fredag

Gammeldags æblekrans

For den travle 50er husmoder var æblekrans en dejlig og en nem sag at gå til, når der skulle sættes brød på kaffebordet, hvad enten det var til familien eller der kom gæster til kaffe.

Gammeldags æblekrans er bagt med bagepulver og derfor skal den spises samme dag, den er bagt. Bagepulverbrød holder sig desværre kun frisk så kort tid og er altid bedst samme dag, det er bagt.


GAMMELDAGS ÆBLEKRANS

dej

125 g sukker
1/2 kg hvedemel
250 g smør eller mgr.
2 æg
1 dl mælk
1/2 bagepulver
lidt kardemomme
æg til pensling
sukker til drys
hakkede mandler til drys

fyld

smørcreme af :
100 g sukker
100 g smør eller mgr.
4 æbler

Ælt en dej af samtlige ingredienser og rul den ud til et aflangt stykke, ca. 75 cm langt og 15 cm bredt. Herpå smøres et lag smørcreme og derover et lag finthakkede æbler. Dejen lægges om fyldet og formes til en krans.

Til smørcremen røres lind smør eller mgr. hvidt med sukkeret.

Sæt kransen på en smurt plade (eller på bagepapir) med den glatte side opad. Pensles med æg, drysses med sukker og hakkede nødder.
Kransen sættes i ovnen straks. Bages ved middel varme (225 grader) i ca. 25 minutter.

Servér gammeldags æblekrans, skåret ud i passende stykker til en glad kop kaffe.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.