tirsdag

Appelsinmarengs

Appelsinmarengs, en frisk og dejlig dessert, især til børn og børnefødselsdage anbefalet af Kirsten Hüttemeier.

Hvadenten man har en børnefødselsdag i vente eller vi bare vil glæde familien med lidt godt er her opskriften på appelsinmarengs. Den er fra først i 50erne og beregnet til 4 personer


APPELSINMARENGS

2 store appelsiner
2 spsk. sukker

marengs

2 æggehvider
2 tsk. eddike
100 g melis

pynt

lidt hakkede mandler eller nødder
evt. cocktailbær

Appelsinerne vaskes og skæres over på tværs. Med en ske udtages alt frugtkødet, der skæres i mindre stykker. Evt. kerner fjernes og lidt sukker drysses over appelsinkødet. Lad det stå et øjeblik og fyld så kødet i skallerne.

Pisk æggehviderne meget stive, tilsæt eddiken og halvdelen af sukkeret, pisk igen. Lidt efter vendes resten af sukkeret i.
Marengsdejen toppes op i hver sin appelsinskal, som sættes over på en plade og bages ved jævn varme, 175 grader i ca. 25 minutter. Appelsinerne kan, 15 minutter før marengsen er færdigbagt, drysses over med lidt hakkede mandler, eller et cocktailbær anbringes på hver.

Servér appelsinmarengs kolde eller lunkne.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.