En gammel dessert, som jeg husker og stadig laver om vinteren, hvor vi måske har en rest risengrød tilovers. Ris-æbler er dejlige, serveret med flødeskum. En god og fin måde, at bruge sin grødrest på.
Nu er det nok ikke sandsynligt, at unge familier af i dag, har grødrester stående fra dagen før. Grøddage hører sig desværre ikke til i vor tid, - undtaget måske i min generation og hos endnu ældre medborgere. I min barndom i 50erne, var det helt almindeligt med en ugentlig grøddag.
Imidlertid lader en lille portion risengrød sig nemt og hurtig lave. Det er nok at koge af 1/2 liter mælk.
RIS-ÆBLER MED FLØDESKUM
æbler, revne
risengrød, ca. 2 dl
2 æg
lidt sukker
kardemomme
revet citronskal
evt. geléklatter til pynt
Læg et lag revne æbler i et smurt ildfast fad og bred rismassen over.
Bag desserten i ca. 20 minutter ved 185 grader. Pynt evt. med geléklatter.
Servér risæbler med flødeskum til, varm eller lunken. Også til en god kop kaffe, smager denne gamle dessert dejligt.
Mormors Juleopskrifter
onsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.