eller 3 skiver torsk (med rygbenet i)
smørklatter
salt
peberkorn
2 hårdkogte æg
persille eller dild
1/2 løg

rejesauce
2 spsk. mel
50 g smør eller mgr.
lidt kogende vand
1 ds. rejer eller brug en bøtte rejer
3 dl fløde
citronsaft
2 æggeblommer

Fisken koges i vand, tilsat salt, hele peberkorn, løg og lidt eddike. Vandet skal koge, når fisken lægges i. Damp fisken kraftigt til rygbenet begynder at løsne sig. Dryp fisken af og læg den i et ildfast fad.

Til rejesaucen piskes vand og mel til en jævning. Smør, fløde, krydderier og citronsaft tilsættes og alt koges igennem. Legér med 2 æggeblommer. Saucen må så endelig ikke koge mere.

Overhæld fisken i fadet med rejesaucen, pynt med hakket æg og dild.

Servér fest fisk med løse ris eller et godt stykke brød til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

fredag

MAJORENS KÆRNEMÆLKSSUPPE

Majorens kærnemælkssuppe, serveret med, smuttede, hakkede mandler, syltede grønne tomater eller syltetøj er en dejligt variant af kærnemælksuppe, der findes i et væld af udgaver, komponeret af danske husmødre og kogebogsforfattere gennem tiden.

Nogen vil måske hævde, at en portion kærnemælkssuppe ikke er rigtig mad. Til dem serveres en oste- eller pølsemad senere på aften med en kande te til. Det er et overordentligt hyggeligt sceneri og især hvis flere familiemedlemmer er samlet. Anledningen er her i hvert fald.


Kærnemælkssuppen, en ældre Kirsten Hüttemeier opskrift lavet med kartoffelmel, der som bekendt ikke tåler kogning.

Beregnet til 4 personer.

MAJORENS KÆRNEMÆLKSSUPPE

1 liter kærnemælk
1 stor spsk. kartoffelmel
1 spsk. vaniliesukker
2 æggeblommer
3 spsk. sukker
2 stiftpiskede æggehvider

Pisk kartoffelmelet ud i kærnemælken og sæt den over varmen. Pisk kraftigt, indtil det når kogepunktet uden at koge. Flyt gryden fra varmen  og rør æggeblommer, pisket med sukker til en tyk æggesnaps, i. Bland æggesnapsen i den varme suppe, tilsæt vaniliesukker og bland kærnemælken og æggehviderne forsigtigt sammen.

Servér majorens kærnemælkssuppe med smuttede, hakkede mandler og syltede grønne tomater eller syltetøj.

VELBEKOMME

Noget om Mad

torsdag

KØDBOLLER I FRIKASSÉSAUCE

Kødboller i frikassésauce er en gammel, god og såre beskeden hverdagsret, der vil gøre sig i de fleste familier. - Og så er kødboller i frikassésauce billig mad, som evt. kan dobles i portionen, så der er mad at varme til næste dag. I så fald kan man nøjes med at komme kødboller og urter i 1/2 portion sauce. Maden er nemmere at varme op næste dag, når saucen har været opbevaret for sig selv.

I vore dage, hvor unge husmødre alle er på arbejdsmarkedet, er der rigeligt at se til. Køb derfor blot færdighakket kød, det sparer tid og er såmænd udmærket.

Opskriften er fra 1952 og rækker til 4 personer


KØDBOLLER I FRIKASSÉSAUCE

grov kødfars

250 g oksekød
250 g flæskekød
1 - 1 1/2 tsk. salt
3 skiver (75 g franskbrød)
1 dl mælk
1 knsp. peber
1 lille løg
1 æg eller 1 æggehvide
2 - 3 dl mælk
6 dl vand
salt

3 - 4 gulerødder, skåret i tern
1/2 kg ærter eller 2 porrer, skåret i tynde ringe
1 persillerod
50 g smør eller mgr. til smørbolle
50 g mel til smørbolle
1 bdt. persille
salt

Til kødfarsen males kødet 2 gange gennem kødmaskinen med saltet og franskbrødet, der er udblødt ca. 10 minutter i den ene dl mælk. Peber, revet løg og æg kommes i og mælken røres lidt efter lidt i farsen.
Kog vandet op og tilsæt lidt salt. Form store boller og kog dem i vandet. Tag dem op med en hulske, når de er klar.
I samme vand koges urterne. Når de er møre, jævnes saucen med en smørbolle. Bollerne får et opkog i saucen.

Servér kødboller i frikassésauce, drysset med persille og kogte kartofler.

VELBEKOMME

Noget om Mad

onsdag

HELSTEGT UNG HANE

Helstegt ung hane, serveret med flødesauce, tilsat gulerødder og løg, kogte kartofler og en salat efter årstiden, er en dejlig gammeldags ret, som mange vil glædes over omkrings middagsbordet. Det fine lyse kød fra hanen vil falde i børnenes smag og anvendes en Bornholmerhane, er der mad til et par dage for en familie.

Desværre er BornPoultry, der fremstillede Bornholmerhanen gået konkurs for nogle dage siden, men optimistiske stemmer siger, at der er stor sandsynlighed for, at produktionen genopstår til sommer med en ny ejer. Forhandlinger er igang.

I opskriften er nævnt en opsat hane. Førhen brugte man at sætte fjerkræet op til stegning. Det vil sige, at man forsøgte at opnå en rund facon på dyret. Lårbene presses op mod brystet og holdes i denne stilling af et stykke ren bomuldstråd. Vingerne bindes også ind mod kroppen med bomuldstråd.
Kyllinger brækkede man først brystbenet på. Det foregik ved, at man satte den ene hånd ind i fuglen og den anden udvendig på brystbenet. Så trykkede man til, så brystbenet brækkede.

Det lader sig nu sagtens gøre, at stege en ung hane uden denne gamle foranstaltning.

Opskriften er fra 1952
 
Opsat høne parat til stegning 1952 - bemærk den runde facon

HELSTEGT UNG HANE

1 ung hane
100 g smør
salt
peber
2 store løg
2 store gulerødder
2-3 dl vand
fløde
evt. kulør
jævning

Den rene tørre, opsatte hane brunes smukt på alle sider i en jerngryde (eller anden stegegryde). Løg og gulerødder, der er skåret i små terninger kommes ved, når hanen er brunet. Det snurrer sammen i ca. 10 minutter, 1 1/2 dl kogende vand kommes ved og det snurrer videre under tæt låg  ca. 1 1/2 time til hanen er ordentlig mør.
Lad hanen ligge på siden og vend den et par gange under stegningen. Den færdigstegte hane tages op og parteres, skyen jævnes let og smages til med fløde og tilsættes kulør.

Servér helstegt ung hane med saucen i kande og tilsat gulerødder og løg samt kogte kartofler og en salat af årstiden.

VELBEKOMME

Noget om Mad

tirsdag

JORDBÆR-PINDSVIN

Selv om det lige nu, midt i marts måned er bidende koldt, kan vi godt lune os ved tanken om sådan en lækker sommerdessert.

Jordbær-pindsvin, en herlig gammeldags dessert, når det skal være lidt festligt, en søndagsdessert eller måske til en børnefødselsdag. Jordbær-pindsvin er i al sin enkelthed meget nem at lave, når først ingredienserne er til stede.

Vælg søde og velsmagende bær og lad der være rigeligt af dem. Det bliver garanteret intet tilovers med denne dejlige dessert, der også er velegnet til festlige lejligheder.

Opskriften er fra 1956
 

JORDBÆR-PINDSVIN

friske, pillede, skyllede, ensartede jordbær
en god portion vanilieis
flødeskum
halve, ristede mandler
2 små jordbær eller kirsebær til øjne

Form vanilieisen i pindsvinefacon, arranger jordbærrene udenom, sprøjt fint fast flødeskum over og sæt forsigtigt de halve, ristede mandler i pindsvinets ryg. Find to små jordbær eller kirsebær, der egner sig godt til øjne og bær straks jordbærpindsvinet ind på bordet.

Noget om Mad

mandag

DE MAGRE SMÅ FUGLE

De magre små fugle, kalveinderlår med fyld af løg, bladselleri, champignon og æble, krydret med timian og serveret med en god gammeldags kartoffelmos og sherrysauce til, er en dejlig søndagsmiddag for to (eller flere).

Kalveinderlår perfekt en lørdag aften med et godt glas vin til eller som søndagsmiddag, hvor vi rigtig har tid til at nyde måltidet.

De magre små fugle er en gammel opskrift fra 1956. Opskriften er beregnet til 2 personer og kan nemt dobles op til flere.
 


DE MAGRE SMÅ FUGLE

4 tynde skiver kalveinderlår
1/2 kop hakket løg
1/4 kop hakket bladselleri
1/4 kop hakket champignons
1/2 kop hakket æble
1/4 kop bouillon
1 knsp. tørret timian
1 knsp. sort peber
sellerisalt

sovs

1/2 kop bouillon
1 tsk. koncentreret tomatpuré
1 tsk. sherry
1 laurbærblad

Løg, bladselleri, champignons, timian, salt og peber koges møre i bouillonen til denne er helt opsuget. Kalvekødet pudses pænt af og det afskårne hakkes fint eller køres gennem kødmaskinen, hvis der er tale om større portioner og blandes med det hakkede æble. De kogte grøntsager blandes sammen med dennne masse og bruges til fyld.
Kødstykkerne bankes ud mellem to stykker pergamentpapir, så de bliver ganske tynde. Fyldet smøres over, de rulles sammen og ombindes med tråd. Rullerne lægges i en kasserolle sammen med bouillon, tomatpuré, sherry og laurbærblad. Låget lægges på og retten småsnurrer i ca. 1/2 time. Er sovsen blevet for tyk, spædes med lidt mere bouillon. Smag den til og tilsæt evt. kulør.

Servér de magre små fugle med en god kartoffelmos og gerne en skål grøn salat.

VELBEKOMME

Noget om Mad

søndag

Rødspætte i gylden blomkål

Rødspætte i gylden blomkål er en af mange opskrifter, Oma margarine stod bag i 50erne. Det var glade og muntre indslag og sproget var altid holdt i en særdeles munter tone, når mesterkokken Rich. Oest Larsen svang potter og pander på husmoderens vegne.
 

Tilbehøret varieres efter årstiden og gerne med en kartoffel til. Retten blev præsenteret som følger :

Min kone får et kys -

hver gang hun serverer stegt rødspætte for mig ! Den bliver jeg aldrig ked af - og vi varierer "tilbehøret" efter årstiden. Denne her spætte kalder vi rødspætte i gylden blomkåk . . . .
Sikke den kan stege, margarinen. Den og fisk passer sammen, dens velsmag går ind i den gyldentbrune rasp og smager pragtfuldt på blomkål ! Prøv, lille frue - der er kys i luften !

RØDSPÆTTE I GYLDEN BLOMKÅL

istandgjorte, hele rødspætter
mel
æg
rasp
mgr.

1 fast blomkålshoved
vand
salt
mgr.
mere rasp

Tør fisken godt i et klæde. Vend i mel, dyp i æg, vend i rasp og steg lækkert gylden i margarinens fine perleskum.
Kom et fast, dejligt blomkålshoved i letsaltet vand og kog det. Læg blomkålshovedet på et fad, kom en ordentlig ekstra klump mgr. på panden og brun mere rasp heri. Hæld dette over blomkålen og servér med den stegte rødspætte.

VELBEKOMME

Noget om Mad

lørdag

JORDBÆR-SAVARIN FRA D' ANGLETERRE

Medens vi går og drømmer om sommer, sol og varme har vi jo lov til at fantasere om denne fuldtændig uimodståelige jordbær-savarin, som den blev serveret på Hotel d' Angleterre midt i 50erne. Savarinen skyldes hotellets dengang chefkonditor Wennberg. Han var på den tid berømt for sine savarinkager.

Vælg et dejligt sødt jordbær med god smag i. Gerne fra en af de gammeldags jordbærsorter, der i sæsonen af og til dukker op i handelen, bl.a på torvehandeler.


JORDBÆR-SAVARIN FRA  D'ANGLETERRE

250 g mel
1 dl mælk
5 g salt
15 g gær
25 g sukker
revet skal af 1 citron
125 g smør
2 hele æg + 2 æggeblommer
vin
jordbær
lidt flødeskum til pynt

Mælken opvarmes til ca. 25 grader. Opløs salt og gær heri, tilsæt melet og stil dejen til hævning på et lunt sted. Imedens røres smør, melis og citronskal til skum, tilsæt æggeblommerne og kom det hele i dejen, når den er hævet til dobbelt størrelse.
Fyld dejen i smurt randform, men pas på, dejen kun når en trejedel op, ellers hæver den over alle bredder.
Dejen efterhæves til den når formens kant, stilles i ovnen og bages langsomt ved jævn varme.(180-190 grader)

Vend savarinen forsigtigt ud på et fad og hæld den over med lidt rom, cognac eller madeira, så den bliver fugtig. Fyld op i midten og pynt med hele, syltede eller friske jordbær. Sprøjt lidt flødeskum på i en pæn dekoration.

Servér jordbær-savarin fra d' Angleterre til en glad kop kaffe.

Noget om Mad

fredag

SMÅGRISE I TÆPPE

Smågrise i tæppe kan laves såvel med flæske- eller kalvekød, hvad enten det skal være til hverdag eller med kalv som en søndagsret. Kalvekød er noget dyrere end svinekød.

Opskriften, der er fra midt i 50erne, anbefaler kartoffelsalat til retten. Kogte kartofler og grøntsager vil sammen med skyen, der kan jævnes let og tilsættes lidt kulør, også være velsmagende.

Opskriften er passende til 4 personer
 

SMÅGRISE I TÆPPE

1/2 kg flæske- eller kalvesmåkød banket ud i skiver på ca. 1/2 cm tykkelse og skåret ud i rektangler.
1/4 kg bacon, skæres ud i et tilsvarende antal tyndere skiver
8 små løg
2 spsk. mgr.
2 bundter små gulerødder, skrabede og skåret i småstykker
2 kopper mælk eller fløde
1 tsk. paprika
salt
peber

Baconskiverne rulles sammen og uden om hver rulle, trilles de aflange kødskiver. En tråd snurres om. Kødrullerne brunes sammen med løg og gulerødder i margarinen. Læg det hele i et ildfast fad, krydr med salt, peber og paprika. Mælken eller fløden hældes over. Sæt fadet i en ikke for varm ovn (180-200 grader) i ca. 1 time til kødet er mørt. Tag rullerne og grøntsagerne op, jævn skyen og smag den til. Læg kød og grøntsager tilbage igen.

Servér smågrise i tæppe med kartoffelsalat eller kogte kartofler og grøntsager sammen med saucen.

VELBEKOMME

Noget om Mad

torsdag

PØLSE-SPIDSKÅL

Pølse-spidskål er en af de mange gode opskrifter, Oma Margarine publicerede i slutningen af 50erne.  Medvirkende til opskrifterne var tidens mesterkok Rich. Oest Larsen, hvorved kvaliteten var sikret og så blev det hele holdt i en munter tone.

De mange gode opskrifter var en stor hjælp til tidens husmødre, der nok kunne have brug for inspiration til familiens daglige varme måltid.
 

Pølse-spidskål blev præsenteret på følgende måde :

Nu er kålen spids . . . .

Når kålen er spids, bli'r alle tilfreds ! Lige nu er den lysegrøn, skør, mør og dejlig . . . . så brug den, mens den er ny og bedst. Her er et af mine forslag :

PØLSE-SPIDSKÅL

2 spidskål
vand
salt
150 g mgr.
pølser efter smag og behag

Køb to fine spidskål, del dem hver i fire dele, skær stokken fra og kog dem i ca. 20 minutter i letsaltet vand. Læg kålen på et dørslag og tryk vandet af. Derefter på et spækkebræt, hvor den hakkes groft.

Smelt mgr. i gryden, varm kålen heri og smag til med salt og peber. Kom pølser eller pølsestykker i (kogt og røget medister, bajerske pølser, cocktailpølser, kålpølse - alle slags pølser smager dejligt. Varm det hele godt igennem.

Servér pølse-spidskål i en skål, overdrysset med hakket persille og giv kogte kartofler til. Evt. små syltede agurker er godt til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

onsdag

STEGT FLÆSK MED FLØDESAUCE

Stegt flæsk med flødesauce er absolut ikke slankemad og sundt er det heller ikke,  - men gud hvor det smager. Vi kan jo nøjes med at spise stegt flæsk med flødesauce en sjælden gang, imellem en forhåbentlig noget sundere hverdagskost.

På tiden dengang, var det almindeligt med fedt på brødet og fru Meyer opfordrer da også til at gemme resten af fedtet og smøre det på brød. Det var en energikilde, som folk med hårdt fysisk arbejde havde brug for og intet gik til spilde i datidens husholdninger.

Forskellen fra stegt flæsk med løgsauce og stegt flæsk med flødesauce ligger i saucen, hvor der her, i stedet for mælk, er brugt sur fløde. Samtidig anvendes en del af stegefedtet, så det er en meget fed, men også særdeles lækker sauce.
For at balancere kalorieregnskabet lidt, kan serveres grøntsager til. Gulerødder og bønner klæder f.eks. retten.

Karla Meyer lancerede opskriften i 1931, der er til 4 personer.
 

STEGT FLÆSK MED FLØDESAUCE

500 g stribet, fersk eller letsaltet flæsk
noget af stegefedtet
2-3 udskivede løg
1-2 dl sur fløde
salt
lidt kulør

Skrab flæsket let på ydersiden og skær det i 1 cm tykke skiver. Sværen skæres fra, flæsket bankes let, hvorefter det steges lysebrunt på varm, tør pande. Hæld lidt af fedtet fra under stegningen, for at flæsket kan blive sprødt. Når flæsket er tørstegt, linder det også lidt på kalorierne.

Noget af fedtet hældes tilbage i panden og heri brunes de udskivede løg. Fløden hældes i og saucen får et opkog. Smag til med salt og tilsæt lidt kulør, så den bliver lysebrun.

Servér stegt flæsk med flødesauce og kartofler. Giv evt. grøntsager, der klæder retten, til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

tirsdag

Fiskeskildpadde

I vor moderne tid er de fleste bekendt med den gamle ret, forloren skildpadde, der sædvanligvis er kogt på kalvekød. Forloren skildpadde er måske mest kendt som natmad efter en større fest eller fra Matador, hvor Iben Skjern sender pigen ned efter et par dåser forloren skildpadde lige inden lukketid.
Dåseskildpadde er stadig at få i butikkerne eller forloren skildpadde i moderne indpakning som plastikpølser fra supermarkedets køledisk.

Her er det imidlertid en fiskeskildpadde, garneret med hårdkogte æg og ristede franskbrødssnitter, der skal forføre vores smagsløg.
Det er en tidskrævende ret, som Carla Meyer lancerede i en kogebog af 1931. Kogebogen præsenterede de nyeste resultater indenfor ernæring og moderne husholdningsteknologi.

Fru Meyer, der var født i Tyskland, var af rig jødisk familie og boede i Bredgade i København med sin mand, der var møbelsnedker. Hun brugte sit liv og kæmpede for, at alle kvinder skulle lære husholdning.
 

FISKESKILDPADDE

ca. 1 kg hel fisk, torsk eller gedde (eller brug torskefileter + fiskebouillon)
1/ 2 kg fiskefars (rørt af hakket torsk eller gedde som til en god fiskefrikadelle)

sauce

80 g smør
1 gulerod
1/4 selleri
1 porre
50 g mel
fiskesuppe
salt
peber paprika
1 knsp. karry
1 tsk. sukker
tomatpuré eller citronsaft
sherry eller madeira
kulør

Fisken renses og skæres fra ben og skind. Den skylles, saltes 10 minutter og skylles igen, før den skæres i mindre stykker. Fisken dampes mør og halvdelen af den rørte fars koges som små boller, resten steges som små frikadeller.
Halvdelen af smørret brunes i gryden, hvori brunes de rensede, skyllede, udskivede og aftørrede rødder. Ca. 1 liter vand hældes på og fiskeben og skind lægges i vandet. Det hele koges til rødderne er møre, hvorefter suppen sies. Resten af smørret brunes og heri bruner man melet, før suppen spædes i, lidt efter lidt til krydderier og tomatpuré eller citronsaft. en ikke for tynd sauce. Den koges 10 minutter, smages til med de forskellige krydderier og tomatpuré eller citronsaft. Tilsæt kulør.

Fisken, bollerne og frikadellerne varmes forsigtigt i saucen, som ikke må komme i kog.. Til slut smages retten til med lidt vin.

Servér fiskeskildpadde, anrettet, garneret med hårdkogte æg, skåret i skiver eller hakkede med ristede franskbrødssnitter til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

mandag

Karamel-brødbudding

En dag, der er noget halvgammelt franskbrød og nogle småtrætte æbler tilovers, kan dette bruges i en skøn gammeldags karamel-brødbudding, som med garanti nok skal blive spist af familien, der vil elske denne meget velsmagende dessert.
Umiddelbart har fru Meyer nok ladet sig inspireret af den engelske bread and butter pudding, der kan laves i forskellige versioner, meget lækkert. Her med brødrene Price.

Det er en både lækker og taknemmelig opskrift, idet det meste er ingredienser, vi ligger inde med. Samtidig får vi brugt vore rester på en god måde.

Karamel-brødbuddingen gør sig færdig i ovnen i løbet af en times tid, som så kan bruges på noget andet.

Opskriften er fra 1956
 
 
KARAMEL-BRØDBUDDING

karamel

125 g sukker
1 1/4 dl vand

4 æbler
4 skiver franskbrød
50 g mgr.
sukker og kanel
3 æg
1/2 liter mælk

Sukker og vand kommes på panden og koges til karamel. Det omrøres ikke, før det begynder at boble. Så omrøres med paletkniv til passende farve. Karamellen hældes i ildfast fad og smøres med paletkniven ud over skålens bund og sider. Æbler og franskbrød skæres i terninger, som brunes på panden i mgr. til brødterningerne er gyldne. Sukker og kanel drysses over og det hele bliver på panden og omrøres af og til, indtil det er koldt.
Mælk og æg røres sammen. Brød, æbler og mælkeblandingen kommes i fadet, der er dækket med karamel.

Bages i ovnen i vandbad ca. 1 time ved 180 grader.

Noget om Mad

søndag

KØBENHAVNER SVINEKOTELET

Opskriften på Københavner svinekotelet lancerede Kirsten Hüttemeier sidst i 50erne, efter at have smagt denne dejlige ret på en af Københavns eksklusive restauranter.
Fru Hüttemeier var meget begejstret for retten, der i det traditionelle danske køkken, var en ganske ukendte måde at servere koteletter på.

Københavner svinekotelet, serveret med løse ris, flødekarrysauce og en grøn salat betog fruen i en sådan grad, at denne udgave af koteletten efter hendes mening måtte være en ret for den kræsne gane.

I vore moderne tider er det en såre almindelig ting, at servere koteletter med karrysauce og løse ris til.
Løse ris koger vi på den måde John Price lærte de danske husmødre at koge ris på.

Opskriften er til 2 personer
 

KØBENHAVNER SVINEKOTELET

2 svinekoteletter
fedtstof til stegning
salt
peber
tomatketchup
150-200 g champignoner
2-3 spsk. kokosmel
chutney

karrysauce

smør
karry efter smag
salt
lidt hakket løg
fløde
lidt meljævning

Koteletterne steges og krydres. I resten af fedtstoffet på panden steges de rensede champignons.

Karrysauce laves af smør, der koger med karry, salt og lidt hakket løg. Tilsæt fløde og jævn saucen der, hvis den skal være rigtig lækker, tilsættes 1 eller 2 æggeblommer efter at den er gennemkogt med jævning.

Kog løse ris til - her efter John Prices opskrift

LØSE RIS A LA PRICE

2 kopper ris
3 kopper vand

Ris og vand kommes i en gryde og koger under tæt låg med madpapir (bagepapir) imellem gryden og låget. Nøjagtig 12 minutter efter slukkes der og risene trækker i yderligere 10-12 minutter.
Risene er nu løse, så løse, at ethvert riskorn kan tælles, hvis man har lyst.

Servér københavner svinekotelet, overdækket med stegte champignons, tomatketchup og en eller to spsk. chutney, overdrysset med kokosmel, flødekarrysauce, løse ris og en skål grøn salat.

VELBEKOMME

Noget om Mad

lørdag

Ekspres-skinkebøffer

Ekspres-skinkebøffer med stuvet spinat er en hel herret og så smager det bare godt. En hverdagsret er det og også en billig ret. De fleste ingredienser er noget, vi ofte har i huset. I stedet for stuvet spinat er stuvede ærter og gulerødder nu også gode ledsagere til ekspres-skinkebøffer.

Opskriften er af Kirsten Hüttemeier, fra 1958 og beregnet til 4 personer.
 


EKSPRES-SKINKEBØFFER

225 g kogt, røget skinke
1 stort løg
3-4 kogte kartofler
salt
peber
1 æg
mel til panering
fedtstof til stegning

Skinken hakkes på et brædt, løget snittes eller hakkes i små stykker, der brunes let i fedtstof. Blandes med skinken og over i de kogte, mosede kartofler. Salt, peber og æg tilsættes og farsen røres sammen. Formes til runde bøffer, der dyppes i mel og steger brune i fedtstof på en pande.

Servér ekspres-skinkebøffer med stuvet spinat eller stuvede ærter og gulerødder til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

fredag

Svinekoteletter i fad

I weekenden efter en tur i naturen med familien, er det dejligt at komme hjem til mad, der er forberedt og lavet halvt færdig forinden og blot behøver at sættes i ovnen. Netop sådan en ret er svinekoteletter i fad, som dengang i 1952 var tiltænkt en husmoder, der ingen hjælp havde i køkkenet.

Praktisk er én ting, samtidig med er svinekoteletter i fad yderst velsmagende og så er det valgfrit, om man vil bruge ris eller spaghetti i retten.
Rød og grøn peber anvendes. Først i 50erne kunne disse kun erhverves lejlighedsvis.

Koteletter i fad indgår i mange opskrifter af i dag, men altså allerede i 1952 og måske endnu før, så man en fordel i, at lave retten klar i fad, lige til at gå i ovnen.

Opskriften er til 4-6 personer
 

SVINEKOTELETTER I FAD

6-8 svinekoteletter
75 g smør eller mgr.
salt
peber
1/4 tsk. karry
250 g løg
1 1/2 dl tomatpuré eller 4-5 friske tomater
125 g ris eller 150 g spaghetti
evt. rød eller grøn peber

Svinekoteletterne som kan være af nakkekam, drysses med salt, peber og en anelse karry, inden de brunes på begge sider i noget ag smørret på panden. De lægges i et ildfast fad og må gerne ligge i to lag. Imellem lægges løgene, der er brunede på panden og rå tomatskiver eller puré.
Panden koges af med vand eller suppe, der smages til med salt. skyen hældes ned ved koteletterne, der knap skal dækkes. De rå, skyllede ris hældes ned over retten, der sættes i varm ovn ved ca. 200 grader. Risene skal blive lige netop møre. De suger en del af skyen og syntes man, retten er blevet for tør, kan man varme tomatketchup med lige så meget smør og sætte det på bordet i saucekanden.

Anvendes i stedet spaghetti, koges de og hældes over retten ved servering.

VELBEKOMME

Noget om Mad