onsdag

Charleys Æggeret

Med æg, mælk, løg og ost i huset kan det da ikke gå helt galt, når vi en dag ikke rigtigt kan finde på noget til middag. Det bliver en kødløs dag, - En hurtig middag, hvoraf det meste gøres færdig i ovnen står inden længe på bordet.

Charleys æggeret, i form af en veltilsmagt portionsæggekage, stammer fra midt i 50erne, inspireret af praktisk husmoders til rådighed forhåndenværende ingredienser.

Opskriften er til 4 personer og tilberedningstiden er 40-45 minutter, heraf de 35 i ovnen.


CHARLEYS ÆGGERET

4 æg
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. tør sennep
1/4 tsk. paprika
2 spsk. finthakket løg
1 1/2-2 kop revet ost
1-1 1/2 kop mælk
lidt mgr.

Æggene, salt, sennep, paprika og løg piskes sammen med en gaffel, hvorefter den revne ost og mælken tilsættes under konstant piskning.
Fire ildfaste portionsforme fyldes med massen, de sættes i en bradepande eller lignende med så meget varmt vand, at det næsten når op til formens kant. Bages i ovnen ved ikke for stærk varme i ca. 35 minutter.

Charleys æggeret nydes med sennep og et stykke rugbrød til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.