Til søndagsfrokosten er noget fra havet altid godt. Kaptajnens frokostret, bestående af rejer og muslinger, overhældt med en dejlig karry / paprikasauce var sidst i 50erne et hit. Det samme var mayonnaisesild med dild, bestående af sild og kartofler i mayonnaisesauce, anrettet i udhulede tomater.
Begge dejlige frokostretter lanceret af Kirsten Hüttemeier i 50erne.
Til kaptajnens frokostret anvendes store rejer. De skal være friske, så er der en fin smag i dem.
KAPTAJNENS FROKOSTRET
200 g store rejer
1 dåse muslinger
100 g champignon
sauce
2 dl muslingesuppe
1 dl fløde
2 spsk. smør
citronsaft
salt
karry
paprika
meljævning
Rejer, muslinger samt skiver af store rå, champignons lægges i en portionsskal eller skål. Saucen koges af suppe, fløde, smør, citronsaft salt, karry og paprika og jævnes med meljævning. Smag saucen til. Nu hældes saucen over skaldyrene og lunes 5 minutter i ovnen. Revet ost kan drysses over, hvis man bryder sig om det.
MAYONNAISESILD MED DILD
1 dåse benfri sild
150 g mayonnaise
klippet dild
sennep
4 faste kogte kartofler, pillede
revet rå løg
1 revet æble
Sildene skæres i mindre stykker, blandes i mayonnaisen, der er smagt til med sennep, dild, løg og evt. nymalet sort peber. Kartoflerne skæres i tern og blandes sammen med det revne æble i salaten. Anrettes enten på et salatblad eller salaten fyldes i udhulede tomater og pyntes med en kvist dild.
Noget om Mad
søndag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.