torsdag

NILLES FISKERET

Dejlig, let fiskeret i ovnfast fad med fiskefilet, tomatketchup, fløde, citron og champignons, smager vidunderligt, serveret med en lille, ny kartoffel til.

Der er nye kartofler i butikkerne, ganske vist flest af de udenlandske, dem må vi så ty til, medens vi venter på de danske guldklumper.

Brug fladfisk som rødspætte eller ising fileter til retten.

Opskrift : Girly Skodshøj 1956



NILLES FISKERET

fiskefileter
mel
salt
peber
tomatketchup
fløde
citron
champignons
smør

Fileterne tørres i et klæde og vendes i mel. De krydres og lægges taglagt i et fladt, ildfast fad. Smør i klatter lægges over og fløde hældes ved, så det dækker bunden. Tomatketchup hældes over fisken og champignons drysses på.

Fadet sættes i ovnen eller asbestplade på ilden med låg over. Det sidste vil ikke være muligt længere. I 50erne var asbestplader tilladt at bruge. Saften øses op over fisken, til den er mør, ca. 20 minutter.

Servér Nilles fiskefad, dryppet med citron og små nye, kogte kartofler til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.