fredag

Sønderjysk Leverpølse

Sønderjysk leverpølse, lavet efter rigtig gammel traditionel sønderjysk opskrift, skal ikke mangle på decembers julefrokostborde. Det er en dejlig, røget  leverpølse, serveret på et godt stykke rugbrød med en hjemmesyltet asie til.

Opskriften rækker til flere pølser, så det kan knibe med at få dem opbevaret og til at holde sig. Frys noget ned og behold så et stykke til at skære af i køleskabet.

Det er ikke helt nemt, at ryge pølserne, hvorfor det anbefales, at aftale med sin slagter, når de er klar til rygning og så få ham til at gøre det. Hos ham kan du også få tarmene.

Det hele lyder måske en smule besværlig, men er det faktisk ikke. En rigtig hyggelig beskæftigelse op til jul, som kan få én til at tænke på Emil fra Lønneberg, hvor mor Alma og Line står i køkkenet på Katholt og laver pølser, palt og anden julemad efter grisen er slagtet.


SØNDERJYSK LEVERPØLSE

1 kg kogt, hakket lever (hakket 2 gange)
2 kg. hakket flæskekød (hakket 2 gange)
1 1/2 spsk. salt
1 tsk. peber
1 tsk. nelliker
50 g smeltet fedt fedt

Leveren koges ca. 15 minutter, hakkes og blandes med flæskefarsen. Tilsæt krydderierne og det smeltede fedt og rør farsen godt sammen.
Fyld massen i rensede tarme og kog pølserne i ca. 15 minutter.
Lad slagteren ryge pølserne herefter.

Serer sønderjysk leverpølse på julens slagteborde, på et godt stykke rugbrød med en asie til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.