En smuk gammeldags og velsmagende kage er guldtærten, som Kirsten Hüttemeier lancerede i 1958. Dejligt gæstebagværk, som tager lidt tid at tilberede. Kagen er lagt sammen med den dejligste kaffecreme og sprøjtet med lys og mørk smørcreme.
Her er plads til at udfolde sin kreative side, men helt så pertentlig som konditor Blomsterberg var Kirsten Hüttemeier nu ikke.
Eneste hage ved kagen er, at den skal spises samme dag, den er bagt, da det er en kage, bagt med bagepulver.
GULDTÆRTEN
dej
2 æg
1 spsk. vand
100 g sukker
75 g mel
1 strøget tsk. bagepulver
kaffecreme
2 æggeblommer
3 spsk. sukker
2 1/2 dl stærk kaffe
3 tsk. hvedemel med lille top
2 spsk. flødeskum
Alle ingredienser på nær flødeskummet piskes sammen i en gryde og koger godt igennem. Afsvales og tilsættes flødeskummet.
smørcreme - Lys og mørk
Smørcreme røres af lige dele smør og florsukker tilsat vanilie. Halvdelen af smørcremen tilsættes kakao.
Æg, vand og sukker piskes til en tyk og god æggesnaps. Heri blandes mel og bagepulver og dejen fordeles i 2 smurte firkantede forme og bager i ovnen ved 225 grader i 10 minutter.
Når bundene er kølet af, lægges de sammen med kaffecremen. Smørcremen sprøjtes som striber på skrå, skiftevis i lyse og mørke striber over kagen.
Noget om Mad
torsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.