Afbrændt svinekam med appelsinsauce, grønne bønner og pommes chateau, er aldeles dejlig som gæstemad.
Stort set passer retten sig selv i gryden med lidt drypning undervejs.
Et stykke mellemkam passer fint her.
Opskrift : Else Algreen 1964
AFBRÆNDT SVINEKAM MED APPELSINSAUCE
2 - 2 1/2 kg mellemkam
salt
peber
40 - 50 g smør eller margarine
1 dl cognac
2 - 3 gulerødder
1 bundt persille
1 bundt dild
1 laurbærblad
1 kvist timian
1 dl tør hvidvin
3 - 4 dl suppe
saft af 2 appelsiner
skal af 2 appelsiner
Skrab og afpuds svinekammen, gnid den med salt og peber og brun den godt på alle sider i fedtstoffet i stegegryden. Hæld cognac over og brænd den af.
Rens gulerødderne og skær dem i skiver. Læg gulerødder og krydderurter ned i gryden og spæd med vin og lidt suppe. Lad kødet småstege under låg, til det er mørt, ca. 1 time. Vend og dryp stegen jævnligt og spæd om nødvendigt med mere suppe.
Tag kødet op og hold det varmt. Si skyen og skum fedtet af. Giv skyen en kort opkog med appelsinsaften og smag til med salt og peber. Jævn evt. med lidt maizena.
Fjern det hvide af appelsinskallerne, snit det gule i helt fine strimler, giv dem et opkog i lidt vand og bland dem i skyen.
Servér stegen, skåret i pæne skiver, med saucen, grønne bønner og små smørstegte kartofler.
VELBEKOMME
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
onsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.